Mit navn er Gerth P. Olsen på 35 år, født og opvokset i Ilulissat. Jeg forlod byen i forbindelse med min uddannelse og er nu bosiddende i Nuuk på tredje år.
Jeg er uddannet Cand. Merc. Indenfor Økonomisk Markedsføring fra Copenhagen Business School i København. De seneste fem år har jeg arbejdet med produktledelse, først hos Royal Greenland i Svenstrup som International Management Trainee og nu som Commercial Product Manager i Tele-Post.
Jeg stiller op til Inatsisartut på vegne af Inuit Ataqatigiit. Partiet er ikke nyt for mig, idet jeg indenfor de seneste 10 års tid har fulgt og støttet partiets politik på forskellige måder. Jeg har bl.a. sammenlagt arbejdet i Folketinget for Inuit Ataqatigiit i fem års tid ved siden af min uddannelse, hhv. for Den Nordatlantiske Gruppe i Folketinget, samt for IA Folketingimi da Sara Olsvig blev valgt ind som folketingsmedlem.
En af grundene til min opstilling til Inatsisartut er, at jeg ønsker at bidrage med at føre et mere ordentligt politisk arbejde for vores land.
Der har desværre ikke kun været ét tilfælde, hvor jeg har sat spørgsmålstegn ved, de beslutninger og prioriteringer der vedtages i Inatsisartut. Som eksempel kan jeg nævne lufthavnsbyggerierne i de forskellige byer, der planlægges uden at undersøge de samfundsøkonomiske konsekvenser til bunds. Derover skal der sættes en stopper for urealistisk valgflæsk præget af populisme.
Jeg er overhovedet ikke i tvivl om, at jeg kan gøre mit arbejde ordentligt, et arbejde der er til at stole på og med ansvarlighed. Derfor stiller jeg op på vegne af Inuit Ataqatigiit.
Erhvervsområdet
Det er nødvendigt med gennemanalyserede beslutninger, ved store tiltag indenfor erhvervslivet, specielt når der er risiko for store samfundsøkonomiske konsekvenser.
Som eksempel kan jeg nævne planerne om, at bygge eller udvide lufthavnene i i hhv. Qaqortoq, Ilulissat og Nuuk. Jeg vil arbejde for, at planerne for dem bliver velfunderede og bæredygtige, før beslutningen om at bygge én af dem i det hele taget. Vi skal virkelig holde tungen lige i munden, specielt når landets økonomi er let påvirkelig af tiltag som dem. Jeg mener ikke det er på sin plads, at man tager så drastiske beslutninger, blot fordi man har lovet vælgerne, at bygge flere lufthavne. Der er så mange andre vigtigere områder, man kan prioritere i stedet.
Jeg mener det er vigtigt, at vi balancerer erhvervstiltagene med tanke på realiteterne. Bare se på debatten omkring fiskerireformen, hvor landets store fiskerindustri der ejes af befolkningen, undermineres ved omfordelingstankerne af kvoterne, der kan ende med at koste over 100 mio. kr. i omsætningstab. Det chokerer mig, at ejerne selv, i form af Naalakkersuisut, kan finde på sådan noget.
Først planlægges der byggeri af flere lufthavne i landet, hvor der ikke tages højde for konsekvenserne, finansieret med kæmpelån samt tilskud fra flere af landets egne virksomheder, for derefter, at omfordele landets egne fiskekvoter og give dem væk til den enkelte fisker. Dette harmonerer overhovedet ikke med udviklingen af landets finansielle situation.
Vi har tidligere set i 1990’erne, hvordan omfordeling af kvoterne påvirkede samfundet og fiskeriet. Der endte med at de kystnære fiskere blev for mange og kvoterne blev for få, med det konsekvens at fiskere gik konkurs og landets økonomi blev sat i fare. Det er derfor yderst nødvendigt, at komme med nøje kalkulerede konsekvensanalyser, når tiltag med omfordeling af kvoterne samt byggeri af flere lufthavne, kommer på dagsordenen.
Man skal derfor altid balancere med forholdene, når der tages beslutninger om tiltag med stor betydning for landet og befolkningen.
Uddannelse
Vi kan alle blive enige om, at uddannelsesområdet trænger til et løft i vores land. Men hvis udfordringen for alvor skal bearbejdes, må vi sørge for, at indgå dialog med områdets interessenter. På den måde, kan vi tage de vigtige og nødvendige beslutninger til gavn for hele samfundet.
Jeg mener, det er nødvendigt med nye reformer indenfor uddannelsesområdet. Ved udarbejdelse af reformudkastet skal det være folk indenfor erhvervsområdet, uddannelsesstederne samt uddannelsesmyndigheder og ikke mindst de studerendes foreninger, der i fællesskab skal udarbejde de emner, der er nødvendige for at imødekomme en forbedring af uddannelsesområdet. På den måde vil udfordringerne blive mere håndgribelige og nemmere at håndtere. Uddannelser der er tilpasset erhvervet, og omvendt erhvervet der er tilpasset uddannelserne.
Det er nødvendigt, at påbegynde forberedelserne allerede nu, for at vores efterkommere kan få en god start indenfor erhvervsområdet.
Et af de emner der trænger til en forbedring er, at gøre elevpladser mere attraktive for både virksomheder og elever. Hvert eneste år har utallige elever svært ved, at finde elevpladser i de forskellige virksomheder i hele landet. Ved at skabe fokus på manglen af elevpladser, kan vi gøre udfordringen mere håndgribeligt
Studerende i højere videregående uddannelser, som eksempelvis studerer i udlandet, skal have bedre vilkår til at indlede et tættere samarbejde med arbejdspladserne, om praktikpladser samt case studies til deres opgaver og specialer. Dette kan gøres mere attraktiv for både virksomheden og de studerende. Det vil helt klart blive nemmere, at få vores studerende hjem igen efter studiet, ved at skabe grobund imellem erhverv og uddannelse. Hvis selvstændigheden skal øges, har vi stærkt brug for hjemmehørende veluddannet arbejdskraft.
Forholdene som studerende her i landet og udlandet, skal så vidt muligt have samme vilkår, så det bliver attraktivt at læse, uanset hvor du studerer. Som eksempel skal studerende i Grønland, ligesom studerende i Danmark have mulighed for, at kunne tjene et vist skattefrit beløb ved siden af deres uddannelsesstøtte. Ligesom jeg også vil arbejde for, at studerende i Danmark også kan få adgang til flere attraktive kollegieboliger, der er til at betale for som studerende.
Hvis du vil stemme på én, der vil gøre et ordentligt stykke arbejde, med tillid og ansvarlighed, så må du endelig huske at stemme på Gerth P. Olsen til Inatsisartut valget den 24. april 2018.
