Vi ønsker et bredt forlig om servicekontrakten
Inuit Ataqatigiit ønsker et bredt politisk forlig om den kommende servicekontrakt for passagertransport, som kommer til at gælde for de næste ti år.
Den nuværende servicekontrakt indeholder flere udfordringer for passagererne. Derudover vil de nuværende trafikforhold ændres når lufthavnsbyggerierne er færdiggjorte, Stine Egede udtaler følgende:
”Den servicekontrakt der nu er under behandling og som kommer til at gælde i de næste ti år vil få afgørende betydning i fremtiden. Vi må lære af den sidste aftale som giver mange udfordringer for borgerene, og jeg mener at vi må koordinere trafikken i hele landet på den bedt mulige måde.”
Inuit Ataqatigiit mener at det fremlagte forslag til en ny servicekontrakt er fremlagt alt for sent og Stine Egede fortsætter:
”Hvis den kommende servicekontrakt skal udarbejdes på bedst muligt grundlag, må andre muligheder også undersøges. Bedst mulig transport af passagerer skal være udgangspunktet ved udredningen, ligesom man også skal søge den lavest mulige pris gennem konkurrence. For at undersøge andre muligheder foreslår jeg at den nuværende kontrakt bliver forlænget med et år, således at vi kan bane vej for den kommende servicekontrakt som sikrer bedst mulige rejsemuligheder for passagererne.”
Inuit Ataqatigiits ønske har baggrund i, at vi ønsker brede forlig for store politiske beslutninger.