Naalakkersuisut og Inatsisartut må fokusere på fremtidens velfærd i kommende samling

Af: Múte Bourup Egede, formand for Inuit Ataqatigiit

Naalakkersuisut og Inatsisartut må fokusere på fremtidens velfærd i kommende samling.

Afgiftsforøgelserne i efteråret afslørede dybere problemer i Naalakkersuisut end blot mangel på styr på økonomien. Den kommende samling efterlader derfor ikke mere plads til paradeforslag og mere symbolpolitik.

Kun sikringen af en bæredygtig grønlandsk økonomi og en holdbar plan for velfærden giver mening i den bekymrende aktuelle situation, mener Inuit Ataqatigiits formand, Múte Bourup Egede:Vi må konstatere, at nogle års relativ god økonomi ikke er blevet omsat i investeringer i holdbare og bæredygtige løsninger.

Vores velfærd halter i alvorlig grad, og selv en mindre økonomisk tilbagegang i verdensøkonomien kan trække tæppet væk under mange af vores fremtidige muligheder for handling. Derfor er min opfordring til Naalakkersuisut og hele Inatsisartut, at den kommende samling må og skal byde på noget andet.

Jeg siger også dette som en selvkritik. I Inuit Ataqatigiit skal vi også blive bedre til at pege på konkrete løsninger der kan gøre en reel positiv forskel ude i virkeligheden.

Det må være slut med kommission, endeløse tovtrækkerier og med symbolpolitik fra alle partiers side. Jeg er dybt bekymret over, at nogle relativt gode økonomiske år ikke har ført mærkbare forbedringer med sig for befolkningen.

Fra Inuit Ataqatigiits side vil vi opfordre til, at der i den kommende samling lægges 7 visionære men realistiske planer frem for en række kerneområder i Grønland, og at der i tæt samarbejde med landets kommuner og erhvervslivet opsættes en række nationale velfærdsmål:

  • En samlet plan for styrkelsen af ældreområdet frem mod 2030
  • En implementering af den nationale handlingsplan til bekæmpelse af misbrug og svigt af børn.
  • En samlet plan for at øge uddannelsesniveauet massivt samt målrette behovene frem mod 2030
  • En samlet plan for hvordan beskæftigelsen kan øges og antal overførselsindkomster mindskes. Så vi altid kan hjælpe, de der har behov.
  • En samlet plan for folkesundheden og et tidssvarende sundhedsvæsen
  • En samlet plan for de unge der i dag står uden hverken uddannelse eller arbejde frem mod 2023.
  • Løse boligproblematikken og i det også have en plan mod 2030 med målet, at alle skal have tag over hovedet.

Inuit Ataqatigiit ligger selvfølgelig ikke inde med alle svar eller de endegyldige løsninger på så mange og så store problemer.

Men vi kan ikke længere se på, at et relativt opsving er blevet sløset bort. Før eller siden rammer en ny recession, og så har vi ikke gjort det fornødne i opgangstider. Den regning vil ramme både befolkningen og fremtidige grønlandske regeringer hårdt.

Efterårets hasteindgreb, med nye, store afgifter, ramte helt almindelige mennesker hårdt. Det ramte hårdt fordi det gav – endnu – et hårdt stød til tilliden til Grønlands regering.

Kim Kielsen og hans koalitions hastebeslutning afslører nemlig en del om den politiske situation i Grønland.Det viste os desværre, med al ønskelig tydelighed, at koalitionen ikke har greb om landets økonomi. Sagen viste os også et Naalakkersuisut ude af trit med virkeligheden, for mens man sad og diskuterede øgede honorarer og lukrative poster for kommissionsarbejdet – så var man parat til at lade befolkningen holde for.

Dét vi har brug for nu er økonomisk robusthed og konsolidering – og på ryggen af dét, de rigtige investeringer i velfærd og uddannelse.

Flere samlinger i Inatsisartut der efterlader landet med en voksende mistillid til de folkevalgte politikere, tror jeg vi skal tage meget alvorlig.

Apatien i koalitionen, dens stædige kamp for at ville klæbe til magten – men ikke ville bruge magten til noget som helst – er dræbende for håbet til fremtiden.

Dybest set mener jeg, at afgiftsstigningerne ikke bare ramte os i form af prisen på vores sukker, alkohol og cigaretter. Afgiftsstigningerne afslørede mest af alt den stilstand og den desperation der dominerer Naalakkersuisut.

At borgerne siden har protesteret og er gået på gaden tolker jeg derfor som en langt mere grundlæggende – og sund – reaktion: En tydeliggørelse af, at koalitionen har udspillet sin rolle. Og at nye kræfter må til.