Naalakkersuisuts forslag til finanslov for 2019 bærer markant præg af et Naalakkersuisut, som ikke har kunnet blive internt enige. Det tog Naalakkersuisut mange uger ekstra at færdiggøre deres forslag, og særligt i det lys var det forventeligt, at der var lidt flere nye visioner og tiltag. Det er dog ikke tilfældet, og finanslovsforslaget ligner desværre en vag nødløsning.
Vi har fra Inuit Ataqatigiit med interesse gennemgået finanslovsforslaget for 2019. Vi har været særligt spændte på at se, hvad Naalakkersuisuts forslag til finansiering af lufthavnsprojekterne ville være. Vi har også været spændte på, om Naalakkersuisut ville fortsætte det reformspor Inuit Ataqatigiit og andre partier har lagt for dagen gennem de seneste år.
Desværre må vi melde, at finanslovsforslaget er svært skuffende, for ikke at sige bekymrende. Det bekymrer os særligt, at Naalakkersuisoq for Finanser i sin fremlæggelse af finanslovsforslaget udtaler, at han kunne have tænkt sig at fremlægge et mere grundigt arbejde, men at han ikke har kunnet det på grund af manglende svar fra andre Naalakkersuisutmedlemmer over sommeren.
Noget er riv ravende galt.
Hvor er reformerne?
Galt ser det også ud i forhold til at få lukket ”dødens gab”.
Ser man bort fra det forkølede forslag til ændring af motor- og indførselsafgifter er effekterne af kommende reformer nemlig væk. Skatte- og boligreformerne synes at være sløjfet. De fine ord i de almindelige bemærkninger til lovforslaget om tidlig indsats og forebyggelse på social- og sundhedsområderne afspejles heller ikke i de enkelte konti. Netop tidlig indsats og forebyggelse er ellers klart vejen til en langsigtet nedsættelse af de offentlige udgifter.
Vi undrer os desuden over, at bemyndigelserne til finansiering af lufthavnsprojekterne er forduftet. Med finanslovsforslaget forlader Naalakkersuisut sig på, at Inatsisartut når til enighed om ikke bare en ny lufthavnspakke, men også om finansieringen. Disse store og afgørende projekter mangler i den grad klar retning fra et samlet Naalakkersuisut og denne nødløsning er et bekymrende signal at sende til erhvervslivet.
Hovedløse nedskæringer
Naalakkersuisoq for Finanser har bebudet en slankning af administrationen, og på vandrørene havde vi hørt, at der ville fremlægges markante besparelser. Det har vi selvfølgelig spændte ventet på at se prioriteringerne af.
I det fremsatte forslag er der dog hverken prioriteret eller tænkt nyt. Til gengæld er en besparelsesmetode hvor man tager hovedet under armen valgt.
Bevillingerne på de enkelte konti reguleres normalt efter pris- og lønudviklingen. Det sker ikke i dette finanslovsforslag, med undtagelse af sundhedsområdet og vedligeholdelsesområdet, samt delvist Inatsisartuts bureau. Naalakkersuisut skriver, at der dermed spares 30 mio. kr. årligt. Vi ønsker fra Inuit Ataqatigiit at få klart svar på, hvordan de 30 mio. kr. fordeler sig på ressortområderne, for når personalets løn er reguleret efter prisudviklingen så vil det uden tvivl gå ud over de enkelte tiltag på for eksempel socialområdet, uddannelse og arbejdsmarkedsområdet, som dermed nedskæres.
Status quo
Fra Inuit Ataqatigiit er vi dog glade for, at en lang række af de tiltag vi har sat i søen over de seneste år er at finde i finanslovsforslaget.
Det gælder flere midler til MIO, flere midler til kultur, sport og kunst, særlige indsatser for børn og unge, uddannelser på socialområdet, forebyggende tiltag på sundhedsområdet og indførslen af enspris-reformen på vand og el, som nu udvides til at inkludere alle bygder.
Det er dog bemærkelsesværdigt, at de mange konti netop står fuldstændig som de stod i finansloven for 2018. Måske er intet nyt godt nyt. Vi henledes dog til at spørge, om det nuværende Naalakkersuisut ingen egne visioner og nye tiltag har? Igen må vi sige, at denne status quo bærer præg af, at man ikke har kunnet blive enige internt.
Vi har selvsagt et par forslag til, hvad der kan gøres bedre. Vi vil dog gøre det helt klart, at vi ikke finder det acceptabelt at stryge de kommende reformer på særligt skatte- og boligområdet.
Prioriter Killiliisa og Tilioq
Naalakkersuisut har opsplittet råstofområdet så olie og gas lægges over i et andet departement end råstofdepartementet. Det medfører unødvendige administrative omkostninger og ødelægger one-door princippet for erhvervet. Desuden bør der forud for nye tiltag på råstofområdet sikres bred politisk opbakning til en ny olie- og mineralstrategi.
Vi mener, at midlerne til en ny omgang af fremme af olie og gasefterforskning kan fordeles mere fornuftigt, for eksempel på udvikling af klimavenlig og bæredygtig energi, som i sidste ende vil sænke leveomkostningerne for befolkningen. Ikke mindst mener vi, at en del af midlerne skal bruges på overgrebspakken Killiliisa, som endelig er sat i søen. Her er det særligt vigtigt, at rejseholdet og indsatsen for børn udsat for overgreb styrkes.
Naalakkersuisut vil tilføre flere midler til forfatningskommissionen. Lad os dog være ærlige og sige, at dette arbejde fortjener en ny start, med et nyt kommissorium. Det skal gennemtænkes. Vent derfor med at bruge flere midler på forfatningskommissionen, og brug i stedet flere midler på den nye handikaptalsmandsinstitution Tilioq.
Naalakkersuisut har desuden ”sparet” ved, at udsætte en ikrafttrædelse af en kommende lov om støtte til personer med handikap. Loven skal rigtigt nok gennem Inatsisartut først, men med det forarbejde der er gjort før valget kunne en ny lov godt blive vedtaget på dette års efterårssamling eller på kommende forårssamling og træde i kraft i løbet af 2019. Det anser vi som en nedprioritering af handikapområdet.
Et styrket fiskeridepartement og nationalteater
Vi ønsker desuden at styrke fiskeridepartementet, som de seneste år har haltet stærkt. Et stort og vigtigt reformarbejde i forhold til fiskeriloven ligger foran os, og vi skal sikre, at der er medarbejdere og viden nok.
Vi ønsker at styrke børnepsykiatriens fysiske rammer på Dronning Ingrids Hospital.
Vi ønsker at styrke Nationalteateret, som Inatsisartuts Finansudvalg blev enige om at tilføre 3 mio. kr. i 2018, og vi forventer, at denne manglende forhøjelse i 2019 er en forglemmelse i copy-paste arbejdet.
Og vi ønsker at styrkelsen af døgninstitutionsområdet for socialt udsatte børn og unge og personer med handikap afspejles i de bygningsmæssige forhold. Derfor er vi ikke enige i, at der skal spares på anlæg af disse. Vi stiller os desuden kritiske over for, at Naalakkersuisut vil overdrage de landsdækkende institutioner på socialområdet til kommunerne, som i forvejen kæmper med at løfte deres ansvar på socialområdet.
Vi ønsker derimod en yderligere styrkelse af støtten til kommunerne ved, at der samarbejdes målrettet med nedsættelse af sagstallene på socialområdet i kommunerne.
Ikke mere rod på erhvervsområdet
På erhvervsområdet er vi bekymret over, at der satses så tyndt på turismen, når vi samtidig baserer vores lufthavnsprojekter på øget turisme. Vi ønsker ikke en ikke-bæredygtig turisme, som turismen i dag er stemplet i Island. Det kræver, at der satses regionalt koordineret og struktureret på turismen gennem forskellige erhvervstiltag, i samarbejde med kommunerne, og det mangler vi at se i finanslovsforslaget.
Vi mener i det hele taget, at erhvervsområdet er blevet lidt noget rod, hvor midler splittes op så der ikke satses helhjertet på enten det ene eller det andet.
Vi mangler nogle helt klare satsninger på innovation og iværksætteri, som kan understøtte den øgede turisme vi forventer.
Overskud eller underskud?
Naalakkersuisoq for Finanser udtalte ved præsentationen af finanslovsforslaget, at selskabsskat, beskæftigelsesfradrag og lufthavne bliver de store emner over efteråret.
Det store spørgsmål for Inuit Ataqatigiit er, hvad vil Naalakkersuisut? For med lufthavnsfinansieringerne ude af finanslovsforslaget, ingen klare meldinger om retning i fiskeripolitikken og en ”reserve til merindtægter på skatte- og afgiftsområdet” omhandlende i alt 80 mio.kr over fire år (konto 24.13.50) men som ikke forklares nærmere med andet end, at det kommer til anden eller tredjebehandlingen, så er der mange ubesvarede spørgsmål.
Inden forhandlingerne går rigtigt i gang kræver vi derfor klart svar fra Naalakkersuisut om, hvad det er de vil.
Vi havde ventet spændt på finanslovsforslaget, som vi forventede ville vise os, hvad det nye Naalakkersuisut vil med vores lands og befolknings fremtid. Forslaget afkræver dog flere spørgsmål end det giver svar og står som et lysende klart eksempel på hvad vi forstår ved en kaotisk situation i Naalakkersuisut.
