Økonomisk Råd fremlagde i onsdags deres årlige rapport om vores lands økonomi. Rådet kom igen med budskabet om at status qou ikke er en mulighed. Rådet påpegede, at den positive vækst vi ser i år er et særtilfælde, som er et resultat af fiskeriets meget varierende form. For at komme ud af det varslede dødens gab, så mener Økonomisk Råd at det er strengt nødvendigt med omfattende reformer. Det er Inuit Ataqatigiit meget enige i og det er på tide vi seriøst må tage fat på de sociale udfordringer vi har landet. Vi vil dertil kommentere følgende kommentarer.
Flere håndgribelige tiltag i folkeskolen
Inuit Ataqatigiit er helt enige i behovet for en øjeblikkelig og håndgribelig indsats på folkeskoleområdet. Sidste år rejste vi en forespørgsels debat om folkeskolen, hvor vi blandt andet efterspurgte større fokus på det pædagogiske og faglige. Fælles værdier og klare pædagogiske grundlag skal være vigtige styringsgrundlag for en forstærket folkeskole.
De varme hænder skal være stærke hænder. I den forbindelse er der behov for at sikre lærernes arbejdsmiljø. Der skal ligeledes være større sammenhæng mellem læreruddannelsestilbuddets indhold, da der i dag er meget stor mismatch mellem uddannelsesindhold og den virkelighed de studerende kommer ud i. Der er ikke nogen tvivl om, at vi skal rette op på læreruddannelsen.
Retter vi op på folkeskolen styrker vi økonomien
Men det er også vores overbevisning, at der med håndgribelige indsatser på de enkelte skoler kan sikres et stort skridt fremad. Her skal skoleledelserne, lærere og forældre stå sammen om indsatsen, for eksempel for at sikre, at alle børn møder til tiden. Vi opfordrer alle forældre med skolebørn til at involvere sig i skolen og tage imod de tilbud om inddragelse skolerne tilbyder.
Enkle håndgribelige tiltag vil også være med til at rette op på folkeskolen, og ultimativt på økonomien. Dertil behøver vi ikke flere rapporter.
Vi er enige med Økonomiske Råds anbefaling om, at en langt bedre folkeskole med flere til afgangseksamen er vitalt for styrkelsen af landets økonomi.
Beskæftigelsesgraden som indikator
I forlængelse af de udfordringer der fremhæves omkring strukturel ledighed, ønsker vi større fokus på beskæftigelsesgradens udvikling fremfor at bruge udsving i ledigheden som generaliseret indikator for landets økonomiske sundhed.
Der er jobs at finde til folk med et godt uddannelsesgrundlag. Det har vi længe kunnet se på den store procent af ufaglærte blandt de ledige. Beskæftigelsens stagnation er dog endnu ikke knækket, ikke mindst blandt de unge. Derfor bringer vi igen et budskab om at vi skal have større fokus på uddannelse, men også om, at vi som samfund skal blive bedre til at bruge folks uformelle kompetencer. Det stiller vi forslag om dette efterår.
Undgå hovedløs kopiering i moderniseringen
Behovet for en modernisering og effektivisering af den offentlige administration er stor, men dertil vil vi ikke sige, at Inuit Ataqatigiit stiltiende vil acceptere en serviceforringelse for den enkelte borger.
Den kommunale strukturreforms eftervirkninger i form af serviceforringelser i de enkelte kommuner skal ikke gentages. Der skal følge et gennemgribende analysearbejde og en klar implementeringsplan med planerne om de kommende effektiviseringer og modernisering. Det er også vigtigt at samfundets værdier og normer bliver grundpillerne i moderniseringen, fremfor ukritisk gå efter en “new public management” model som kopieres direkte udefra.
Øget lighed i fokus
Inuit Ataqatigiit er glade for, at Økonomisk Råd hvert år sikrer os et bedre grundlag i vores arbejde med økonomien. Rådets rapporter er gode redskaber i arbejdet for at løse de mange udfordringer vi har.
I de kommende år har vi et håb om, at Økonomisk Råd også kan se hele området omkring helt eller delvist selvstyreejede selskaber i dybden. Vi har brug for offentligt ejede selskaber for at sikre en jævn og god servicering af befolkningen i hele landet, men også som redskab til at øge ligheden. Debatterne om for eller imod privatisering og liberalisering bliver i dag for sort-hvid. For Inuit Ataqatigiit handler det om befolkningens forhold og om at bekæmpe uligheden.
Vi mener også at det er på tide at vi ser mere på udenrigshandel og verdensøkonomiens tendenser. Vi har et stort behov for øget eksport af egne varer og serviceydelser samt for et langt større eksport grundlag og muligheder. Derfor ser vi også gerne at Økonomisk Råd kommer med anbefalinger for hvad og med hvilke muligheder vi kan få etableret en reel styrket handelsbasis.
Sara Olsvig
Formand, Inuit Ataqatigiit
