Skrevet af; Mimi Karlsen, Inuit Ataqatigiit
International modersmålsdag.
Sproget er ens modersmål, det sprog der tilegnes fra den tidlige barndom og som er videregivet fra forældrene.
Modersmål betegnes som det sprog der ligger ens hjerte nærmest. Via dette sprog udtrykker man følelser, indtryk og ønsker. Og via sproget fik man de første anerkendelser og følelsen af at være værdsat. Derfor betegnes modersmål som det sprog der ligger ens hjerte nærmest.
Senere i livet tilegner man sig andre fremmedsprog eller fagsprog. Men modersmålet vil altid være det sprog, som man udtrykker sig bedst på.
For at kunne udtrykke os bedst muligt og kunne kommunikere med andre mennesker skal vi tilegne os vores modersmål til fulde og udvikle på sproget.
Vi skal kunne lege med sproget og være i stand til at fortælle historier så vi vækker tilhørernes interesse.
Grønlandske forfattere har i årenes løb været nominerede til nordiske priser for litteratur. Men som regel er det de andre nordiske forfattere der løber af med prisen. Disse har som regel forfatterskoler i deres lande, og for at kunne udvikle på deres modersmål har de også sprogcentre. Så de har muligheder for at værne om og udvikle på deres modersmål.
Hvis vore forfattere skal blive i stand til at konkurrere med de nordiske lande, må vi etablere en forfatterskole her i landet og derved sikre en kontrolleret og understøttet udvikling for sproget.
For at kunne tilegne os andre sprog er det vigtigt at vi udvikler på det grønlandske sprog og sikrer anvendelsen af det og etablerer en forfatterskole og på andre måder i højere grad viser en interesse for vores sprog.
Brugen af andre sprog er jo ikke ensbetydende med, at vi skal misligeholde vort eget sprog. Vi må have en respekt for vores sprog, og kræve at andre udefrakommende borgere også skal lære det. Vi har skulle lære andre sprog, og ligeledes må vi bane vejen for, at også de kan lære vores sprog.
Vi bliver mere nærværende overfor folk, som vi kan snakke med – og at snakke det samme sprog fremmer nærværet.
God modersmålsdag.
