Grønland har meget at være stolt over – ikke mindst kan vi være stolte af vort fiskerierhverv. Vi er for eksempel verdensførende producent af koldtvandsrejer. Det skal vi udvide og bygge videre på og skabe vækst til velfærd.
Inuit Ataqatigiit sætter et klart mål. Grønland skal være verdens førende fiskerination. Fiskeriet er vores vigtigste erhverv, det er her vi henter de fleste af vores eksportindtægter, men vi kan blive endnu bedre. Vi byder op til, at vi sammen når målet.
For det er opnåeligt og det har vi bevist. Vores rejeproduktion er i verdensklasse og vi er førende på området. Desuden ligger vi lunt i svinget i forhold til hellefisk. Vi skal bruge vores internationale erfaringer og viden om produktion og markedsføring på andre arter.
Hvad skal der så til for, at opnå dette? Først og fremmest skal vi forvalte vores fiskeri på den bedst tænkelige måde. Det vil sige bæredygtigt, baseret på den bedste tilgængelige forskning, på viden hos lokale fiskere og fangere samt med politisk stabilitet.
Nationalt kompromis
Det kræver, at vi laver den bedste fiskerilov for vores land til regulering af den erhvervsmæssige udnyttelse af samfundets rigdom i havet. En fiskerilov vi er bredt enige om, et nationalt kompromis som giver fiskerierhvervet den stabilitet og forudsigelighed, der har præget udnyttelsen af rejeressourcen de seneste 2-3 årtier. Vi vil sikre, at de økonomiske konsekvenser af fiskeriloven er fuldt ud belyst.
Det kræver at vi politikere kan lytte til fiskeriets aktører og at vi er villige til at føre en demokratisk og bredt inddragende proces. Det kræver også, at vi kan tænke ud af boksen og turde gå den ekstra mil for at få et samlet, stærkt resultat vi er fælles om.
Demokratisering af kvoterne
Vi ønsker en lov som sikrer en øget demokratisering af ejerskabet til kvoterne. Havets ressourcer tilhører os alle sammen, og ressourcerne er også vores børns og børnebørns. Derfor skal vi blive enige om et nyt kvotesystem, som både sikrer, at indtægterne fra fiskeriet fordeles retfærdigt og ejerskabet til kvoterne spredes mere demokratisk. Vi vil i Inuit Ataqatigiit gå forrest for at finde de bedste løsninger som alle aktører kan se sig selv i.
Sidst men ikke mindst skal vi tage den helt nødvendige dialog mellem fiskeriets aktører: KNAPK, GE og SIK samt selskaberne.
Vi har mange gode kræfter – og skal uddanne flere
For at udvide vores førerposition til andre arter kræver det også, at vi uddanner os endnu bedre. Vi skal tilbyde uddanne hjemmehørende aktører så flere tager del i erhvervet og bliver mere succesfulde. Vi skal ikke være bange for at hente viden udefra til at udvikle de bedste uddannelser inden for fiskeri samtidig med, at vi skal øge kompetencerne hos de mange dygtige folk som arbejder i fiskeriet allerede i dag.
Vi skal satse og opbygge et fakultet på vores universitet som beskæftiger sig med fiskeriøkonomi. Vi skal sikre, at vi har de bedste uddannelser inden for de processer, som er del af fiskeriproduktionen. Vi skal være bedre til at sikre fast indtjening og videreuddannelse af de dygtige arbejdere vi har på havet såvel som på land, som hver dag arbejder hårdt for at klargøre vores fisk til eksport.
Rejefiskeriet har vist os vejen
Vi har nået verdenstoppen med rejer fordi vi har gjort os umage med at forvalte vores rejebestande stabilt og fornuftigt. Mange årtiers surveys med Naturinstituttets forskningsskib Paamiut har sammen med fiskeriets logbøger dannet grundlag for vores bestandsestimeringer. Vi har aftalt, at vi forvalter forsigtigt, også af hensyn til vores MSC mærke, så vi hverken øger eller nedsætter vores kvoter mere end 12,5% årligt, også selvom den biologiske rådgivning måske i et år eller to er højere. Det er en af grundene til, at vi gør det godt med rejer.
En anden grund er, at vi har ladet vores førende og dygtige fiskerivirksomheder udvikle sig stabilt på rejefiskeriet. Vores rejefiskeri er rentabelt og har givet et overskud at udvikle sig for. Det må vi ikke underminere som en vigtig faktor. Vi skal lære af både det der går godt og det der går mindre godt.
Endelig har vi udviklet produkter som efterspørges af forbrugere mange steder i verden. Vi har udviklet viden om vores markeder og har selv banen vejen for nye markeder. Det er en viden som kræver udsyn og indsigt.
Vi skal stille høje krav til os selv
For at udvide vores førerposition til at omfatte fiskeri generelt skal vi lære af vores erfaringer. Når vi efter valget sætter os til forhandlingsbordet og skal færdiggøre arbejdet med en ny fiskerilov skal vi stille høje krav til os selv. Det kræver mod og viljestyrke.
Grundlæggende er det, at vi bliver enige om at forvalte vores fiskeri bæredygtigt. Bæredygtighed må ikke være et tabuiseret ord. Bæredygtighed er også til beskyttelse af fiskernes vilkår. Fremtidens fiskere skal også have et stærkt erhverv. Vi skal omfavne bæredygtighed som vores bedste ven, for det er den ven som baner vejen for, at vi får de bedste markeder at sælge vores fisk til. Det er med andre ord det vores kunder vil have.
Åbenhed og forudsigelighed for et stærkt erhverv
Vi skal i vores kommende fiskerilov sikre åbenhed og forudsigelighed. Det er afgørende for at skabe et stærkt erhverv. Skal en virksomhed opbygge den kapacitet der skal til for at udvikle sig til at blive verdensførende, så skal virksomheden kunne opbygge kapital og know-how. Det duer ikke med konkurser på stribe og usikkerhed om grundlaget fra år til år.
Desuden skal vi være åbne for andre måder at forvalte fiskeriressourcerne på – for eksempel ved at engagere lokale interessenter såsom repræsentanter for fiskere, fangere, fabrikker og fartøjer, i arbejdet med ressourceforvaltningen.
De bedste kompetencer
Mange mennesker er beskæftiget i vores fiskeri. Jollefiskere i det kystnære fiskeri har udviklet højt specialiseret viden om fiskeri efter hellefisk, stenbidere, torsk og så videre. Det er en viden vi skal trække på. Vi skal ikke være bange for, at have højere forventninger til vores Naturinstitut om at gå i dialog og partnerskab med lokale fiskere for vidensopbygning.
Det er alliancerne mellem biologerne og fiskere og fangere som skal give os den ekstra viden der skal til, for at danne et stærkere grundlag for vores forvaltning af havets ressourcer. En stærk forvaltning vil også sikre, at vi skaber et mere trygt erhverv for de enkelte fiskere og dermed de husholdninger og lokalsamfund, de er en del af.
Vi skal ikke være bange for at satse stort for at udvide forskningen om vores bestande. Derfor skal vi finde pengene til bedre og nyere forskningsskibe – et nyt Paamiut og flere Sanna’er. For at være verdens bedste fiskerination skal vi også være verdensførende forskningsmæssigt.
Et mål vi vil nå
Vi har mange dygtige aktører i fiskeriet i dag. Det er muligt at blive endnu bedre. Det er opnåeligt at satse stort på forskning og uddannelse. Det er opnåeligt at skabe et mere stabilt erhverv som vil skabe tryghed for alle fiskere, og det er opnåeligt at sikre en spredning af ejerskabet til kvoterne.
At blive verdens førende fiskerination vil skabe vækst og stabilitet i vores økonomi. Intet holder os tilbage fra at gå den vej. Sammen kan vi nå målet.
Sara Olsvig, Formand, Inuit Ataqatigiit
