23.05.2019
Inuit Ataqatigiits folketingskandidater: Grøn omstilling kræver handling nu
Klimaforandringernes konsekvenser er altoverskyggende. Løser vi ikke verdens klimaproblem, så vil der ikke være en verden, som vi kender det i dag. Så klart er budskabe fra Inuit Ataqatigiits folketingskandidater. Klimaændringer kræver handling nu og sidst så vi, at april blev den næstvarmeste måned herhjemme i dette århundrede.
Ungdommen har fået øjnene op for klimaforandringer. Det er dem, der skal overtage og derfor mener vi også, at det er dem, som bør gå forrest i den kamp og give os folkevalgte anbefalinger. Grønland hører til blandt de største klimasyndere i Rigsfællesskabet, men alene kan vi 56.000 mennesker ikke gøre nok. Vi er nødt til at gå sammen globalt i arktisk, nordisk og internationalt samarbejde, hvor vi er frontkæmpere for at bremse CO2 udledningen, da vi lever meget synligt med konsekvenserne.
Inuit Ataqatigiit peger på 3 konkrete forslag:
- Der skal nedsættes et nationalt ungepanel, som skal komme med anbefalinger til Naalakkersuisut om reduktion af emission og løsning af klimaudfordringerne.
- Grønland skal være emissions-frit i 2050 og der er behov for en strategi for at mindske vores udledning frem mod 2050. Klimahensyn skal være del af al politik.
- Det klimavenlige valg skal gøres let for alle borgere og vi skal skabe politiske rammer for dette, f.eks. skal klimavenlig mad gøres mere tilgængeligt i offentlige steder, affaldshåndtering og madspild skal mindskes.
Vi tror på befolkningen er klar. De venter bare på os. Som folkevalgte har vi et særligt ansvar for a lette forbrugernes og borgernes valg om at bidrage til en bedre verden til kommende generationer.
Handler vi ikke i dag og omstiller vores indsats til en mere grøn politik, så vil klimaflygtninge, voldsomme naturkatastrofer og vejrændringer også ændre på vores hverdag. Det gælder særligt i Grønland, hvor vi lever i og omkring naturen.
Kontakt:
Aaja Chemmitz Larsen, mobil. nr. +45 61 62 46 67/24 58 90
Sofia Geisler, mobil nr. 58 81 55
Anders Jensen, mobil nr. 25 88 22
Aqqalukkuluk Fontain, mobil nr. 53 88 65