Den 5. september 2021 kom det frem i pressen at S.I.K. støtter udvinding af uranholdige mineraler samt at de støtter udvinding af råstoffer i Kuannersuit.
I den forbindelse er det ønskeligt at få oplyst, hvilke oplysninger der ligger til grund for, at S.I.K. under deres landsmøde har truffet en beslutning om udvinding af uranholdige mineraler?
Hvem fremlagde informationer om uran for landsmødet?
Fremlagde man klare oplysninger om hvor farlig uran er?
Har de fyldestgørende viden om Kuannersuit, bl.a. om hvilke mineralsammensætning der er og har de truffet beslutningen med baggrund i disse farlige mineraler der findes på stedet?
Har man truffet beslutningen uagtet at man sætter eksisterende erhverv i Narsaq og omegn i fare, og er man fuldstændig ligeglade med den ængstelse som befolkningen i Narsaq og omegn har og at de vil komme i fare ved en evt. udvinding?
Respekterer S.I.K. ikke det valg som flertallet af vælgerne tog ved valget i april?
I dag har vi ingen viden om hvordan tidligere ansatte ved miner har det og det vil være ganske interessant såfremt S.I.K. kunne fremkomme med den viden som de må være i besiddelse af, om blandt andet hvor mange lokale der er beskæftiget i miner og hvilke vilkår har de, sammenlignet med tilkaldte minearbejdere fra andre lande, hvordan er deres aflønning i forhold til de tilkaldte, for man siger at de ikke har så gode vilkår, hvor de er tvunget til at arbejde hård uanset vejrforhold, hvorfor det også vil være interessant at få oplyst nøjagtig hvor mange minearbejdere der er medlemmer af S.I.K. på nuværende tidspunkt.
Hvilke oplysninger er S.I.K. i besiddelse af for at kunne træffe en sådan en beslutning som vi ikke er i besiddelse af? Har S.I.K. fremsat Videnskabelige oplysninger om at folk der arbejder i områder med stråling, bliver syge til deres medlemmer? Det ser ud til at man ikke har præsenteret korrekte oplysninger over for sine medlemmer og jeg håber at S.I.K. allerede nu begynder at servicere sine medlemmer ud fra faktisk viden, for flertallet af S.I.K. medlemmer er folk med de laveste indkomster som har de dårligste vilkår på arbejdspladserne, som er blandt de fattigste i samfundet, hvorfor det er meget ønskeligt at de begynder på at arbejde for at forbedre deres levevilkår, for hvis vi starter med en uranudvinding mister vi meget, og vi ønsker ikke at ofre samfundet. Derfor fastholder vi vores målsætning om at arbejde for at forbedre deres daglige levevilkår ud fra bæredygtighedsprincipper i et rent land med sunde arbejdspladser.
Mariane Paviasen
Medlem af Inatsisartut, Inuit Ataqatigiit.
’De rydder aldrig op efter en uranmine’ | Information
Uranminernes arbejdsmiljø – NOAH’s klimasider (global-klima.org)
Atom Posten: Uranminer og Lokalbefolkning. Eksempel med Niger.
Worker Health Study Summaries – Uranium Miners | NIOSH | CDC