Inuit Ataqatigiit: Krænkelser er uacceptable
Den seneste tid er sager om sexchikane blusset op, hvor det politiske miljø er direkte impliceret i pressens dækning.
Inuit Ataqatigiit tager afstand fra enhver grænseoverskridende handlinger, såsom sexchikane og mener, at enhver form for krænkelse, der er foretaget skal tages alvorligt. Dette gælder overalt også i arbejdspladserne, hvor man skal handle så snart man har fået kendskab til det.
Når handlinger med f.eks. seksuelle undertoner ikke stoppes bliver det til vaner og uhensigtsmæssig adfærd, som kan og skal stoppe. Det er et ansvar vi har som politikere for at hindre det, så det ikke blivet del af vores børns fremtid. Derfor er det vigtigt, at vi som samfund sætter grænsen.
Inuit Ataqatigiit formand Múte Bourup Egede tager stærk afstand fra de hændelser, der angiveligt skulle være fundet sted.
“Det er dybt krænkende hændelser, der beskrives og jeg kan kun bakke op om de kvinder, der står frem. Det er modigt og det rigtige at gøre.”
Og netop det at få sagerne frem i lyset er en mærkesag for partiet. Folketingsmedlem Aaja Chemnitz Larsen udtaler:
“Der er alt for mange mørketal, hvor folk ikke anmelder overgreb på grund af frygt eller fordi man direkte eller indirekte kan føle sig truet til at forblive tavs. Vi er nødt til at få de mange mørketal frem i lyset. Inuit Ataqatigiit har alle dage været optaget af, at sikre et godt justitssystem, hvor vi som borgere har tillid til politiet og til retterne når vi anmelder en sag. IA opfordrer alle til at anmelde, så vi et mere realistisk billede af overgreb og blufærdighedskrænkelser i vores samfund.”
Inuit Ataqatigiit opfordrer alle der har følt sig krænket til, at anmelde dette til det rette myndigheder og ikke mindst søge hjælp.
På vegne af Inuit Ataqatigit
Múte Bourup Egede, Formand.
Aaja Chemnitz Larsen, Folketingsmedlem.