Empowerment, forældrerådslagning, og familienetværksarbejde er vejen frem.
Når vi som politikere planlægger vores indsatser i forhold til de socialt udsatte familier, har vi en tendens til at have en problemorienteret tilgang til de udfordringer familien står med.
I den problemorienterede tilgang fokuserer vi på, hvilke problemer der skal løses.
Det er efterhånden blevet meget sjældent, at jeg ser en en ressourcebaseret tilgang til de udfordringer familierne står med. I den ressourcebaserede tilgang vurderer vi, hvilke ressourcer en familie er i besiddelse af, som vi ønsker at fremme. En ressourcebaseret tilgang til forebyggelse, tager udgangspunkt i det enkelte menneskes egne ressourcer, eller en families ressourcer.
Min klare holdning er, at vi skal blive meget bedre til at arbejde med en ressourcebaseret tilgang indenfor det sociale område, i forhold til udsatte børn og deres forældre, f.eks.i empowerment forståelsen, i forældrerådslagning, familienetværksarbejde, i konflikthåndtering og mæglingstankegangen.
Familierådslagning, forældretræning og familieterapi er eksempler på typer af tiltag med forældre, som overvejende har dokumenteret positive effekter.
Tidlig forebyggelse med inddragelse af forældre er mest effektiv og kan begrænse eller i bedste fald undgå, at problemer vokser sig store.
Familierådslagning giver familien magten tilbage i deres eget liv. Giver ejerskab og ansvar for løsningerne.
Familienetværk kender ressourcerne, barnet og dets udfordringer bedre end kommunen Forældre til børn og unge med risikoadfærd kan samles og skabe fælles erkendelser og løsninger, alt imens de støttes i troen på, de kan gøre en forskel.
Empowerment i fokus. Vi må skabe et tilbud til forældre, som gerne vil mødes ”uden for systemet” på en måde, så de kan hjælpe sig selv ved at hjælpe hinanden.
Faktaboks:
En opvækst i fattigdom præger barnets opvækstvilkår og opfattelse af retfærdighed i samfundet. Socioøkonomisk og misbrug skaber utryghed og usikkerhed i forældrerollen.
Knaphed i hverdagen begrænser følelsen af selvbestemmelse og øger risikoen for aggression, opgivelse og depression. Det ser vi desværre rigtigt meget hos mange familier.
Mange forældre føler, at andre har en opfattelse af dem som ”dumme og dovne” og opleve, og de mangler social værdsættelse.
Forældre oplever, at de mangler selvrespekt, selvagtelse og har en generel oplevelse af at mislykkes som forældre.
Lad os nu, een gang for alle sætte en fattigdoms grænse i Grønland. Tingene hænger sammen. Hvis vi skal lave forebyggende arbejde, så må politikerne blankt erkende, at fattigdom er årsag til mange af de sociale problemer vi kæmper med i dagens grønland.
Inge Olsvig Brandt
Inuit Ataqatigiit
Sermersooq
