År 2017 – Vi skal videre med solidaritet og større lighed

Vi er glade for at Formanden for Naalakkersuisut i sin nytårstale medtog Inuit Ataqatigiit’s udmelding: “Hvert år er børnenes år”. Og vi er også glade for udmeldingen om, at forbedringer indenfor det sociale område, som er vores specielle indsatsområde, opprioriteres.

Et meget begivenhedsrigt år 2016 er nu overstået. For Inuit Ataqatigiit har 2016 været specielt begivenhedsrig; vi er blevet en del af koalitionen, omsider er forfatningsarbejdet kommet i gang med opbakning af flertallet i Inatsisartut, et område for det sociale område er etableret med henblik på et tættere og bedre samarbejde med de borgere som har behov for hjælpen. Alle opgaver som vi sætter vores lid til og som kræver at vi løfter i flok.

På trods af, at vi nu kan stemme med et markant flertal i Inatsisartut er det vigtigt at vi i demokratiets navn også lytter til mindretallet og møder deres synspunkter under debatterne. Vi vil gerne melde ud, at vi finder det vigtigt at man sikrer en inddragelse af medarbejdere, borgere og andre relevante parter i processerne. Specielt indenfor det udenrigspolitiske område.

Fra Inuit Ataqatigiit håber vi, at alle borgerne i vort land har haft en god og fredfyldt jul og at i føler i har indfriet jeres mål og ønsker om forbedringer i året der gik. Med et håb om, at i er kommet godt ind i det nye år, glæder vi os til at videreføre vores politiske arbejde sammen med jer.

Lad der komme forbedringer indenfor infrastrukturen, også for de mindre byer og bygder.

Hvad infrastrukturen angår er der nye tiltag som forlængelse af landingsbaner i nogle af de større byer, og dette vil medføre bedre vilkår for trafikken. Fra Inuit Ataqatigiit’s side er et af vores største ønsker, at man også prioriterer forbedring af transportmulighederne for de mindre byer og bygder, dette specielt set i lyset af at disse mulighederne bliver meget forringede om vinteren, og man i den grad har behov for forbedrede vilkår for at kunne drive erhverv.

Med afsæt i borgernes parathed og formåen har vi behov for en styrkelse af erhvers- og økonomiske forhold. 

I et land med så få indbyggere og som ønsker selvstændighed er det nødvendigt at man løfter økonomien i flok efter grundige overvejelser. Vi skal bruge vore levende ressourcer med omtanke, og en større indsats med at skabe merværdi for vore ressourcer er en stor opgave vi må tage. Vi er glade for at Formanden for Naalakkersuisut i sin nytårstale vægtede, at vi skal udnytte og styre vore ressourcer på et bæredygtigt grundlag. Vi skal til stadighed vægte at vore efterkommere har disse ressourcer til rådighed, og en fornuftig forvaltning af disse må være et af vore største målsætninger.

Hvad råstofudvinding angår må vi prioritere de områder som borgerne har interesse i og kan tjene på. Lad os grundigt vurdere de storskalaprojekter hvor vi er nødt til at importere en masse arbejdskraft. Så fåtallig en befolkning må forberede sig grundigt hvis man skal importere så megen arbejdskraft til landet, og vi må grundigt vurdere i forhold til den indflydelse som det vil have for vores kultur, sprog og mange andre områder. Vi skal som det vigtigste bestræbe os på at beskytte vores egenart og identitet som et folk.

Vi skal værne om vort sprog og dialekter.

I forhold til at forrige kolonier og vore stammefrænder så hurtigt har mistet deres sprog og dialekter, står vi indtil dato stærkt med vores grønlandske sprog.

Til trods for at produktionen af grønlandske bøger ikke er hvad den har været, står vi meget stærke på denne front i forhold til vore stammefrænder. Vi er glade for at poesien på grønlandsk er så stærk, og det er vores styrke at dialekterne slår så stærkt igennem. Hvorfor dette er tilfældes må vi tænke over, og man siger at det at vi har dansk som det andet sprog gør, og at denne gruppe ikke er nær så stor som de engelsksprogede, har gjort, at vort sprog er blevet beskyttet og bevaret. Og denne antagelse er svær at modsige idet sproget og dialekterne blandt vore stammefrænder er forsvundet i et meget hurtigere tempo fordi deres andet sprog er engelsk.

Derfor ønsker vi at vægte en beskyttelse af vort sprog og dialekter og grundigt vurdere vore skridt på dette område.

Det er vigtigt at debattere hvor vi står på forsvarsområdet

I lighed med andre lande har vi et ønske om selvstændighed, og dette afføder mange pligter, og dette gælder i særdeleshed indenfor forsvaret af vor store land. Hidtil er forsvarsområdet varetaget indenfor rigsfællesskabet, hvor udgifterne dertil ikke er tydelige og bekendte, og mange derfor, også politisk, gisner om hvilke beløb der er tale om. Vi må væk fra disse udokumenterede påstande og blandt befolkningen debattere hvorledes vi skal stå forsvarsmæssigt. Her er det vigtigt at huske på det vigtigste, nemlig at sikre at vort land til stadighed arbejder for fred.

Må året 2017 være et år med mere solidaritet og større lighed

Vi ser frem til kommunevalget i april 2017, og vi stiller op med folk som er i stand til at indfri deres mål. Vi glæder os derfor over at være med til at skabe bedre vilkår for demokratiet i kommunerne, byerne og bygderne. Vi håber at året 2017 vil blive brugt på at skabe større lighed på alle områder.

Fra Inuit Ataqatigiit ønsker vi alle borgerne et godt, helbredsmæssigt og lykkebringende år. Sammen har vi mange opgaver der skal løses, og sammen kan vi løse mange af disse opgaver.

 

 

Ane Hansen

Inuit Ataqatigiit

Politisk ordfører