Af: Aqqaluaq B. Egede, politisk næstformand
Greenland Minerals har lige siden start været hensynsløst
Det er utroligt at Greenland Minerals (GML) og dens investorer lige siden start har kæmpet for at påvirke befolkningen markant og prøvet at indynde sig. I løbet af de sidste par år har de, med beskidte metoder, prøvet at påvirke embedsfolkene i de forskellige departementer. Firmaet der gerne vil profitere på samfundets ejendom ved at etablere en mine ved Kuannersuit, opfører sig uanstændigt, især over for modstanderne af deres projekt.
Vi er enig med Formanden for Naalakkersuisut at det er uacceptabelt at GML til stadighed prøver at opnå tilladelser ved at se bort fra landets regler. Er det mon beviset på hvorledes GML vil være ligeglad med alt, hvis de skulle få en udvindingstilladelse nu. De gør jo alt hvad de kan for at få tildelt en licens, prøver at påvirke enkelte embedsfolk og ser bort fra at Naalakkersuisut arbejder efter reglerne.
Inuit Ataqatigiit kræver at man siger blankt nej til respektløse selskaber, især når man snakker om så vigtige emner som aktiviteter, der kan have ødelæggende påvirkning på natur og dyrlivet. Vi er glade for at Formanden for Naalakkersuisut udviser ansvarlighed ved at følge lovgivning på miljøområdet, samt beskyttelse af dyrelivet. Selvfølgelig skal det være kutymen.
Inuit Ataqatigiit har lagt mærke til at GML’s løfter på borgermøderne, om at alt skal nok gå, samt at der kommer slet ikke noget forurening overhovedet, ikke passer. Deres tilsidesættelse af de rette kanaler mod deres mål er også et tegn på uærlige metoder. GML prøver at påvirke et samfund der endnu ikke har oparbejdet nok med erfaringer inden for minedriften. De har splittet samfundet ved at love guld og grønne skove, og har endda skabt et billede af et selvstændigt land baseret på de løfter.
Hensynsløse metoder som GML gør brug af er nu nået til det offentliges institutioner, og har åbenbart ført til konflikter i Rigsfællesskabet. Inuit Ataqatigiit er ikke overrasket over at GML ikke kan opfylde krav og lovgivning som vi har for at beskytte vores natur og dyrelivet. Den påtænkte mine kommer til at levere langt lavere indtægter, end f.eks. lokale producenter af smykkesten.
Inuit Ataqatigiit mener at man blankt skal sige nej til selskaber der ikke engang kan respektere samfundets værdier og hensynsløst prøver at påvirke vort samfund. Vi har ikke noget at frygte ved at afvise selskabet. Lad os beholde vores råstofressourcer i et stykke tid endnu, indtil forsvarlig udnyttelse kan foregå, især hvad angår Kuannersuit. GML skal afvises på det kraftigste, da de nægter at opfylde samfundets krav, det offentlige og lovgivningen. De har jo allerede nu vist at de vil være ligeglade med vores lovgivning, hvis de skulle få deres udvindingstilladelse.