Der er et eller andet, der ikke er nok. Noget, som ikke er tilstrækkeligt. Der er en dyb længsel, nemlig længsel efter et selvstændigt land.
Mange er stærkt optaget af snakken om selvstændighed. Hvem er ikke det?
Mange er overbeviste om, at en snarlig selvstændighed vil løse vores problemer i det grønlandske samfund.
Men, vi skal passe på med, at vores længsel ikke gør os desillusioneret.
Lad mig slå fast med det samme, at jeg ikke er et sekund i tvivl om, at vi, som et samlet folk, på sigt ønsker løsrivelse.
Men, det er utopi, at tro, at en snarligt løsrivelse, vil løse vores problemer.
Den nuværende debatform blandt nogle politikere er, efter min bedste overbevisning, roden til den krise vi møder i selvstændighedsdebatten.
Vi kan ikke komme udenom, at nogle politikere er med til at skabe splittelse hos befolkningen, fremfor, at være med til at skabe et fundament, som skal gøre fællesskabet stærkt.
Ofte er identitets spørgsmål, kulturel identitet og sprog, “brandvarme” omdrejningspunkter i i debatten. Ikke, at de ikke er nødvendige at føre politik på, men alt for mange politikere bruger alt for meget politiske taletid på menneskers forskellighed, frem for lighed, og ligeværd i mangfoldigheden.
Den 24. april, er der valg til Inatsisartut. Og jeg er sikker på, at spørgsmålet om selvstændighed bliver et emne, som alle, på en eller anden måde, vil være stærkt optaget af.
Jeg vil gerne opfordre alle politiske partier til at forpligte sig til, at den nødvendige debat om selvstændighed ikke bliver på bekostning af befolkningsgrupper og demokratiets spilleregler.
Lad os forpligte os til, at føre en debat, baseret på fakta, og ikke på illusioner og påstande.
På den måde vil vi kunne undgå de skadelige konsekvenserne ved et ugennemtænkt og forhastet selvstændighedsproces.
Lad os have mod til at sætte selvstændighedsdebatten i den rette perspektiv. For vi har mange områder, som vi skal arbejde på at forbedre, inden vi overhovedet kan påberåbe os løsrivelse.
Hvad er prisen på selvstændighed? Lad os være helt ærlige.
Vi behøver ikke at være enige i debatterne, men vi kan som det det mindste tage ansvar for, at debattere med respekt for hinanden. Det skylder vi den næste generation.
Inussiarnersumik inuulluaqqusillunga
Inge Olsvig Brandt
