Inuit Ataqatigiit søger en handlekraftig sekretariatschef, som kan være med til at lede partiet ind i fremtiden. Sekretariatschefen er det naturlige næste led under partiets politiske ledelse, og dermed centralt placeret i Inuit Ataqatigiit med væsentlige muligheder for at gøre en forskel for – og bidrage til udviklingen af Grønlands fremtid. Stillingen er placeret på partiets kontor i Nuuk, og refererer til forretningsudvalget.
Inuit Ataqatigiit blev i 1976 stiftet som politisk forening og er i dag Grønlands største og førende politiske organisation, der er bredt funderet i landets politiske ledelse. Inuit Ataqatigiit står sammen om at udvikle et stærkt samfund, hvor demokrati, lighed og menneskerettigheder er bærende. Inuit Ataqatigiit er det førende parti i koalitionen i Naalakkersuisut, og Inatsisartut, med henholdsvis 6 medlemmer i Naalakkersuisut og 12 medlemmer i Inatsisartut. Dertil kommer 3 ud af 5 borgmesterposter. Partiets sekretariat har arbejdssted i Nuuk og en normering på 5 ansatte.
Den nye sekretariatschef bliver ansvarlig for ledelse af sekretariatet, herunder:
- Ledelse af rådgiver/specialkonsulent for Inatsisartut
- Partiets kommunikationsrådgiver
- Partiets ansvarlig for den daglige drift
- Partiets rådgiver for kommunal- og bygdebestyrelsesmedlemmer og lokalafdelingerne
Ansvarsområderne omfatter desuden:
- Ansvarlig for at partiets vedtægter og forretningsorden følges
- Indkaldelse til landsmøder, generalforsamlinger, sommermøder og andre større politiske møder efter aftale med partiets politiske ledelse samt tovholder for kommunikation heraf i samarbejde med resten af sekretariatet
- Udarbejdelse af driftsrapporter 2 gange årlig, herunder kommenterede foreløbige regnskaber, ifølge partiets vedtægter
- Den daglige ledelse af sekretariatet og sekretariatets medarbejdere, herunder fordeling af opgaver og sikring af, at disse udføres
- Sikre kvaliteten af sekretariatets betjeningen af de folkevalgte
- Ansvarlig for at strukturen i sekretariatet er i overensstemmelse med den aktuelle politiske situation i Grønland
- Ansvarlig for et højt informationsniveau til og fra lokalafdelingerne samt sørge for en høj grad af inddragelse af lokalafdelingerne i partiets arbejde
- Indkaldelse, afholdelse og opfølgningen af møder i partiets forretningsudvalg, herunder ansvarlig for udarbejdelse af beslutningsreferater
- Kontinuiteten i partiets politiske arbejde
- Overholdelse af sekretariatets og partiets budget. Dette udføres i samarbejde med den ansvarlige for partiets daglige drift
- Sikre en god og hurtige sekretariatsbetjening af partiets medlemmer
- Overordnet ansvarlig for partiets kommunikation, herunder ansvarlig for at hjemmesiden opdateres og evt. udgivelse af nyhedsbreve ift. partiets vedtægter
- Den overordnede rådgivning af partiets formand, partiets hovedbestyrelse og partiets forretningsudvalg
- Ansvarlig for at føre forretningsudvalgets opgaver ud i livet
- Ansvarlig for at sekretariatet følger den politiske udvikling i Grønland og kommer med forslag til tiltag, der kan fremme realiseringen af Inuit Ataqatigiits politiske målsætninger
Den rette kandidat har en relevant mellemlang eller lang videregående uddannelse indenfor samfundsforhold, jura, økonomi, politologi eller lignende. Dertil er det fordelagtigt med en lederuddannelse eller lederkurser. Det er dog vigtigere, at vedkommende formår at udfylde rollen som leder og opfylder kravene til stillingen. Disse omfatter:
- Gode sprogfærdigheder i skrift og tale på grønlandsk samt færdigheder på dansk og engelsk er en fordel
- Politisk flair og kendskab til grønlandske politiske forhold
- Følger aktivt med i nyhederne samt arbejdet under Grønlands Selvstyre og dertil evner at søge relevant viden til brug i arbejdet
- Agerer selvstændig og vant til at koordinere projekter og medarbejdere
- Gerne erfaring fra en politisk ledet organisation, sekretariatsarbejde eller med politisk arbejde generelt
- Gerne erfaring med ledelse – herunder gerne indenfor projektledelse
- Erfaring med udarbejdelse af valgkampagne og branding vil være en fordel – herunder viden om kommunikation, moderne kampagneformer og branding
- Beslutsomhed og overblik over organisationens samlede arbejdsopgaver
- Tænker strategisk, samt udviser engagement og personlig handlekraft
- Team-orienteret, samarbejdsvillig og kender til konflikthåndtering
- Struktureret og systematisk
- God til at opsøge viden og skabe/bruge kontakter
- Positiv indstilling til udvikling og forandring
- Kan godt lige at motivere andre til at skabe resultater
- Menneskekender
- Kommunikerer overbevisende på mange forskellige platforme og niveauer
Inuit Ataqatigiit tilbyder et job med spændende både faglige og organisatoriske udfordringer og udviklingsmuligheder, samt en unik mulighed for at være med til at præge organisationens videre udvikling. Sekretariatschefen får et bredt ansvarsområde og vil møde en bred vifte af faglige og ledelsesmæssige udfordringer.
Du er velkommen til at kontakte fungerende sekretariatschef Ilannguaq K. Møller hos Inuit Ataqatigiit Kattuffiat på +299 34 62 70 for uddybende information om stillingen.
Inuit Ataqatigiit Kattuffiat har derudover bedt Pointer A/S om at medvirke til at finde de rette kandidater. Du er derfor også velkommen til at kontakte direktør & partner Inger Ingvardsen hos Pointer A/S på +45 29 36 86 36 for uddybende information. Enhver henvendelse til Inuit Ataqatigiit Kattuffiat og Pointer A/S vil blive behandlet fortroligt.
Ansøgning sendes snarest og gerne senest søndag d. 29. maj 2022 til ilklm@inatsisartut.gl eller imi@pointersearch.dk.