Resultatliste for Folketingsåret 2023

Inuit Ataqatigiit i Folketinget har i år sikret 55,8 mio. kr. til grønlændere i Grønland og Danmark samt et varigt lønløft af politi- og anstaltsbetjentenes lønninger. Midlerne er fordelt på nedenstående initiativer:

Velfærdsområdet

Rejsehold ifm. anbringelsessager – 4,4 mio. kr.

Inuit Ataqatigiit har sikret midler til et rejsehold i regi af Foreningen Grønlandske Børn, der skal rådgive og oplyse sagsbehandlere om grønlandske forhold i anbringelsessager i Danmark.

Nye psykologtest & vejledningsmateriale til grønlandske familier – 2,9 mio. kr.

Inuit Ataqatigiit har sikret midler til nye kulturtilpassede psykologtest på grønlandsk i forbindelse med forældrekompetenceundersøgelser i Danmark. Endvidere er der sikret midler til materiale mhp. At oplyse grønlandske familier i Danmark om deres rettigheder og tilbud i det danske sociale system, samt kulturelle forskelle. Initiativerne forankres i Social- og Boligstyrelsen.

Evaluering af rejseholdets arbejde ifm. anbringelsessager – 0,5 mio. kr.

Inuit Ataqatigiit har sikret midler til en erfaringsopsamling om rejseholdets arbejde og rådgivning i forbindelse med anbringelsessager v. Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for velfærd VIVE.

Voldsforebyggende terapiforløb for mænd – 2 mio. kr.

Inuit Ataqatigiit har sikret midler til voldsforebyggende terapiforløb målrettet mænd.

Tilskud til grønlandske foreninger – 1,5 mio. kr.

Inuit Ataqatigiit har bl.a. sikret tilskud til foreningen MAPI.

Kortlægning af grønlændere i Danmark – 3 mio. kr.

Inuit Ataqatigiit har sikret midler til en VIVE-undersøgelse af grønlandske borgere i Danmark med henblik på, at afdække flyttemønstre fra Grønland til Danmark og årsagerne dertil. Undersøgelsen skal endvidere afdække grønlændere i Danmarks tilknytning til arbejdsmarkedet.

Flere grønlændere i job i Danmark – 3. mio. kr.

Inuit Ataqatigiit har sikret midler til en målrettet indsats i udvalgte kommuner, hvor antallet af grønlændere, der er udenfor arbejdsmarkedet, er særligt højt.

Udenrigsområdet

Støtte til ICC Greenlands internationale formandskab – 3 mio. kr.

Inuit Ataqatigiit har i samarbejde med Siumut sikret midler til støtte til Inuit Circumpolar Council Greenlands internationale formandskab med henblik på at fremme og sikre inuitrettigheder.

Erhvervsudvikling

Lokal mikroinfrastruktur – 9,5 mio. kr.

Inuit Ataqatigiit har sikret en pulje målrettet udbygning af mikroinfrastrukturen med henblik på at skabe lokalforankret og bæredygtig turisme- og erhvervsudvikling i Grønland.

Foodlab Kujaata – 4 mio. kr.

Inuit Ataqatigiit har i samarbejde med Siumut sikret midler til innovations- og produktionskøkkenet Foodlab Kujaata. Initiativet har til formål at fremme en lokalforankret erhvervs- og turismeudvikling i Sydgrønland.

Uddannelse- og forskning

Drift og etablering af kollegier i København og Aalborg – 6 mio. kr.

Inuit Ataqatigiit har i samarbejde med Siumut sikret midler til drift og etablering af kollegier til grønlandske førsteårsstuderende i København og Aalborg.

Kultur

Videreførelse af Sjómaq-projektet – 12 mio. kr.

Inuit Ataqatigiit har i samarbejde med Sambansflokkurin sikret midler til videreførelsen af Sjómaq-projektet under Dansk Ungdoms Fællesråd. Projektet har til formål at styrke båndene, øge det gensidige kendskab og danne nye fællesskaber mellem unge i rigsfællesskabet.

Kulturpulje – 4 mio. kr.

Inuit Ataqatigiit har sikret midler til en kulturpulje til grønlandsk-orienterede kulturprojekter, der har til formål at fremme gensidig forståelse på tværs af Grønland og Danmark.

Justitsområdet

Lige løn for lige indsats – Permanent lønløft

Inuit Ataqatigiit har sikret bedre løn og ansættelsesvilkår til grønlandske politi- og anstaltsbetjente.

DEL

Del på Facebook
Del på Twitter
Del på Linkdin

Skrev en kommentar

Scroll to Top