19. august 2014
En finanslov der giver panderynker
Inuit Ataqatigiit må konstatere, at det aldrig har været vigtigere at opnå kom-promisser og forlig end netop nu.
I flere år har vi talt om at ”fremtiden” ville byde på store økonomiske udford-ringer. Nu er fremtiden kommet, og Grønland er i økonomisk krise. Tiden er der-for kommet til at samarbejde og finde fælles løsninger.
I lyset af Grønlands økonomiske krise er Naalakkersuisuts finanslovsforslag for 2015 dyster læsning. I Inuit Ataqatigiit er vi reelt bekymrede for vores lands økonomi og vi ser ingen holdbare tiltag som kan rette op på eller minimere krisen i det fremlagte finanslovsforlag. Vi står klar til samarbejde og forhandle. Vi opfordrer Naalakkersuisut til at indgå et bredt finanslovsforlig, så vi kan få hold bare og langsigtede løsninger på denne fælles udfordring.
Finansloven beskriver adskillige krisetegn:
Der sættes færre penge af til storskalaprojekter (Alcoa-projektet). Formodentlig i en erkendelse af at projektet har lange udsigter.
• Naalakkersuisut skriver at der ikke bliver plads til større serviceløft i de kommende år uden klar finansiering.
• I bedste fald får vi 0-vækst i år og den grønlandske økonomi er præget af økonomisk afmatning.
• Arbejdsløsheden er meget høj.
• Vi får færre indtægter end forventet fra Nationalbanken, fra de planlagte reformer og fra selskabsskatter.
• Indtægter fra indførselsafgifter, motorafgifter og hellefisk er alle faldene, hvilket understreger den økonomiske afmatning.
• Naalakkersuisut skriver, at vi må forberede os på at få færre penge ud af den nye fiskeriprotokol med EU
Urealistisk budgettering sender regningen videre til befolkningen
Selvom Naalakkersuisut anerkender problemerne sporer vi en uvilje overfor at gøre noget ved dem. Der er flere af Naalakkersuisuts løsninger som Inuit Ataqa-tigiit mener, er præget af mangel på realisme og mangel på politisk mod.
Ideen om at tage mere i udbytte fra aktieselskaberne er kortsigtet. Vi må er-kende at også vores aktieselskaber har deres udfordringer, særligt Royal Arctic Line. Vi risikerer at sende regningen videre til befolkningen og til erhvervslivet.
Naalakkersuisut ønsker at fortsætte besparelserne på det offentliges indkøb. Inuit Ataqatigiit forholder sig fortsat skeptisk til denne idé. Selvfølgeligt er der potentiale for besparelser på indkøb. Men vi skal passe på at tendensen ikke bare går imod at købe alting i udlandet. Det vil koste arbejdspladser og lærlingepladser og øge vores økonomiske problemer.
Det virker ikke realistisk, når Naalakkersuisut forventer at skulle give 0 kroner i støtte til aktieselskaberne, når man ser på udviklingen i eksempelvis Great Greenland. Det virker heller ikke realistisk at Naalakkersuisut ikke vil bruge flere penge på servicekontrakter generelt. Vi må erkende at når fragtraterne stiger og brændstofpriserne stiger, så bliver det dyrere at drive de forskellige virksomheder. Og den regning skal ikke blot sendes videre til forbrugerne.
Tiden er til handling
Inuit Ataqatigiit synes det er problematisk at Naalakkersuisut bebuder flere redegørelser og analyser, inden der tages de nødvendige beslutninger. På en lang række af områder har vi allerede den nødvendige viden. Der er derfor grundlag for at handle nu. Men Naalakkersuisut bebuder en ny redegørelse om de nødvendige reformer og en ny redegørelse om boligområdet. Derudover har Naalakkersuisoq for finanser endnu ikke fået udarbejdet sin ”økonomiske holdbarhedsplan”. Det tyder på at stopklodsen for at foretage de nødvendige handlinger ligger internt i koalitionen. Inuit Ataqatigiit vil kraftigt opfordre til at koalitionen får defineret deres mål og ambitioner og for sat handling bag ordene om en holdbar økonomisk udvikling.
Inuit Ataqatigiit vil gerne støtte et underskud på finansloven, hvis pengene blev brugt med omtanke og fornuft. Vi ser en del muligheder for at skabe forlig til gavn for fremtiden. Der er behov for fælles opbakning til arbejdet med de unge udenfor arbejdsmarkedet, om rammerne for alle grene af erhvervslivet og fælles fodslag omkring reformerne af velfærdssystemet og de offentlige kerneydelser som sundhed, trafikstruktur og uddannelse. Vi ser frem til at indgå i reelle forhandlinger om Finansloven.
Kontakt: Naaja Nathanielsen, 54 89 81
