Planerne for servicekontrakterne er stadigvæk ikke gennemtænkte

Den nye servicekontrakt der vedrører trafikken i syd er stadigvæk ikke acceptabel, der skal stadigvæk arbejdes på en mere organiseret og klarere løsning.

Man har tidligere har haft udmeldinger om, at serviceringen af folk ikke vil blive ringere. Desværre har man indtil nu ikke opnået dette.

Når man studerer Diskolines hjemmeside så ser det ud til, at der i nogle af stederne ikke er løsninger på skibstrafikken. Eksempelvis har man i skibstrafikplaner ikke medtaget Nanortalik samt bygder som ligger syd for Qaqortoq for i perioden 1. januar – 31. marts. Dette er uacceptabelt.

Storis om foråret

Derimod har de jf. hjemmesiden skibstrafikplaner for perioden 1. april – 14. juni. Der har man tilsyneladende ikke tænkt på, at der i Sydgrønland er storis om foråret. Vi skal gentage vores udmelding om, at man via de nye servicekontrakter stadigvæk ikke har løst luft- og søpassagertransporten tilfredsstillende.

Man kan endvidere ikke undgå at bemærke, at trafikmulighederne i Qaasuitsup Kommunia samt priser herfor er blevet forværret.

Nederlag for alle

De nye servicekontrakter rammer ikke blot befolkningen, men også det offentlige samt virksomhederne og det skal man være opmærksom på. Som eksempel kan de studerende som skal rejse på juleferie nævnes, da disse selv skal dække udgifterne i forbindelse med vejrlige problemer. Det samme gælder for dem der rejser på de offentliges regning, kursister hos de private virksomheder samt dem pp efteruddannelser som vil medføre ekstraomkostninger.

Derfor mener vi, at der venter mange forbedringer på servicekontrakterne og disse må straks forbedres.

 

Debora Kleist

Inuit Ataqatigiit