Inuit Ataqatigiit ønsker først at udtrykke medfølelse til de mange kvinder som ufrivilligt har fået opsat spiral og til familierne for uretmæssig behandling. Vi håber at den smertefulde sår vil blive helet og at den bliver lettere med tiden.
Som Naalakkersuisoq har det været vanskeligt at skulle samarbejde med den danske regering om kravet om udredning af spiralsagen. For den danske regering har kun haft vilje til at afsætte en ganske lille sum penge. Vi har måttet bruge store ressourcer for at få den danske regering til at bevilge flere midler til undersøgelsen. Naalakkersuisut krav om en undersøgelse på det menneskeretlige aspekter er blevet fuldstændigt afvist af den danske regering.
Nu er udredningen færdig. Danskerne har konstateret deres ansvar og de skal handle!
Inuit Ataqatigiit anser en undskyldning til kvinderne, familierne og til landsmænd som værende naturlig. Det er naturligt og helt på sin plads at de berørte kvinder får udbetalt en erstatning. Vi er klar over at en sådan sag er undervejs.
En undskyldning og erstatning er ikke nok til at hele sår. En undskyldning og erstatning vil lette vores personlige skade og skaden for samfundet. Men danske stat har stadigvæk en forpligtelse.
Systematisk begrænsninger for os som samfund, tab af generationer kan ikke lukkes med en undskyldning alene. Flere generationer som lider af senfølger skal modtage behandling, folk der har oplevet traumer skal behandles. Alle disse handlinger skal den danske regering dække.
Den danske regering skal som ansvarlige handle for at komme over disse forargelige handlinger over for vores samfund.
Nu hvor vi føler en forargelse over de handlinger der er blevet begået mod os, kan man ikke undlade at tænke på, hvilke handlinger som staten stadigvæk har skjult for os. Inuit Ataqatigiit vil fortsætte med at gøre et fyldestgørende arbejde med de sager som måtte komme frem fremadrettet. Vi vil arbejde for at vi kommer styrket ud af de uretfærdigheder der mod os er blevet begået.
Mimi Karlsen
Inuit Ataqatigiit