Lad os diskutere drikkekulturen åbent

Lad os diskutere drikkekulturen åbent

Vi er glade for at man fejrer den alkoholfrie uge 18, da der dermed skabes en mulighed for at hele befolkningen kan samles om et bedre og sundere livsstil.

Brugen af alkohol i Grønland er nedadgående. Alkoholindtaget er i 2018 faldet med en liter ren alkohol. Men på trods af dette er social området og sundhedsområdet unødvendigt udfordret af det for høje alkoholforbrug. 

Misrøgt af børn, sexuel misbrug, selvmord og selvmordsforsøg, familier der opløses og mange andre livsstilssymptomer opstår på grund af alkoholmisbrug.

Vi er som et samfund, nødt til at forholde os til og handle på misrøgt af børn, sexuel misbrug, selvmord og selvmordsforsøg med henblik på at minimere disse med mål på komplet udryddelse af disse, og det er vi nødt til at gøre, ved åbent at diskutere måden at bruge alkohol på.

Derudover har vi her i Grønland desværre et alkohol forbrugsmønster, hvor det går ud på at drikke sig fuld. Dette mønster er sundhedsskadeligt. Og udover det rent sundhedsmæssige problem, går misbrugsmønsteret især ud over familien. Heldigvis er der blandt os, nogle der kommer videre igennem en misbrugsbehandling.

Inuit Ataqatigiit er ikke i tvivl, om at vi alle fuldhjertet kan arbejde for at løse samfundets problemer. Lad os ikke stoppe på grund af meningsforskelle og fnidder fnadder i vort land. Lad os åbne op vores sind og evne til at høre hinanden, for at løse vort lands problemer, og for at kunne løse problemet med drikkemønstret.

Forebyggelsesindsatser, tidlig indsats, samarbejder på tværs af faggrænser er nogle af metoderne til at løse problemerne med vores drikkemønstre. Ved forebyggelser er det svært at komme uden om kulturindsatser og indsatser igennem idræt, da krop og sind er uløseligt forbundet med personlig velvære og sundhed. Vi bør alle søge efter et sundere livstil. Og når der er mennesker, der har behov for omsorg, så er det stærkt nødvendigt at række en hjælpende hånd til et sundere livstil. Derfor er vi til stadighed nødt til at forbedre tidlig indsats, og for at gøre det, er det nødvendigt med samarbejder på tværs af faggrænser, erhvervslivet og andre interessenter for at forbedre status. 

Vi er på flere områder uenige i at alkoholloven, der har en væsentlig betydning for samfundet, efter at have være i kraft i ganske kort tid, er blevet ændret så hurtigt. Når man ser på at alkoholforbruget i tidsperioden 2017-2018 er dalet mærkbart, og når vi ikke med sikkerhed ved hvad dette skyldes, mener vi at det ikke er på sin plads, at man har hastet ændringen af alkoholloven igennem, uden at have undersøgt de samfundsmæssige konsekvenser ved alkoholforbruget og uden at have taget en samlet stilling til fordele og ulemper.

Det er vigtigt at tiltagene i Uge 18 til stadighed forøges. Og vi er nødt til at sikre at forebyggelsesindsatserne, der løber året rundt fortsætter. Og samtidigt er vi nødt til at forøge mulighederne for misbrugsbehandling.

Aqqa Samuelsen, Social og børne- og ungdomsordfører

Mikivsuk Thomassen, Medlem af Inatsisartut