Et kendt problem, som vi må snakke åbent om

Af: Sofia Geisler – Aqqa Samuelsen, Inuit Ataqatigiit Inatsisartuni

Et kendt problem, som vi må snakke åbent om

I hele landet er der 5.240 huse hvor der ikke er træk og slip, og som derfor har natrenovation, med wc-spande, der skal tømmes. Derfor kan vi også se mange plastikposer, enten sorte, gule eller i andre farver, parkeret indenfor byområder, og vi aner ikke hvordan vi kan komme af med det menneskelige affald. Med mindre vi da tømmer indholdet direkte ud i havmiljøet.

Der er ikke nogen i dette land, hvor der er rensningsanlæg, der behandler alle de ting, vi smider ud i kloaksystemet, og dermed også de kemikalier, der stammer fra vores husholdning eller fra institutioner og virksomheder i hele landet.

Vi ser i mange byer og bygder den daglige affald hobe sig op.

Center for Arktisk forskning under Aarhus Universitet fremlagde i Californien i 2018, blandt andet en undersøgelse fra 2000-2016, hvor det fremgik at ca. 80 % af det plastik der findes på strandene i Vestgrønland stammer fra Grønland selv. 

Det er fakta.

Det er også en fakta, at aktører, der er involveret i affaldshåndteringen er mange, og igennem årene de igangsat mange, velmendende, tekniske løsninger for at minimere affaldshåndteringen. Desværre uden det helt store effekt, som vi kan se mange steder i landet.

Naalakkersuisoq for Miljø og Natur må frem

Affaldshåndtering er et problem ikke alene for andre lande, det er det også for os her i landet. Affaldshåndtering er en del af de fokusområder, som FN har sat på de 17 verdensmål, som også berører Grønland.

Inuit Ataqatigiit vil opfordre til, at Naalakkersuisut, i meget større omfang end tilfældet er i dag, løbende har fokus på løsninger på det stigende problem med affaldshåndteringen. Uagtet, at ansvaret for affaldshåndteringen kan være uddelegeret til kommunerne. For det drejer sig om Grønlands anseelse udadtil.

Vi ser derfor frem til at høre Naalakkersuisuts aktuelle planer, der på tværs af sektorer peger på et bæredygtigt løsning af det stigende problem med affald, der hober sig op på kysten.

Inuit Ataqatigiit vil til enhver tid støtte omkring langtidsholdbare løsninger for menneskeskabte affald.

Aktuelt peger vi på en initiativ, der kan træffes allerede nu, nemlig stop for import og brug af éngangsplastik. Derudover skal vi hurtigst muligt finde en løsning for de mange latrinposer der desværre har hobet sig op mange beboede steder. Sidst og ikke mindst skal vi have fokus på behovet for rensningsanlæg i beboede steder.

Sofia Geisler

Udvalget for et Holdbart Norden, Nordisk Råd

Aqqa Samuelsen

Frednings- og Miljøudvalg,

Inatsisartut