Af Sofia Geisler & Stine Egede, Inuit Ataqatigiit i Inatsisartut
Som forslagsstillere af EM2019/125, er vi glade for at der nu foreligger en evaluering af kræftplanen af 2013. Vi er også glade for, at Naalakkersuisut på baggrund af evalueringen har truffet en nødvendig beslutning, og afsat mio.kr. 8,5 over de næste fire år til et rejsehold, der kan være med til at reducere ventelisterne og forkorte udredningsprocessen. Det er ganske enkelt chokerende, at der er 500 mennesker, der venter på en undersøgelse alene for mistanke af kræft i tyk- og endetarm. Et rejsehold er derfor den rette løsning her og nu, og fremadrettet.
Viden er nødvendigt
Vi stillede forslaget EM2019/125 fordi vi ønskede og ønsker at være med til at finde løsninger, der kan være med til at mindske antallet af personer, der dør af kræft i Grønland. Forslaget gik ud på, at alle kræftpatienter kan sikres en behandlingsplan inden 28 dage er gået fra en diagnosticeret kræft. Evalueringen viste, at tiden fra diagnose til behandling er ud at bidrage mindst til den samlede længde af kræftforløbet. Det er ikke her det største problem ser ud til at være.
Det er til gengæld et problem, at tiden fra henvendelsen til sundhedsvæsenet sker, og til der foreligger en diagnose, er for langt. Det er et problem, som vi ser at Naalakkersuisut vil sætte fokus på, og det vil vi naturligvis være med til at støtte, og løbende holde øje med. Alle henvendelser med de symptomer, som vi ved, kan føre til kræft, skal tages seriøst og alvorligt, hver gang. Det forudsætter at alle blandt frontpersonalet i Sundhedsvæsenet besidder den nødvendige viden, og altid har i tankerne, at de kan stå overfor en eventuel kræftpatient. En kortere udredningsperiode kræver også, at Sundhedsvæsenet, herunder mellem Grønland og Danmark, har it-systemer, der snakker sammen, og som følger patienten fra den første henvendelse til behandlingen er overstået. Der ser vi et problem, som vi også ser Naalakkersuisut har fokus på.
Barren må sættes højt
Det der til gengæld kan give rynker i panden er, at vores forslag fra 2019 bliver fortolket som, at det tager udgangspunkt i dansk referenceramme for sundhedstilbud. At Naalakkersuisut skriver, at det kan diskuteres, hvorvidt det er fordelagtigt at indføre meget ressourcekrævende garantier, der tager afsæt i et dansk sundhedssystem. Vores ønsker var og er, at der skal handles i tide, så færre dør af en kræftdiagnose.
Vi er godt klar over, at vi i Grønland har at gøre med store afstande, en begrænset infrastruktur og de ressourcer vi nu engang har i Sundhedsvæsenet. Men det betyder ikke, at vi ikke kan sætte barren højt for at Sundhedsledelsen sikrer, at frontpersonalet får den nødvendige viden om håndteringen af henvendelser fra befolkningen, at der etableres en dialog med befolkningen og at it-systemer samt registreringen fungerer så patienten følges fra første henvendelse til behandlingen er overstået. At vi har fokus på hvordan de økonomiske midler bliver allokeret, og at vi ved, hvad hvert enkelt øre går til.
Ellers vil vi jo stå i samme situation som vi gør i dag i årene fremover. Det ønsker vi ikke, og årsagen til den største dødsårsag her i landet kræver en handling.
Forskning er nødvendigt
Evalueringen af Kræftplanen af 2013 giver et godt bud på hvilke indsats der venter forude. Det er godt, at finansieringen af et rejsehold er på plads via Finansloven.
Indholdet af evalueringen viser samtidig, at det skal afsættes og findes interne og eksterne forskningsmidler og gennemføres endnu flere forskningsprojekter, der skal afdække hvorfor så mange grønlændere får kræftdiagnoser, som på en del områder afviger fra det vi ser eksempelvis i Nordiske lande, men som ligner meget det der sker i det nordlige Canada og Alaska.
Derfor er det vores mål, at stille forslag i Inatsisartut, om at der bør gennemføres en gennemgribende undersøgelse i befolkningens genetiske arv, der udover at give den enkelte person en vished (hvis dette ønskes af den enkelte) også vil give Sundhedsvæsenet et vigtigt redskab for indsats indenfor kræftområdet.
Det vil koste penge, det ved vi. Derfor er det nødvendigt med forskning og med at finde eksterne forskningsmidler, til at kunne finansiere projektet.
Med venlig hilsen
Sofia Geisler Stine Egede
Baggrund: Formålet med vores beslutningsforslag FM2019/125, var at forfølge en målsætning om, at mindske antallet af personer, der dør af kræft i Grønland. Vi foreslog, at det skulle udredes, hvorledes det for alle kræftpatienter kan sikres, at der skal foreligge en behandlingsplan inden 28 dage, fra der er diagnosticeret kræft. Udover dette forslag fra Inuit Ataqatigiit, stillede Siumut-gruppen et forslag om, at der skulle fremlægges en analyse af, hvad der skal til, for at realisere en behandlingsgaranti for kræftpatienter i Grønland på maks. 30 dage fra man har fået konstateret sygdommen. Det er således med baggrund i disse to forslag, at Kræftplanen af 2013 blev evalueret, og resultatet blev omdelt fredag den 27. november. Samme dag som vi afsluttede efterårssamlingen, med vedtagelsen af Finansloven for 2021. |