Skrevet af: Camilla Fabricius, MF (A) og Aaja Chemnitz, MF (IA)
I 2022 besluttede Inatsisartut, at Grønland skal tiltræde Istanbulkonventionen, som pålægger medlemsstaterne at kriminalisere alle former for vold, herunder psykisk vold. Derfor behandler vi i Folketinget i disse dage et lovforslag om indførelse af en selvstændig bestemmelse om psykisk vold i kriminalloven i Grønland. En lignende bestemmelse blev indsat i den danske straffelov i 2019 og blev tidligere på året vedtaget med bred opbakning i Inatsisartut.
I dag har ofre udsat for psykisk vold i Grønland ikke de samme muligheder for hjælp som ofre i Danmark har. Der er tale om særligt udsatte personer i vores samfund. Derfor er lovforslaget et vigtigt skridt i den rigtige retning for ofrene og retsfølelsen.
Psykisk vold er lige så skadeligt som fysisk vold, også selvom det ikke altid efterlader de samme mærker. Derfor er det vigtigt med en selvstændig kriminalisering, som sender et klart signal om, at vi som samfund ikke tolererer de skadelige overgreb. Det er vores håb, at vi med den selvstændige bestemmelse, vil se langt flere ofre stå frem med deres oplevelser og en mere effektiv retsforfølgning af overgrebene. Lovforslaget er derfor en stor sejr for ofrene for psykisk vold i Grønland. Bestemmelsen kan dog ikke stå alene, vi skal også have etableret en offerrådgivning i Grønland, som kan yde støtte og hjælp til ofre og pårørende.
Generelt er det utroligt vigtigt at vi sætter lige så høje krav og standarder i Grønland som vi gør i Danmark – selvfølgelig med en forståelse og respekt for de forskelle der nu engang er mellem vores lande.
Derfor er det også glædeligt at se, at vi i disse dage ligeledes behandler et lovforslag som skal give den Nationale enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) kompetence til at bistå Grønlands politi med at efterforske særligt komplekse og ressourcetunge sager i Grønland. Det er f.eks. sager om økonomisk kriminalitet, hvidvask og organiserede narkotikanetværk, som har store skadelige virkninger på de grønlandske borgere og velfærdssamfund.
Udviklingen og ligestillingen af det grønlandske justitsområde er en forudsætning for et velfungerende samfund. Det er vigtigt at udviklingen sker med grønlandsk opbakning, for det er naturligvis det grønlandske folk, som lever i og har kendskab til det grønlandske samfund, der er bedst egnede til at vurdere hvordan deres retssystem skal drives.
For at vende tilbage til lovforslagene, kan vi begge afsløre, at vi kommer til at stemme for forslagene i Folketinget. Det er også vores forventning begge forslag vil blive vedtaget, hvilket vil være små, men vigtige skridt på vejen mod at gøre justitsområdet i Grønland mere tidssvarende – noget som der i den grad vil styrke begge vores samfund fremover.
