Vi skal være glade for, at mange afgangselever fra folkeskolen opnår gode resultater i de videregående uddannelser. Uddannelse gennem generationer er stadigvæk under udvikling, dog er der stadigvæk mange som er de første i deres familie, der får en erhvervs- eller videregående uddannelse. Hvis vi skal have en uddannelse her i landet, så foregår uddannelsen stadigvæk ved brug af fremmedsprog, desuagtet er der mange der opnår gode resultater og ender i høje stillinger.
Dog skal vi stadigvæk arbejde for, at stadigvæk flere børn forlader folkeskolen med gode resultater. Vi skal finde ud af, hvad der ligger grund til, at mange børn har svært ved at lære. Hvis følgende er grunde herfor, skal vi rette dem op:
Familier, hvis forældrene har brug for hjælp – det være sig socialt – så må vi bane vej for det. Man kan ansætte socialmedarbejdere i skolerne. Dog er det vigtigt at man retter op på problemerne før børnene starter i skolen, at man gør en tidlig indsats.
Det er vigtigt at man afsætter midler til de forfaldne skoler. Lærerne skal ikke møde op på trøstesløse skoler, ligesom børnene skal møde op til skoler som de finder trygge ved og som de føler et medejerskab af. Lærerne skal have gode kundskaber og værktøjer for at give børnene optimal læring.
Der skal være mere sammenhæng mellem seminariet og folkeskolen, derfor skal initiativet følges af en evaluering af seminariet.
Dog har samfundet pligt til at sørge for, at de afgangselever med lave karakterer har en mulighed for at komme videre. Man skal bare ikke stemple dem, at de har for lave karakterer for at komme videre, men man skal være større fokus på, hvordan disse kan komme videre. Børn skal vide hvilke forventninger de voksne har til dem.
Folkeskoleloven fastsætter at man planlægge undervisningen af barnet ud fra barnets evner. Når barnet er færdig med folkeskolen, så skal vi give barnet mulighed for at komme videre til uddannelsessystemet og ud i arbejdslivet, ud fra barnets evner. Det skal jo ikke være sådan, at når folkeskolen har gjort sit for og har undervist barnet ud fra barnets evner, så skal man ikke sige til barnet, at vedkommende ikke kan komme ind i uddannelserne på grund af ringe evner: – Du har ringe evner, derfor kan du ikke få en uddannelse. Dette skal vi vende ved at sige: – Vi starter med at undervise dig ud fra dine evner, vi skal hjælpe dig med at lære.
Vi skal til stadighed arbejde for, at folkeskolen skal ligge grund til uddannelse og arbejdsliv. Vi skal til stadighed arbejde for, at børnene opnår gode resultater og kommer videre i uddannelsessystemet. Der skal arbejdspladserne også gøre en indsats.
Virksomhederne skal have pligt til at komme til folkeskolen og deltage i, at gøre en oplysningsindsats vedrørende arbejdslivet. Hvorfor skal vi arbejde, hvad laver virksomheden, hvordan er familiernes og samfundets økonomi skruet sammen. Børn skal have en sådanne forestillingsevner for at få ambitioner om deres uddannelse i fremtiden. Folkeskolen skal have en sammenhæng med landets virksomheder.
Virksomhederne kunne få en pligt til at indgå praktikaftaler med børn, før disse forlader folkeskolen. Det ville være nemt at kunne forestille sig en uddannelse, når man på forhånd ved hvor man skal gå i praktik.
Det vil sige, at vi alle hver især skal deltage i at forbedre folkeskolen.
Vi skal som forældre, lærere, politikere eller virksomheder skal vi hver især have pligt til at involvere os i folkeskolen. Ligeledes har vi pligt til at sørge for at de unge kommer videre. Vi skal aldrig sige til den unge: – Du har for ringe evner.
Lad os løfte i flok – lad os alle få de unge til at tro, at vi har brug for dem.
Vi har brug for alle.
Mimi Karlsen
Inuit Ataqatigiit
