Lad børnebidraget tilfalde barnet og ikke forældrene.

 

Forældre har forsørgelsespligt

 

Der er forældre som ikke længere bor sammen, og dermed også er forældre der skal betale bidrag til forældre der bor sammen med barnet. Dog er der forældre, mere eller mindre med resten af familien medforsørgere i hverdagen. Selvom de er medforsørgere, skal de yde bidrag, med en bidragsform, hvor man skal sætte penge på den anden forælders konto som bor sammen med barnet. Det er ikke ensbetydende med, at pengene bliver sikret til anvendelse for barnet.

Det bør blive en mulighed for bidragsyderen at skulle bestemme hvordan vedkommende skal forsørge sit barn, om det er til barnets institution, fritidshjem eller til barnets tøj og transport udgifter.

Der findes forældre med alkohol eller andre misbrugsproblemer, som kan bruge børnebidragspengene til disse og ikke bruge dem direkte til barnet, eller der er forældremyndighedsindehavere der ikke bor sammen med barnet, netop fordi barnet må opholde sig i en anden adresse for at gå i skole eller med en anden begrundelse, hvilket medfører at forældremyndighedshaveren ikke kan modtage bidrag til sit barn, og dermed hvor bidragsyderen ikke længere forsørger sit barn.

Jeg vil gerne fremhæve, at selvom barnet bor et andet sted end forældremyndighedshaveren, er bidragsyderen stadig forpligtet til at forsørge sit barn.

 

Hvis man vender problematikken, er der forældre i virkeligheden der modtager bidrag for barnet, selvom de ikke i hverdagen forsørger barnet. Disse forældre er dem der har forældremyndigheden og har retten til at beslutte hvor barnet skal have bopæl, og det er ikke altid dem der er forsørger for barnet i hverdagen.

 

Forældremyndighedsindehaveren kan bestemme hvor barnet skal have bopæl. Det er ikke ensbetydende med at bidragsyderen ikke længere har ansvaret for sit barn og ikke længere skal forsørge sit barn, da vi alle har et ansvar overfor et barn som også bør have rettigheden til medbestemmelse. Jeg synes ikke loven som er dannet i Europa ikke passer til at blive anvendt i vores land. Familieforholdene i dag i Grønland er anderledes, og derfor må vi begynde at tilpasse lovene efter vores kultur.

 

 

 

Bidragsyderen må have rettigheden til at kunne have medbestemmelse over hvordan vedkommende vil forsørge sit barn, og dermed sikre at barnet direkte får bidragspengene på en retfærdig måde.

En bidragsyder må have rettigheden til at kunne have rettigheden til at kunne dokumentere sin medforsørgelse og dermed få det trukket fra bidraget.

Hvis vi vender den, skal forældremyndighedshaveren også kunne dokumentere at vedkommende er forsørger for sit barn, selvom barnet ikke bor hos vedkommende. Her tænker jeg på børn der er nødsaget til at flytte til et andet sted for at gå i skole, eller er nødsaget til at skifte adresse grundet sit handikap. Loven i dag siger, at forældrene der bor sammen med barnet har rettigheden til at modtage bidragspenge fra bidragsyderen, selvom vedkommende i virkeligheden er medforsørger.

 

Vi er bekendt med, at mange forældre, især fædre, har et stort gæld til kommunen. Grunden til det er, at moren kan søge om bidragspengene gennem kommunen, hvilket giver bidragsyderen gæld til kommunen, og hvis vedkommende ikke betaler bidrag til kommunen, bliver gælden sendt til Inkasso. Hvis Inkasso ikke lykkedes med at få faren til at betale gælden, lave trækker de penge fra farens løn. Hvad med hvis faren i virkeligheden er medforsørger? Selvom faren ikke bor i samme adresse med barnet (her bestemmer forældremyndighedshaveren hvor barnet skal bo), samt i virkeligheden bor sammen med barnet og yder et soveværelse til barnet samt sørger for barnet i hverdagen?

 

Jeg tror virkeligt på at der er forældre, der yder bidrag til forældremyndighedshaveren med rettigheden til selv at have samme adresse som dem selv, selvom de i virkeligheden forsørger barnet. Det sikrer jo ikke at bidragspengene tilfalder til barnet. Lovgivningen bør revideres. I virkeligheden er bidragsydernes gæld ikke så stor, for der er mange forældre der både forsørger barnet og yder bidrag på samme tid.

 

Man kan nedsætte den store gæld til det offentlige, hvis bidragsyderne kan fremover medbestemme hvordan de vil forsørge barnet, og dermed mindske problemet.

 

Jeg vil arbejde for at bidragsydelsesmetoden bliver sikret, hvorved bidragspengene fremover tilfalder barnet.

 

Jeg vil arbejde for at bidragsyderne får muligheden for at komme med dokumenter på deres medforsørgelse.

 

Jeg vil arbejde for at bidragsyderen skal blive ved med at forsørge sit barn indtil barnet myndig, uanset hvor barnet bor.

 

Lad børnebidraget tilfalde barnet og ikke forældrene.

 

Forældremyndighedshaverens rettigheder fylder for meget i forhold til barnets tarv. Man bør begynde at lovgive efter børns rettigheder.

 

Inuit Ataqatigiit er for Menneskerettigheder, herunder børns rettigheder i sit grundlag.

Arnajaaq Lynge

Kandidat for Inuit Ataqatigiit