Må fremtiden bringe håb for alle

Må fremtiden bringe håb for alle

Året 2017 har for mange af vore landsmænd været fyldt med udfordringer, glæder og sorger. Små nye medborgere er født og bringer håb for fremtiden, andre er gået bort og efterlader et tomrum hos de efterladte.

En begivenhed som dette år bandt os sammen som folk var den store naturkatastrofe i Uummannaq Fjorden. Vi vil fra Inuit Ataqatigiit aldrig glemme den aften og nat hvor katastrofen udspillede sig, og de ramte borger vil være i vore hjerter for altid. Vi sender vores tanker til de mange familier som måtte forlade deres hjem og ejendele i Nuugaatsiaq og Illorsuit. Ikke mindst sender vi vores dybeste medfølelse til de familier som mistede deres kære til den store flodbølge, som skyllede ind over Nuugaatsiaq.

De lyse sommernætter midt i juni måned fyldtes med katastrofens pludselige opståen med mørke og bekymring. Men vore hjerter blev rørt af at se, høre og føle det sammenhold hele landet udviste allerede i timerne efter flodbølgen. Borgere fra hele landet, myndigheder fra nær og fjern stod sammen. Ikke mindst stod vi som folk og land sammen, alle hænder hjalp. Næstekærligheden bragte håb og varme med sig.

Inuit Ataqatigiit vil stå sammen med resten af Naalakkersuisut og Inatsisartut om at sikre, den nødvendige menneskelige støtte til de ramte.

Lighed

Inuit Ataqatigiit har sammen med Siumut og Partii Naleraq haft lidt over et år til at arbejde på vore mange mål i koalitionsaftalen 2016-2018. 2018 er valgår, og kommer valget et stykke inde i året vil vi have givet landets vælgere, og ikke mindst den politiske ledelse, ro til at arbejde valgperioden ud.

Det er for Inuit Ataqatigiit vigtigt. I oktober 2016 tog vi medansvar for landets ledelse. Det gjorde vi fordi vi så, at vores land har behov for ansvarlighed og stabilitet, og at vi står sammen om en mere klar retning i ledelsen.

Begge dele har vi realiseret. Inuit Ataqatigiits fire medlemmer af Naalakkersuisut har sammen med resten af holdet sikret, at der er indgået brede aftaler om centrale emner. Ikke mindst har vi sikret, at landet ledes i en mere socialt retfærdig retning.

Vi har i vort land den højeste grad af ulighed i Norden. Det gælder både internt i vores store byer såvel som mellem vore forskellige landsdele. Derfor er en klar målsætning om at mindske uligheden grundlæggende for Inuit Ataqatigiit.

Vi har med koalitionen fulgt op fra dag et. Fra 1. januar indfører vi en ny ensprisordning for el og vand, som ikke mindst sikrer lavere leveomkostninger i yderdistrikterne. Samme dag træder første del af reformen af sociale ydelser i kraft, når vi med en omorganisering af børnetilskud og boligsikring giver de lavest- og mellemlønnede børnefamilier bedre vilkår samtidig med, at vi sikrer, at det i højere grad kan betale sig at arbejde.

Tryghed

At arbejde for selvstændighed handler nemlig ikke kun om den politiske debat om en forfatning eller vores økonomi. Det handler også om at sikre, at alle er med. For os hænger ulighedsbekæmpelsen tæt sammen med det forfatningsforberedende arbejde. Det handler om, at sætte de værdimæssige grundsten i det samfund vi skal have i fremtiden. Hvor alle er med til at løfte, og hvor der er plads til alle.

Netop at der skal være plads til alle er et grundprincip vi fra Inuit Ataqatigiit sætter højest på dagsordenen i arbejdet med vores kommende grundlov. En grundlov skal blandt andet indeholde alle borgeres civile og politiske rettigheder. I spørgsmålet om, hvem der har ret til hvad, er det for os afgørende, at alle som selv identificerer sig som værende grønlænder anerkendes. Samtidig er det et grundprincip, at vi som land skal leve op til vores forpligtelser over for vore mindretal. Med andre ord, vi skal være inkluderende og ikke ekskluderende. Det gælder identitet, det gælder sprog, det gælder udseende og etnicitet. Vi har brug for alle.

Derfor vil vi en gang for alle tage afstand fra de racistiske tendenser vi mærker i vores samfund. Det er ikke i orden. Inuit Ataqatigiit tror på, at det grønlandske folk er et tolerant folk, som i vores kamp for selvstændighed behandler andre som også vi selv kræver at blive behandlet: med respekt. Det handler om det enkelte menneskes tryghed i eget land.

Forfatningsprocessen kommer til at vare længere end til slutningen af 2018. Vi vil fra Inuit Ataqatigiit sige klart, at vi forventer, at Forfatningskommissionen i 2018 sikrer mindst to ting: at få indkredset grundelementerne i en kommende forfatning og at få lagt en klar og reel plan for borgerinddragelse. Derfra skal vi tage de år det tager, at sikre en bred folkelig deltagelse i formuleringen af det egentlige indhold af vores kommende forfatning. Dette arbejde skal ikke lukkes inde i en forfatningskommission.

Det skal ikke være de få der forgyldes og inddrages, men alle som får mere lige muligheder og indflydelse.

Udvikling

Vi er optagede af, at udviklingen af vores lands infrastruktur skal hænge sammen. Da vi trådte i koalition i efteråret 2016 var der allerede taget nogle grundbeslutninger om lufthavnsprojekterne. Vi har med ansvaret for landets finanser været med til at sikre, at der nu er en mere fornuftig lufthavnsplan. Derfor starter man nu med udvidelserne i Nuuk og Ilulissat.

Jeg vil understrege, at det på ingen måder er nok at blot at kæmpe for at tage de første spadestik til lufthavnene. Alt det andet skal følge med. Vi kræver en sammenhængende indsats på erhvervsområdet og uddannelsesområdet, så vi sikrer, at de muligheder udvidede lufthavne bringer med sig, kan udnyttes lokalt og regionalt. Der skal udvikles turismetilbud, eksportmuligheder skal bredes ud, og der skal uddannes faglært arbejdskraft til disse muligheder. Ikke mindst skal der lokalt tages medansvar for at sikre denne udvkling.

Sammenhæng

Vi kræver en klar plan for, hvad der gøres i resten af landet. Det kan hurtigt blive dyrt i yderligere servicekontrakter, hvis ikke strukturen bliver sammenhængende. Vi vil fortsat kæmpe for, at lufthavnsprojekterne, både de store udvidelser, og de mulige små grusbaner, underlægges en grundighed som sikrer, at vi reelt skaber bedre muligheder, også i de mindre byer og bygder, og ikke unødvendige ekstraregninger til samfundet.

Det er den samme sammenhæng vi kræver der skal være i arbejdet med en reform af fiskeriloven. Først og fremmest skal det hænge sammen økonomisk, for det andet skal vi sikre, at de ændringer der måtte komme følges op af kapacitets- og kompetenceløft. Skal der skabes flere arbejdspladser på land ved at flytte kvoteandele fra havgående til kystnært fiskeri skal det være gennemtænkt. Hænderne på land skal være klar til at tage fat og konsekvenserne skal være gennembelyste.

Bæredygtighed

Fra Inuit Ataqatigiit er der ingen tvivl. For os er ”bæredygtighed” ikke et fy-ord. Ved førstebehandlingen af forslaget til ny fiskerilov gjorde vi klart, at vi kræver, at det fremgår klart af lovens formålsparagraffer, at bæredygtighed skal være grundlæggende i forvaltningen af vores fælles fiskeriressourcer.

Ressourcerne skal også kunne udnyttes af fremtidige generationer. Vi er glade for, at der for hellefiskeforvaltningen i Diskobugten er en fælles forståelse i koalitionen og iblandt fiskerne af, at bestanden er under pres. At handle på dette påhviler os alle. Der skal strammes op i det kystnære hellefiskefiskeri. Fra Inuit Ataqatigiit mener vi, at der skal arbejdes for forhold som kan danne grundlag for en MSC mærkning af vores kystnære hellefiskeri. Det kræver mod og det kræver vedholdenhed. Vi er klar til at tage dette ansvar.

Samtidig skal vi sikre andre muligheder for fiskeri, så der fortsat er beskæftigelse for de kystnære fiskere og på land. Dette kræver mere viden om bestandene og vi glæder os over, at der knokles på Naturinstituttet for at sikre den nødvendige viden for vores forvaltning af ressourcerne. Vi vil fortsat kæmpe for, at der bliver en øget integration af lokalviden i forvaltningen. Vi skal vægte både biologernes og lokales viden. Derfor kræver vi, at det af fiskeriloven fremgår at fiskerirådet skal høres, ikke blot kan høres.

Fra Inuit Ataqatigiit skal der lyde en tak til alle i erhvervet, lige fra de store koncerner til de enkelte kystnære jollefiskere. Fiskeriet er fortsat vores vigtigste indtægtskilde. Derfor er det netop vigtigt, at vi sikrer en klar bæredygtighed i vores fiskeri.

Vækst

Bæredygtighed er også nøgleordet for vækst generelt. En bæredygtig vækst handler for os om at sikre, at der kulturelt, økonomisk, socialt og miljømæssigt er sammenhæng og balance. Derfor værdsætter vi, at man fra det private erhvervsliv har sat FN’s 17 bæredygtighedsmål på dagsordenen. FN’s verdensmål spænder lige fra mål om udryddelse af fattigdom, ligestilling og øget lighed, til mål om at fremme økonomisk vækst og beskæftigelse.

Det handler om, at vi sigter efter at udvikle vores erhverv, både råstofsektoren, landbaserede erhverv, turismen, fiskeriet og fødevaresektoren med øje for de afledte effekter og sammenhænge der måtte være. Vi skal have modet til at sætte projekter i gang og vi skal have fremsynet til at sikre, at de erhverv vi udvikler forankres, sikrer kompetenceløft og skaber vækst. Vi mener det er helt rigtigt set af CSR Greenland, at målet om kvalitetsuddannelse sættes i fokus.

I vores tid i Naalakkersuisut har vi løftet et kæmpe læs for at sikre råstofsektoren udvikling. Vi har givet bedre forhold til små og mellemstore aktører samtidig med, at vi fortsat har sikret udvikling i de større projekter. Vi har sikret hjemmehørende aktører bedre forhold og det vil vi fortætte med. I 2018 etableres et hold af internationale eksperter som skal rådgive Grønland om investeringer i råstofsektoren. Vi skal videreudvikle den viden der er under opbygning her i landet ved også at følge tæt med i den internationale råstofverden.

Vi er glade for, at Tele Greenland A/S nu udbyder hurtigt internet til en langt større del af befolkningen og vi ser frem til at kæmpe videre for en bedre udnyttelse af de muligheder dette bringer. SIKUKI NUUK HARBOUR A/S havnen står klar og med den rette tilrettelæggelse forventer vi, at denne nye store havn vil sikre vækst i vores eksport.

Alt dette kræver, at både erhvervslivet og Naalakkersuisut er klar til at samarbejde om de gode løsninger. Der er ingen tvivl om, at vi lovgivningsmæssigt skal sikre mere fleksible rammer for erhvervsudvikling og iværksættelse. Vi vil fra Inuit Ataqatigiit stå i spidsen for en bred og god dialog med erhvervslivet.

Lad os i gensidig respekt samarbejde om at sikre Grønland en fortsat øget vækst.

Lokal udvikling

Som et stort parti ser vi det fra Inuit Ataqatigiit som en af vores opgaver at sikre, at der også kommunalt sker en markant udvikling. Der skal være en vilje til at tage ansvar i kommunerne. Det gælder de eksisterende kommuner, og det gælder de to nye kommuner. Også kommunerne skal være mere klar til at udvikle de landbaserede erhverv, råstofsektoren, turismen og fiskeriet.

Fra er fra Inuit Ataqatigiit stolte af alle vores kommunalbestyrelsesmedlemmer og det arbejde de udfører. Ikke mindst er vi stolte af det ansvar vi af vælgerne blev pålagt ved kommunalvalget i april måned. Vi fik både flere valgte i kommunalbestyrelserne og i bygdebestyrelserne. Vi står i Kommune Qeqertalik og Kommuneqarfik Sermersooq i spidsen for ansvarlighed, fremsynethed og troen på, at kommunerne kan bidrage markant til væksten i samfundet. Vi ved, at der er vidt forskellige udfordringer i disse to kommuner, men vi ved også, at vi har to stærke kvinder siddende ved bordenden som borgmestre. Vi er klar til at tage fat.

Samtidig ønsker vi begge de nye kommuner hjerteligt velkommen og god vind. Vi ser frem til at samarbejde på tværs af kommuner og Naalakkersuisut.

Demokrati

Vi takker for den store støtte vi fik ved kommunalvalget i april måned. Vores valgte til kommunalbestyrelser og bygdebestyrelser er over hele landet travlt i gang med at arbejde for bedre forhold lokalt. Vi sikrer, at der hele tiden er en sammenhæng i indsatsen for at realisere vore mål. Vi arbejder altid mennesket i centrum og vil sikre en mere borgernær service i kommunerne.

På ganske kort tid har vi sikret handling bag vores mål om et øget nærdemokrati. Bygdebestyrelserne får nu øget lighed i forhold til kompetencer og ansvar og der skal oprettes lokalråd landet rundt.

Nærdemokratiet for den enkelte borger skal højnes. Vi håber fra Inuit Ataqatigiit, at borgere i alle kommuner vil gøre brug af mulighederne og deltage aktivt.

Menneskelighed

I et arktisk land som vores er socialt udsathed en af de største udfordringer vi som politikere skal drage omsorg for. 2017 har været præget af informationer om mange, mange børnesager i kommunerne, et øget antal hjemløse borgere og udfordringer med, at sikre værdige forhold for vores medborgere med handikap.

Inuit Ataqatigiit har året igennem kæmpet for, at vi får taget det spadestik dybere på socialområdet som skal til for at få forebyggelse og tidlig indsats til at slå igennem. Der er ingen hurtige eller nemme løsninger. Vi skal på tværs af landet være enige om, at vi tager det lange, seje træk det kræver, at rette op på den sociale uretfærdighed som hersker i vort land.

Vi har kæmpet for øgede midler på uddannelsesområdet til at styrke de varme hænder. Vi har kæmpet for øget tilbud til kommende og nybagte forældre. Vi har sikret, at kommunerne i højere grad understøttes i deres socialforvaltninger. Men der skal mere til. Et fortsat løft af socialområdet vil komme alle til gode.

Vi skal have en mere varm og værdig ældreforsorg. Inuit Ataqatigiit peger på, at vi ændrer vores alderdomshjem til at være deciderede plejehjem, så de ældre som har behov for dette reelt får den rette pleje. Samtidig vil vi sikre, at der i højere grad samarbejdes på tværs af departementer og kommuner, så vi får bygget flere ældrevenlige boliger og egentlige ældreboliger.

Værdighed

Den samme værdighed skal vi også byde personer med handikap. Derfor er vi glade for, at vi har muligheden for at stå i spidsen af formuleringen af en ny lov om støtte til personer med handikap. Forslaget, som er førstebehandlet, gør op med et forældet syn på personer med handikap og sikrer, at vi ser på mennesket først uden at lade os forblinde af det handikap personen må have. Det er et skifte vi skal være fælles om at gennemføre i samfundet.

Denne menneskelige værdighed er for Inuit Ataqatigiit grundlæggende. Det er også denne menneskelige værdighed som driver os til at gå i spidsen for at bekæmpe hadefulde ytringer, for at sikre tolerance i vort samfund og for at sikre, at vi i dette land fortsat bygger vores samfund på gensidig respekt og ligebehandling.

Dette er styrker som kommer alle til gode. Dette er styrker som skaber stærke generationer.

Håb for alle

Vi glæder os i Inuit Ataqatigiit til året som er startet. Vi ønsker at tage ansvar for de store opgaver som ligger foran os. Et frit folk er et folk, hvor alle individer har en indre frihed. Fri for fordomme, fri for diskrimination, fri for undertrykkelse. Vi skal alle være med til at løfte arbejdet og tage ansvar. Der er brug for os alle.

Vi ønsker alle vore landsmænd et rigtig godt nytår. Må fremtiden bringe håb for alle.