Ny Lov om gensidigt samtykke før sex – er en stor sejr for ligestillingen
Hvis to mennesker har sex med hinanden, skal de fremover begge have signaleret aktivt ”ja”. Også i parforholdet. Hvis ikke, kan det anmeldes som voldtægt. Det har Naalakkersuisut foreslået og en betænkning fra lovudvalget bakker nu op om forslaget.
Lovforslaget fra Naalakkersuisut handler om at ændre §77 i kriminalloven. Indtil nu har der kun været tale om voldtægt, hvis man ”tiltvinger sig samleje ved vold eller ved trussel om vold eller ved anden ulovlig tvang, eller hvis man tiltvinger sig samleje med en person, der er ude af stand til at gøre modstand”. Med den nye lov, vil der være tale om voldtægt, hvis ikke samlejepartneren har givet udtryk for samtykke gennem ord, bevægelser, lyde, kys eller berøringer, der tydeligt viser samtykket.
Asii Chemnitz Narup har som medlem af lovudvalget været med til at skrive betænkningen. Om lovforslaget siger hun:
-Det her er et kæmpe skridt fremad for især kvinders ret til egen krop og seksualitet. Nu bliver det gjort helt krystalklart for alle, at sex altid til alle tider, skal være noget, der foregår mellem mennesker, der er enige om det, siger hun og fortsætter:
-Indtil nu har loven afspejlet et forældet syn på sex, hvor man antager, at så længe en person ikke aktivt har sagt fra – eller råbt – nej til sex, så er det automatisk et ja – også selvom personen har afvist på andre måder. Nu kommer det ind i loven, at begge parter i et seksuelt forhold har pligt til at sikre sig, at den anden faktisk er aktivt interesseret i at have samleje, og ikke bare for eksempel er bange for at sige nej.
Loven gør også op med tidligere tiders praksis, hvor der i retssager har været fokus på, hvad begge parter havde gjort i forløbet op til samlejet. Det betyder, at eksempelvis flirtende adfærd, kys tidligere på aftenen, hvad offeret har haft på eller at en person er gået med en anden person hjem ikke i sig selv længere kan anses for at være et samtykke til samleje.
Asii Chemnitz Narup siger:
-For os i IA har det her længe været et hjertebarn. Nu får vi en lov, der afspejler de værdier, vi mener, vores samfund skal være bygget på: At alle mennesker er ligestillet og har lige meget ret til deres egen krop. Det her betyder også, at man ikke længere skal være bange for at man som offer bliver dømt for sin adfærd eller sin påklædning, hvis man anmelder en voldtægt. For nu er udgangspunktet, at begge parter tydeligt skal have sagt ja, i stedet for at fokusere på, om den ene part nu også har sagt tydeligt nok fra. Det er der altså grund til at fejre, slutter hun,
Loven indføres efter at en lignende lov blev indført i Danmark for et år siden. Her har loven vist sig
at være en succes, selvom mange i begyndelsen tvivlede på effekten.
