Undersøg kvoteudstedelser og kvotehandel
Inuit Ataqatigiit sætter redelig økonomiske transaktioner og sund udnyttelse af landets ressourcer højt. Vi kan under ingen omstændigheder acceptere korruption, ligesom vi ser med stor alvor på de afsløringer om korruption i fiskerisektoren i vores naboland Island.
Vi må undersøge om brug af samfundets levende ressourcer samt tildeling af disse omsættelige kvoter sker på redeligt grundlag. Enhver skal kunne sætte spørgsmålstegn med om de faste ”kvoteejere” udviser redelighed i forbindelse med, at samfundets ressourcer stilles til rådighed for dem.
Når der stilles spørgsmålstegn ved dette, bør man kunne få korrekte oplysninger om forholdene. Man kan ikke få korrekte oplysninger uden forudgående undersøgelse, hvorfor en hurtig udredning om disse forhold straks må indledes.
Landets økonomi er i høj grad afhængig af fiskeriet. Vi skal til enhver tid kunne stille spørgsmålstegn om brug af disse ressourcer sker i ordentlighed. Vi skal til enhver tid kunne dokumentere om redelighed, også når talen falder på fiskeri og samhandel med resten af verdenen.
Vi ønsker at man fra politisk hold straks indleder en undersøgelse. Ikke bag lukkede døre, men i fuld offentlighed, idet vi må komme med rette svar på borgernes og omverdenens udtrykte tvivl om forhold inden for dette erhverv. Jeg mener ikke at der politikerne har overblik over handel med udlandet og kvotetildelinger her i landet.
Pengestrømsanalyse i fiskeriet har været drøftet i årevis. Det er en opgave som er blevet nedprioriteret, idet man i sådan en analyse har brug for at involvere parterne og få oplysninger fra dem. Hvis en undersøgelse af kvoter skal igangsættes, må det ske med en uvildig ad-hoc udvalg.
Inuit Ataqatigiit opfordrer Naalakkersuisut til straks at iværksætte et sådant initiativ.
Inuit Ataqatigiit
Politisk ordfører
Aqqaluaq B. Egede