Den demokratiske proces mod selvstændighed

Formandens tale til Sulisitsisuts Future Greenland arrangement:

Den demokratiske proces mod selvstændighed

Ærede deltagere her i salen og fjernseere;

Jeg er glad for at Sulisitsisut føler sig forpligtiget til at være med til at belyse vores lands ledelse samt fremtid gennem dette arrangement. Vi har i samfundet brug for sådanne arrangementer der belyser vores alles fremtid; vi har brug for disse, idet de er med til at grave en styrke frem. Men lad os sikre os, at det vi debatterer her i salen, bliver forstået i vores samfund og bliver debatteret blandt borgerne. For inddragelse kan ikke undværes i så vigtige spørgsmål der drøftes her.

Indledningsvis vil jeg understrege, at min tale vil omhandle landets ledelse samt borgerinddragelse generelt. Talen vil b.la. omhandle ledelsesstil; for når vi taler om spørgsmål der omhandler demokratiet, så kan vi ikke undgå at skulle debattere den nuværende ledelsesstil.

For 10 år siden i 2009 blev Selvstyret indført ved at en absolut majoritet blandt befolkningen gennem en afstemning lagde grunden herfor. Afstemningen var ikke grebet ude i den blå luft, idet det var resultatet af debatten i samfundet gennem mange år. Debatten blev gjort håndgribelig gennem de to Selvstyrekommissioner der blev dannet 10 år forud for indførelsen af Selvstyret. I disse to kommissioner, først den grønlandske og siden den grønlandsk/dansk kommission, har man lagt vægt på at skulle inddrage borgerne i arbejdet. Dermed skabte grundlaget for at Grønland i fremtiden kan blive til en selvstændig nation, hvilket var et af de fundamentale grundsten for selvstyret.

Vi har i adskillige år debatteret selvstændighed, men vi må konstatere, at vi i denne debat mangler en realistisk tilgang til hvordan vi netop opnår denne selvstændighed. For hvad er status i dag, 10 år efter indførelsen af Selvstyret? Har vi udnyttet de muligheder og rettigheder som Selvstyreloven giver? Søger vi fællesfodslag for at opnå øget Selvstyre?

Jeg tager disse spørgsmål op, fordi jeg mener at arbejdet med selvstændighed ikke skal være et arbejde der bliver gjort af den politiske elite og administrationen. Målet om selvstændighed skal vi alle være med til at grundfæste ud fra vores værdier som samfund og levevis. Vi skal alle være med til at realisere dette – Vi skal være sammen og gå i takt i arbejdet.

Borgerinddragelse

Et af vores vigtigste opgaver er, at inddrage borgerne i landets ledelse og få at få dem til at føle medejerskab i udviklingen. Dette vigtige arbejde forpligter os som enkelte borgere og enkelte husstande.

Når det er sagt, så mener jeg at vi som samfund skal debattere og lægge på følgende:  

Hvordan forstår vi demokrati som folk? Hvordan vil vi som folk definere og benytte demokratiet?

Vi bor i et vidtstrakt land med få indbyggere, hvorfor det er nødvendigt at vi til stadighed debatterer demokratiet i strukturen set i lyset af bosætningsmønsret. 

Lad ytringsfrihed for enhver borger ses som en styrke og det vigtigste fundament i demokratiet i vores land. Vi skal se vores forskellige holdninger som en styrke, uden at skulle pådutte borgerne til bestemte holdninger, men hvor vi i vores forvaltning værner om individets frihed til at have sin egen mening.

Vi skal som landets borgere til enhver tid have mulighed for at kunne have en holdning til om forholdene og styreformen af vores land. Borgere der lever i skygge og som tisker, er et folk der lever i frygtens åg. Det har vi slet ikke brug for i vores land, modsat har vi brug for mangfoldige holdninger. For vores forskelle her i landet er vores styrke og ikke en forhindring. For ytringer af vores forskellige holdninger og vores evne til at lytte til hinanden og indgå kompromisser vil være et af de vigtigste styrker i vores fælles vej til vores selvstændighed.

Her kan vi ikke komme uden om at skulle inddrage borgerne i et tidligt stadie. For hvis skal opnå at samles om store projekter og føle medejerskab at om projekter der omhandler fremtiden, så må vi skifte vores uenigheder med fællesforståelse og skabe rummelighed omkring vores kompromisvilje.

For selvstændighed er ikke noget man skal forsørge at overbyde hinden om. Målet om selvstændighed er at skabe et rum der byder alle velkomne. Et rum hvor man hilser holdninger velkomne. Et rum der er indbyder samarbejdsvilje hos samfundet.

Selvstyre som fundament til selvstændighed

Indførelse af Selvstyret, som blandt andet åbnede op for muligheden for at kunne overtage andre sagsområder, som skete på baggrund af en beslutning som havde et udgangspunkt i inddragelse, en fællesforståelse og oplyste borgere var ganske vigtig.

Sikkert er at vi her 40 år efter Hjemmestyrets indførelse og næsten 10 år efter Selvstyrets indførelse, at hvis vi som samfund og borgere skal stå stærkere er det nødvendigt at vi har en evne til at kræve af os selv.

Grunden til jeg igen kommer ind på Selvstyret, er at denne er vejen til selvstændighed.

For kun gennem et samarbejde vi vores Selvstyre kan vi opnå selvstændighed.

Vi må som samfund begynde at debattere om hvordan vores fælles fremtid skal se ud. For her vil en borgerinddragelse været et instrument i at opnå selvstændighed.

Først må vi debattere fremtiden ud fra de levevilkår som borgerne lever under. For vi må tage udgangspunkt i vores lands og borgernes nuværende forhold. Fordi vi udelukkende ikke skal tage udgangspunkt i hvilke ønsker politikerne har.

For det andet må vi være opmærksomme på, at selvstændighedsdebatten ikke kun må ske i en debat blandt politikere og medlemmer af Forfatningskommissionen. Lad os som det første sikre borgerinddragelse, kun derved vil selvstændighedsprojektet blive en realitet og ikke blot et ord. Lad os starte med at inddrage borgerne.

For sikkert er det, at selvstændighed skal være et resultat af det grønlandske folks kamp. For det er det grønlandske folk der skal opbygge deres land.

Vi har som politikere pligt til at arbejde for at skabe de bedste rammer for demokratiet. Vi skal være forbilleder og skal være bedre til at samarbejde.

Vi er borger i den globaliserede verden, vi lever i de skiftende forhold i vores land og i verden. Vi skal med en sikker stemme melde vores værdier til omverdenen, således at vores kommende partnere ikke skal være i tvivl om disse. Sikring af borgernes demokratiske rettigheder vil være et af vores instrumenter. Derfor kan vi ikke komme uden om at skulle inddrage landets borgere, organisationer og erhvervsliv i beslutninger som vil få samfundsmæssige konsekvenser.

Vi vil have glæde af vores værdier i vores ansigt ud ad til. For disse vil samle os forskellige borgere. Dette vil være vores styrke som samfund.

Afslutning

Hvis jeg skal sige kort om den overskrift som kan danne grundlag for en forskelligartet debat, vil det være:

At selvstændighedsmålet skal have et udgangspunkt i folket.

At folket føler medejerskab gennem tæt inddragelse.

For under arbejdet til selvstændigheden må vi tale om hvilke værdier vi som samfund skal ligge til grund for realiseringen af målet.

Hvis vi skal tale om vores værdier kan vi ikke undgå at skulle inddrage borgerne – Selvstændigheds projektet skal indledes gennem en demokratisk inddragelse.

Lighed, sammenhold og solidaritet skal danne grundlag for dette arbejde. Gennem at man sætter demokrati og menneskerettigheder i centrum.

I denne sag skal vi gå væk fra overbudspolitik men finde ud af hvad vi skal samarbejde om her i landet. Gennem at vi politikere samarbejder mere, får vi en større styrke til at løfte borgernes levevilkår. For vi er tjenere for folket.

Vi taler om vores fælles fremtid. På vejen til vores selvstændighed vil vi møde forhindringer.

Jeg vil afslutte med vores kammerat Josefs ord: 

”Fremtiden er ikke en trussel – fremtiden er vores mulighed.”

Tak.