Vi står i en national katastrofesituation
Omfanget af seksuelle misbrug af både børn og unge og dermed de hårde konsekvenser for mange mennesker som politiets årsrapport for 2018 viser giver anledning til, at vi som samfund må spørge os selv, om vi ikke skal indrømme om dette ikke skal betegnes som en national katastrofe.
Oplysningerne om seksuelle krænkelser er netop udkommet gennem politiets årsrapport for 2018. Oplysningerne må betegnes som rædselsfulde, for seksuelle krænkelser af børn er stadigvæk stigende.
Kommunerne arbejder hård for at bekæmpe seksuelle krænkelser af børn, medarbejderne i dag- og døgninstitutionerne arbejder under hårde vilkår og seksuelt misbrug er nogle af grundene til, at familier går i opløsning. Børnerettighedsinstitutionen MIO, børnerettighedsorganisationerne Foreningen Grønlandske børn og Red Barnet, Meeqqat Inuunerissut, NAKUUSA samt mange andre offentlige organer samt de frivillige organisationer bruger mange kræfter på indsater og er med til at løfte området.
Vi har heldigvis ressourcer der kan hjælpe børn og unge som er ofre for seksuelle misbrug. Vi skal ikke nedprioritere vores indsats, men modsat skal vi øge det.
Vi skal tydeliggøre vores personlige ansvar og vores nære sammenhold
Man må sige, at den tabu der fandtes ved at skulle rapportere mistanke om misbrug er i tilbagegang. Dermed får børn og unge mulighed for at modtage den hjælp der er sikret dem gennem lovgivningen, ligesom man hurtigere griber ind over for krænkere med hensyn til at stoppe disse med at misbruge børn.
Desværre er MIO fremkommet med en udmelding om, at der er skræmmende oplysninger omkring underretningspligten om seksuelle misbrug. Mod til at klippe tavshedens lænker er for lille. Der skal gøres en indsats for at de dømte skal modtage behandling under deres afsoning, for hvis ikke der gøres sådan en indsats, er sandsynligheden for at de krænker andre efter endt afsoning for store, hvilket bør give anledning til bekymring.
Inuit Ataqatigiit er parate til at deltage i en fælles politisk indsats for at stramme op på straframmen i kriminalloven samt at reglerne omkring disse bliver tydeliggjort. Her mener vi ligeledes at vi bør tale om at øge bevillingerne til KILLILIISA. Ligeledes skal der gøres en indsats for at afkorte de misbrugtes ventetid for at modtage behandling, idet det er vigtigt at man baner vej for de krænkedes muligheder for at vende tilbage til en normal dagligdag, uden at skulle stå på en venteliste i uhensigtsmæssig lang tid.
Aqqa Samuelsen, mobil 52 37 03
Ordfører for sociale- og børneanliggender
Sofia Geisler, mobil 58 81 55
Medlem af Lovudvalget
