Indledning

Vi tænker sikkerhed bredere end kun militær sikkerhed og vil derfor prioritere den bredere samfundssikkerhed. Forsvarspolitikken kan ikke ses isoleret set, men skal ses i sammenhæng med et diplomatisk arbejde for at bevare dialogen og freden i Arktis på kort og særlig langt sigt, når krigen i Ukraine er ovre.

Grønlands geostrategiske betydning for USA er afgørende og af stigende betydning. Først med Pituffik Space Base og nu også med Grønlands østkyst, som begyndelsen på det strategisk vigtige område i GIUK-gabet. Krigsførelse foregår i dag mere kompliceret i form af hybridkrige. Det komplicerer ansvarsfordelingen mellem Grønland og Danmark, da dele af områderne er overtaget af vores land, mens Danmark har ansvaret for f.eks. forsvars-, sikkerheds-, og udenrigspolitik. Det betyder behovet for klare krav og en klar politik på forsvarsområdet i højere grad end før skal defineres af os selv.

Vores politik handler om at styrke overvågningsbilledet i Grønland og muligheden for at markere suveræniteten ved uønsket aktivitet, men med et udgangspunkt om at det økonomisk og jobskabelsesmæssigt skal komme de grønlandske borgere, virksomheder og samfundet yderligere til gavn, samtidig med at der ikke oprustes unødigt.

Principper

Det politiske udgangspunkt er en fredelig udvikling i Arktis med udgangspunkt i Ilulissat-erklæringen, men dog med en erkendelse af at verden er i forandring, særligt på grund af krigen i Ukraine, hvor verden bliver mere opdelt og vi i højere og højere grad skal tage stilling til verden omkring os.

Som del af vores forsvarspolitik følger vi nogle ufravigelige principper.

Før det første afviser Grønland klart at atomkraftværker, atomdrevne ubåde og atombomber er i eller placeres i Grønland.

Et andet vigtigt princip er Intet om os, uden os kombineret med et nyt princip, som kan betegnes som Intet i Grønland, uden Grønland, som er et udtryk for, at grønlandske virksomheder og myndigheder i stigende grad skal tage del i opgaveløsningen til gavn for det grønlandske samfund. Inuit Ataqatigiit vil til forhandlingerne om et nyt forsvarsforlig stille flere og tydeligere krav om dual-use, som både har et militært og et civilt anvendelsesfokus.

Der skelnes mellem Arktis, Grønland og Nordatlanten. Arktis er udtryk for regionen, hvor Grønland fylder ca. 20 % geografisk og udgør en særlig geostrategisk betydning mellem særligt USA og Rusland på den anden side. Nordatlanten tillægges til gengæld en helt særlig betydning, særligt i NATO regi. GIUK-gabet starter i Grønland, og Grønlands overvågningsindsats bør være særligt centreret omkring Grønlands østkyst, hvor f.eks. russiske ubåde skal sejle igennem GIUK-gabet for at nå til europæiske farvande. Dermed må den sydligste del af Grønlands østkysts rolle ikke undervurderes.

Inuit Ataqatigiit har seks prioriterede områder, der skal ses som en helhed, idet de alle understøtter hinanden:

1. Øget overvågning

• Der er behov for øget overvågning i luften (f.eks. kampfly, spionballoner), på vandet (behov for Maritime Domain Awareness (MDA) og under vandet (søkabler, ubåde og andet)
• Der er generelt behov for større information til de grønlandske borgere om Arktisk Kommandos arbejde, herunder særligt om status for overvågningen, f.eks. funktionerne for Ulloriaq og Greensat satellitterne
• Antallet af inspektionsskibe skal øges, og der skal ske en udskiftning af de nuværende de næste 10-15 år.
• De store inspektionsskibe suppleres med et antal mindre skibe, der kan agere hurtigere.

2. Cybersikkerhed

• Der skal etableres et centralt cyberberedskab forankret i Digitaliseringsstyrelsen
• Der skal være større viden om grønlandske forhold i det danske Digitaliseringsministerie
• Mere strategisk fokus på viden og forebyggelse lokalt i hele Grønland
• Kurser med materiale på grønlandsk udarbejdes, og der arbejdes strategisk med at højne vidensniveau og klare politikker for digitalisering i alle dele af samfundet
• Uddannelse til børn og unge vedr. sikkerhed på nettet ved Tussas og Center for Cybersikkerhed (CFCS)
• Beredskabsøvelser på tværs af myndigheder
• Forbedre IT-sikkerhed og IT-sikkerhedsscreeninger i virksomheder og offentlig myndigheder
• Digital infrastruktur bør udbygges med flere søkabler, samt mere satellit kommunikation i Øst- og Nordgrønland
• Digitaliseringsstyrelsen bør have klare retningslinjer til Selvstyrets selskaber i samarbejde med FE, PET, CFCS mv.
• Digitaliseringsstyrelsens rolle defineres og der vurderes om der skal være yderligere personale ift. CFCS aktiviteter og indsats i Grønland
• D-mærkning af virksomheder for at sikre robusthed ved strømafbrydelse mv.
• Tusass skal inddrages aktivt i arbejdet med og forskning i cybersikkerhed

3. Beskyttelse af kritisk infrastruktur

• Behov for øget internetsikkerhed med øget digitalisering
• Persondatalovgivning skal styrkes, så Grønland ikke anses for et 3. usikkert land
• Beskyttelse af lufthavne og havne pga. stor afhængighed af transport via luftveje
• Energi-, fødevare-, medicin- og vandforsyning sikres
• Der samles op på erfaringer fra strømafbrydelse ift. nødgenerator og lign.

4. Uddannelse og forskning

• Beredskabsuddannelse i Kangerlussuaq åbnes
• Beredskabsuddannelsen udvides med flere elever
• Der genoptages afprøvning til værnepligt i Grønland og betaling af transport ved værnepligt i Danmark
• Værnepligt skal fortsat være frivilligt for grønlandske unge
• Der ansættes flere (civile) med grønlandsk baggrund i Arktisk Kommando
• Behov for stærkere politisk koordination, så tiltag som værnepligt ikke lukkes ned
• Der afsættes midler til udvidelse af Nasiffik, Center for Udenrigs- og Sikkerhedspolitik på Ilisimatusarfik

5. Search and Rescue samt beredskab

• Grønland skal overtage kommandoen for JRCC (Joint Rescue Command Center) ved udløb af forliget
• Mere og bedre inddragelse af lokale myndigheder og særligt Beredskabskommissionen ved øvelser og træning
• SAR-beredskab med Air Greenland udvides til en længere årrække
• Forsvarets skibe skal isforstærkes og antallet øges

6. Dual – use

• Kangerlussuaq skal bevares og anvendes til både militært og civilt brug. Forsvaret skal betale for driften.
• Der etableres en dronestation i Kangerlussuaq
• Der uddannes dronepiloter i Kangerlussuaq
• En del af operationsafdelingen ved Arktisk Kommando skal overflyttes til Kangerlussuaq
• Nyt søkabel og nye satellitter skal styrke den digitale infrastruktur og mindske sårbarhed ved angreb
• Asfalteret vej mellem Kangerlussuaq og Sisimiut.

Inuit Ataqatigiits Forsvarsudspil blev præsenteret  her i maj 2023.