Ordførerindlæg ifm. 1. behandling af finansloven
Af Aaja Chemnitz, medlem af Folketinget, Inuit Ataqatigiit
8. september 2022
Det talte ord gælder – ordførerindlægget bliver fremlagt torsdag den 8. september i Folketingets finanslovsdebat.
For nylig var Folketingets Grønlandsudvalg i Tasiilaq, Kuummiut og Nuuk. Her var det godt at se at mange af de opgaver som Inuit Ataqatigiit har kæmpet for, har skabt forbedringer lokalt. Der er et historisk højt antal kommunefogeder ude i bygderne. Aldrig nogensinde har der været så mange øjne og ører for politiet ude i stort set hver af alle de 60 bygder i Grønland før. Kun 3-4 bygder mangler en kommunefoged, og det skyldes blandt andet den rekrutteringskampagne, som Inuit Ataqatigiit insisterede på. Fremover er vi også nødt til at se kommunefogedernes arbejds- og lønvilkår.
Besøget hos Politiet viste også klart at der er sat mange initiativer i gang, særligt til at bekæmpe seksuelle overgreb af børn, voldtægt og andet personfarlig kriminalitet. Politiet sluttede vores udvalgsbesøg af med at sige, at nu er der brug for ro til at udføre de mange nye initiativer, som der er fundet penge til politisk.
En tredje sejr er at der ikke er problemer længere med at ansætte og fastholde anstaltsbetjente, da Inuit Ataqatigiit sammen med Siumut, fik afsat midler til at skabe et yderst tiltrængt lønløft for både politi- og anstaltsbetjentene. Med hensyn til lønninger til politibetjente er vi dog ikke helt i mål. Der skal være lige løn for lige indsats.
I denne valgperiode er der – ligesom i den forrige valgperiode – igangsat indsatser for 3 mia. kroner ud over det årlige bloktilskud. Her taler vi bl.a. om en øget forsvarsindsats, en aftale med Air Greenland om Search and Rescue og hjælp for udsatte børn og unge i Grønland.
Til sammenligning har de samlede resultater før 2015 været på ca. 200 mio. kroner over en valgperiode. Der er altså tale om mere end 10 dobling af resultaterne til gavn for Grønland.
Vi har brug for kloge hoveder – og de har brug for en god start på studielivet
Studenterforeningen Avalak har i en længere tid haft en prioritet og det er, at der skabes kollegieværelser i København til de førsteårsstuderende. Hvert år starter ca. 200 nye grønlandske studerende i september og af dem er der 30 studerende i København.
I Aarhus, Odense, og snart i Aalborg, er der gode muligheder for studieboliger og der er et særligt fokus på førsteårsstuderende.
I Aarhus og Odense kan de grønlandske studerende bo, i henholdsvis, det grønlandske hus og det Nordatlantiske hus det første år. Det mindsker frafaldet og skaber en tryg base med et netværk af andre grønlandske studerende. Og er der noget vi har brug for, så er det kloge hoveder som vender hjem til Grønland.
Siumut har fået afsat penge til en undersøgelse, som skal se på mulighederne for at få en studiebolig. Men de studerende har brug for tag over hovedet og Inuit Ataqatigiit vil gerne prioritere midler, gerne med Siumut, til at etablere et grønlandsk kollegium for de studerende hjemmefra.
Sammen med Sambandspartiet har vi desuden fået afsat midler til at danske unge sammen med grønlandske og færøske unge kan lære mere om hinanden. Pengene er afsat til Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF) og der vil være en pulje, som grønlandske, færøske og danske ungdomsorganisationer kan søge til deres oplysningskampagne.
Projektet har kick-off her inden længe og der er ønske om, at vi får forlænget samarbejdet mellem de unge.
Øget fokus på erhvervsindsats
Bloktilskuddet udgør, sammen med EU uddannelsesaftalen, hele 58 % af Grønlands samlede indtægter og nu er det vigtigt at se på erhvervstiltag. Da selskabslovgivning og erhvervsfremstød i Grønland er et dansk ansvar er der brug for et samarbejde om dette mellem Grønland og Danmark.
I Grønland har eksporten af fiskeri og rejer i mange år udgjort imod 90-95 % af eksporten. Det er alt for sårbart grundlag og der er brug for en mere flerstrenget økonomisk politik, som står på flere ben.
Har man været i Nuuk eller i Ilulissat er det tydeligt at se at der er gang i boligbyggeriet og turismen. I Ilulissat og Qaqortoq efterlyses der en bedre koordination af krydstogsanløbene, da byerne bliver besøgt af de flere tusind turister på kort tid gennem sommeren. Det er godt at der er turister, men i en by med 4.500 indbyggere, skal vi sikre at turismen udvikler sig bæredygtigt, også for indbyggerne og de lokale erhvervsdrivende.
Inden længe åbner landingsbanerne i Nuuk og Ilulissat. Verden er åbnet op igen efter covid-19 restriktionerne og der er kommet godt gang i turismen igen. Inuit Ataqatigiit vil pege på at der også bør være afsat midler til international branding af Grønland og en pulje til at styrke lokalinfrastrukturen, så vi kan sprede turismen ud til flere mindre steder og for at stederne bliver mere forberedte til at tage imod gæster.
Eneste repræsentant for de oprindelige folk
En tredje prioritering for Inuit Ataqatigiit til finansloven er, at styrke Inuit Circumpolar Counsels (ICC´s) internationale arbejde og deres repræsentation rundt om i verden. ICC er den eneste officielle repræsentant for de oprindelige folk og er officielt anerkendt for deres arbejde i f.eks. i de Forenede Nationer og Arktisk Råd. Hvert år modtager ICC 1 mio. kr. til at deltage i arbejdsgrupper og internationale møder i FN og Arktisk Råd igennem Udenrigsministeriet. ICC Grønland har fra sommeren 2022 overtaget det internationale formandskab i ICC og Inuit Ataqatigiit vil gerne have at der afsættes yderligere midler til ICC´s internationale arbejde for internationalt at fremme interesser for oprindelige folk.
Nye love kræver flere ressourcer
Når vi opdaterer nye love i Grønland, så skal vi huske på at ressourcerne skal følge med. Et godt eksempel er den nye samtykkelov, som godt nok opdateres hurtigere i Danmark end vi er vant til i Grønland. Men mens man i Danmark afsætter mange penge til psykologer, til bedre afhøringer og offerrådgivning, så er det begrænset hvad den danske regering afsætter til at indføre den samme lov i Grønland. Målet er at vi sidestiller indsatsen i højere grad.
