Samfundet betaler for manglen på rettidig omhu

Der var valg til Inatsisartut i april måned. Det er mindre end et halvt år siden. Naalakkersuisut har mistet sit flertal og Kim Kielsen har haft mere end et par uger til at forhandle et nyt flertal på plads. I morgen starter det nye Inatsisartut år – medlemmerne skal samles til den traditionsrige samlingsstart.

Situationen er dog helt ved siden af. Partigangene emmer af desperation og uro. Senest er Finansudvalgets møder som skulle starte kl. 13 i dag udsat på ubestemt tid, på anmodning fra udvalgets formand. Herunder er også samråd som udvalget har indkaldt både Formanden for Naalakkersuisut og Naalakkersiusoq for Finanser til.

Fra Inuit Ataqatigiit har vi meddelt klart, at vi ikke accepterer, at Inatsisartuts arbejde sættes på stand by. Vi skal stadig være færdige med en finanslov inden 15. november, ifølge loven. Vi skal stadig arbejde videre med lufthavnsloven og aflevere betænkning. Regningen for udsættelsen af disse ting sendes nu til befolkningen.

At udsætte Inatsisartuts arbejde er fuldstændig uansvarligt og respektløs handling for parlamentarisme særligt i lyset af, at Formanden for Naalakkersuisut har haft rigeligt med tid til at finde sig nye samarbejdspartnere. Alle ved, at det er på partikontorene forhandlingerne foregår. Ikke i fjeldet eller mutters alene i Ilulissat.

Múte Bourup Egede, gruppeformand