Dagen i dag er som bekendt arbejdernes internationale kamp- og solidaritetsdag. Siden dagen første gang blev markeret i 1889 har arbejdere over hele kloden brugt dagen til at give udtryk for deres daglige livs- og levevilkår, formulere kampskridt for bedre vilkår samt for at styrke solidariteten og sammenholdet blandt arbejderklasen. Siden starten har det endvidere været meget vigtigt, at kampen for solidaritet og sammenhold blandt arbejdere ikke bør afhænge af hverken etnisk herkomst, race, religion eller af om du er mand eller kvinde.
Netop i denne tid hvor spørgsmålet om identitet fylder meget i samfundsdebatten er det utrolig vigtigt, at vi i debatten også husker på at kampen for fællesskab, solidaritet og for mindre ulighed i det grønlandske samfund ikke skal drukne i spørgsmål om hvilken hudfar-ve, sprog og tro vort samfund er sammensat af. En kamp for bedre rettigheder og retfærdighed kan ikke opnås ved at fratage andre medmenneskers rettigheder.
Erhvervsudvikling og arbejdspladser
Der er ingen tvivl om at Grønland i disse år har hårdt brug for erhvervsudvikling, økonomisk fremgang og for nye arbejdspladser og at det er de temaer som vi alle bør prioritere allerhøjest.
Vi kan alle forbedre vores leve- og livsvilkår gennem arbejde og beskæftigelse. Via job- og beskæftigelse får vi lettere adgang til at integrere os i det omgivende samfund og vi får langt bedre muligheder for en tryg tilværelse på alle mulige måder.
Set i det lys bør alle folkevalgte i det grønlandske samfund samarbejde ihærdigt for at skabe nye erhvervsmuligheder og arbejdspladser. Dette arbejde skal prioriteres højt uanset om du er valgt som bygderådsmedlem, kommunalbestyrelsesmedlem, medlem af Inatsisar-tut, og ikke mindst hvis du er medlem af Naalakkersuisut. Netop i denne tid står mulig-hederne for erhvervsmæssig udvikling indenfor både råstofbranchen og storskalaindustrien i stampe og der er stor usikkerhed og det nye Nalakkersuisut bør derfor også snarest muligt meget klart melde ud med hvad de vil.
Skattepolitikken
Som bekendt har Inuit Ataqatigiit vedholdende og længe via skattepolitikken kæmpet for større lighed og solidaritet i det grønlandske samfund. For os er det uomtvisteligt at de bre-deste skuldre i det grønlandske samfund bør bære en større del af byrden, fremfor de mindstbemidlede. Første skridt med en skattereform med dette sigte og formål blev derfor også igangsat af os i starten af det nye år, men desværre konstaterer vi, at det nye Naa-lakkersuisut som én af sine første opgaver har sat sig for at sætte en stopklods for denne nødvendige udjævning af indkomsterne – til fordel for samfundets velbjergede. Det kan Inuit Ataqatigiit naturligvis ikke ligge ryg til. Det er absolut nødvendigt at få sat en stopper for den alt for store og voksende ulighed i det grønlandske samfund gennem en skat-tereform. Lavindkomstgrupperne har brug for konkrete og mærkbare forbedringer – det har højindkomstgrupperne ikke.
Juliane Henningsen
Næstformand
