#tassa!
Kommentar i anledningen af FNs dag imod vold mod kvinder af Naaja H. Nathanielsen
Forestil Jer en ung pige der står med en blødende flænge i panden. Hun er bange og hun græder. Vil du gå forbi hende uden at trøste hende? Vil du sige til hende, at det er hendes egen skyld at hun bløder? Synes du hun skal skamme sig over at græde? Nej vel. Men hvis pigen i stedet været udsat for vold eller voldtægt er det ofte den reaktion hun bliver mødt med. De sår det giver, nægter vi alt for ofte at anerkende. Det er en uacceptabel situation og det er på tide at der siges fra!
Der findes ingen som helst undskyldning for at slå eller voldtage kvinder. Og det er uforståeligt , at vi gang på gang prøver at give piger og kvinder en del af ansvaret. Og hvis du lige nu sidder og tænker på formildende omstændigheder, så tager du ikke problemet alvorligt nok.
Undskyldning nr. 1: kvinder laver psykisk terror
Hvis en kvinde laver psykisk terror så gå fra hende – så er hun ikke værd at samle på. Men det giver dig ikke ret til at slå hende
Undskyldning nr. 2: hun slår også
Hvis en kvinde slår dig, så gå fra hende. Det er ikke et frikort til at slå igen. De situationer hvor man med rette kan slå igen er uendeligt få – vi taler om at man skal frygte for sit liv eller beskytte andres liv.
Undskyldning nr. 3: det slog klik / jeg var fuld
Tag ansvar for dine handlinger og dit følelsesliv. Hvis du bliver aggressiv af at drikke, så lad være. Hvis du ikke kan styre dit temperament så søg hjælp. Lad være med at give skylden videre til ølflasken. Det var dig, der satte flasken for munden.
Undskyldning nr. 4: Jeg troede hun havde lyst / hun lagde selv op til det
Det burde ikke være svært at vurdere om lysten til sex er gengældt. Hvis hun er stiv i kroppen, ikke reagerer på kys, græder, siger nej, sover, er meget fuld eller virker bange, så er hun ikke klar til sex. Så skal du lade hende være og få dækket dit seksuelle behov på en måde, der ikke skader et andet menneske.
Se os, hør os og tag os alvorligt
Vi er mange piger og kvinder der er blevet krænket gennem tiden. Det er alt lige fra befølinger, sjofle bemærkninger til tæsk og voldtægt. Det er svært at sige hvad der er mest forfærdeligt: overgrebet eller den manglende forståelse af alvoren.
Den følelse man får, når man er blevet krænket, sidder i kroppen i årevis – som en mistillid overfor mænd, som lavt selvværd, som angst for bestemte steder eller bestemte situationer. Og det er svært at tale om – for man vil jo ikke være ”hende der har fået tæsk” eller ”hende der er blevet voldtaget”. Man har ikke lyst til at føle sig svag.
I anledningen af FNs dag mod vold imod kvinder har jeg en opfordring. Lad os sige fra – alle sammen. Brug Facebook og twitter til at vise modstand og vis hinanden opbakning. Brug #tassa! og del dine tanker om vold og ovegreb. Giv din støtte til de krænkede. Og lad mig starte her med at sige: Det er ikke vores skyld! Det burde aldrig være sket! #tassa!
Naaja H. Nathanielsen
