Kom med en løsning på manglende indhandlingsmuligheder

Der er for tiden mange torsk i Kangaatsiaq og omegn, folk med mulighed for fiskeri ønsker at fiske, og man bør finde beskæftigelse for arbejdsduelige folk, for de har en stor familie at forsørge.  

Vi kan nok blive enige om, at klimaforandringerne har gjort, at mange torsk søger ind i vore farvande, som bør udnyttes mere optimalt. Derfor ønsker jeg at opfordre Naalakkersuisut om straks at indsætte et indhandlingsskib ved Kangaatsiaq.

Her i de seneste dage har mange fiskere ved opdateringer og telefonopkald meddelt, at de har store problemer med at indhandle deres fangst. Nogle af dem oplyser, at de kun kan indhandle et begrænset mængde torsk om ugen. De fleste af de arbejdsduelige folk kunne ellers blive beskæftiget, men rationering af vand i Kangaatsiaq gør, at produktionen nærmest er gået i stå og der kun begrænset benyttelse af arbejdskraft, selv om mange er parate til at komme i arbejde.

Jeg vil hermed ikke nøjes med at opfordre Naalakkersuisut, men ønsker at bede dem om straks at komme med en løsning på vandsituationen i Kangaatsiaq. Vi skal kunne løse de årligt tilbagevendende problemer, som har stået på i efterhånden mange år.

 

Hans Aronsen

Inuit Ataqatigiit