Af: Inatsisartut-gruppen
Kommentar:
Første skridt til salg af Grønland
”Grønland er ikke til salg”. Det sagde vi fra Grønland og fra Danmark i år 2019. Men når der nu ikke kunne være tale om køb af Grønland, så kunne man komme med ifølge USA en substantiel hjælpepakke, som Grønland ikke kan sige nej til.
Her i Grønland omskrev Naalakkersuisut ordet hjælpepakke til tildeling af midler til civile projekter. Måske for at gøre den mere spiselig. Reelt drejer det sig om konsulent- og rådgivningsassistance fra amerikanske eksperter. Reelt drejer det sig om midler fra USA, der ikke lander i landskassen. Det drejer sig om viden, som konsulenter og rådgivere fra USA, får grønt lys for fra Naalakkersuisut, til at samle her i landet indenfor forskellige områder, og uden at Naalakkersuisut har gjort krav på ejerskab af indsamlede viden.
Uden at referere fra Udenrigs- og Sikkerhedspolitisk Udvalg, kan IA´s udvalgsmedlemmer sige, at de ikke er blevet orienteret om indholdet af den fra USA´s side nævnte substantielle hjælpepakke, før efter at Naalakkersuisut har godkendt oplægget fra USA.
Det Danske Udenrigsminister siger til DR.dk at den danske regering længe har arbejdet sammen med grønlænderne om at sikre engagement fra USA´s side i Grønland. Den danske regering ser derfor ud til at vide meget mere om tilblivelsen og indholdet af den amerikanske substantielle hjælpepakke end det samlede Inatsisartut [læs: relevante udvalg] gør.
Siumut sammenligner den substantielle hjælpepakke fra USA med EU´s støtte til uddannelsesområdet. Det kan undre og bekymre, at Siumut ikke kan se forskel på tingene fra hinanden, da EU´s støtte til uddannelsesområdet tilfalder landskassen, og Inatsisartut er med til at have en stor indflydelse på, hvordan disse midler udmøntes. Aftalen og aftalerne med EU er noget-for-noget aftaler, som er gennemsigtige, og som evalueres løbende.
U-balance
Fra Grønlands side er relationen mellem Grønland og Danmark på udenrigs- og sikkerhedspolitisk side ofte blevet kritiseret for at være ubalanceret, og der er et stigende ønske om at Grønland skal have større råderum inden for udenrigs- og sikkerhedspolitikken. Det undrer og bekymrer naturligvis også, at den første aftale mellem Grønland og et andet land uden for Danmark på området i den grad er så ubalanceret. Grønland kommer til at give adgang til amerikanske rådgivere og konsulenter uden at have aftalt, hvad Grønland konkret får ud af denne aftale.
Det ville have været en anden snak, hvis den ifølge USA substantielle hjælpepakke havde indeholdt et konkret ønske om at finansiere en del af lufthavnspakken eller en anden konkret finansiering af erhvervsinitiativ. Men det er der ikke tale om.
Involveringen af det amerikanske svar på DANIDA, gør at der uden tvivl har været fokus på Grønland som et u-land, et udviklingsland. Det er skræmmende, at Siumut og koalitionspartierne dermed giver grønt lys for, at Grønland kan betragtes som et u-land. Konklusionen er, at den ifølge USA substantielle hjælpepakke til Grønland alene har til hensigt, at USA positionerer sig i Arktis, og er alene til fordel for USA, og ikke for Grønland.
