Hvorfor afviser Demokraatit at være en del af koalitionen?

Hvorfor afviser Demokraatit at være en del af koalitionen?

Det er efterhånden blevet almindeligt, at Demokraatit protesterer højlydt over Naalakkersuisuts lovforslag. De udsender pressemeddelelser, hvor de truer med at trække deres støtte af Naalakkersuisut tilbage, hvis ikke Naalakkersuisut ændrer en given lovforslag. Men hvorfor ønsker Demokraatit så ikke at tage medansvar og bliver en del koalitionen?

De nøjes blot at sidde passivt og kritiserer løs af Naalakkersuisuts indsatser, hvor de i stedet bør smøge ærmerne op og tage medansvar ved at blive en del af koalitionen. Demokraatit har haft muligheden for at overtage ansvaret for departementerne og være med til at udforme sagerne. For at skjule deres angst om at tage medansvar, bruger de Siumuts interne uenigheder for at betakke taburetterne.

Hvis dele af samfundet er udsat for udfordringer, bør vi alle træde til og tage ansvar for at gøre noget ved dette, også især når det kommer an på ledelsen af landet. Dette bør også gælde for Demokraatit, men i stedet nøjes de med en uafbrudt strøm kritik. Hvis man mener at der er problemer, løses disse ikke ved at man flygter fra problemerne. Det bliver vi ikke stærkere af. 

Samarbejdspartnerne har alle mulige muligheder for at samarbejde omkring udformningen af de enkelte lovforslag. Samarbejdet er tilsyneladende så ringe, at Demokraatit ser sig nødsaget til at fremkomme med deres krav i alles påhør gennem pressen. Jeg efterlyser et bedre samarbejde der udspringer sig af fællesskab. Jeg mener at Demokraatits måde at føre politik kan siges at være, at lave mindst mulig indsats for størst mulig indflydelse.  

Hvis Demokraatit ikke kan stå inde for, den måde som Naalakkersuisut virker på, så må de selv rykke ind i magtens korridorer. Lad dem tage medansvar. Det er højt besynderligt. Siumut – et parti som kan siges at være et parti med store erfaringer – står efterhånden passivt og magter end ikke at give modspil mod Demokraatit. Hvis der skal ske en stærk regeringsførelse, må der ske ændringer. Jeg vil på vegne af Inuit Ataqatigiit opfordre til, at man ikke nøjes med højlydt at være stolt over det samarbejde der er skabt, men at man aktivt tager medansvar.

Demokraatit ønsker ikke at tage ansvar, fordi forholdene internt i Siumut er anstrengende. Demokraatit har alle muligheder for at kunne være en del af koalitionen og ikke nøjes med at kritisere alle lovforslag som Naalakkersuisut fremsætter. Man nøjes med at fremsætte end lind strøm af krav uden reel ønske om at tage ansvar og Siumuts tavshed kan forstås som, at de har mistet magten og nu er nikkedukker for Demokraatit og Siumuts manglende modreaktion kan tolkes som, at de finder sig i hvad som helst, hvis bare de får lov til at sidde på deres taburetter.

For vores lands, samfundets og for borgernes skyld må der dannes en samarbejdsdygtigt koalition med en klar ledelse. Lad dem der er deltagere i indholdsløse magtkampe og enkelte partiers uendelige udmeldinger om, at samarbejdet vil bryde sammen hvis ikke de får deres vilje sætte sig ned og tænke sig grundigt over om de er værdige til at lede landet. At lede et land er et stort ansvar og dette kan gøres på den korrekte måde. Glem alt om kampen om at være den hårdeste leder og begynde at stræbe efter at være den bedste samarbejdsskaber. Lad os styrke samarbejdsviljen. Vi skal gøre en indsats ved at tage reelt ansvar og ved at sætte os i magtens korridorer samt ved at have klare målsætninger. 

Næstformand for Inuit Ataqatigiit

Aqqaluaq B. Egede