Group 77 1

Politiske mål

Grønlands stemme i Folketinget

Inuit Ataqatigiit i Folketinget varetager den grønlandske befolknings interesser i Folketinget. Det gælder både borgere i Grønland og grønlændere bosat i Danmark. Vi ønsker at skabe mærkbare forbedringer i vores samfund og bidrage til, at Grønland kan tage et stærkere globalt ansvar.  

IA ataatimeers 2018 D5A2956 1
Path 1

Nutidige standarder og levevilkår

Inuit Ataqatigiit vil sikre at den danske stat efterlever sit løfte om at bringe statens ansvarsområder i Grønland til nutidige standarder med udgangspunkt i best practice.

Vi kan ikke acceptere de markante forskelle i livsvilkår, der fortsat præger Kongeriget, ikke mindst mellem byer og yderområder i Grønland. Det er en skævhed, der kræver handling. Den dansk stat har samme ansvar overfor borgere i Grønland, som over for borgere i Danmark på områder der ikke er hjemtaget. Derfor skal standarden som minimum være ens.

Intet uden Grønland

Det er på tide at vi gentænker kongerigets konstruktion og skaber reel ligestilling. Status quo er ikke længere en mulighed. Grønland skal være en central aktør i beslutningsprocesserne i Kongeriget.   Hvis vi fortsætter som nu, bliver vores fællesskab mere sårbart. Når verden forandrer sig, må vores samarbejde gøre det samme.

 

Reel ligestilling mellem Grønland, Færøerne og Danmark kan ikke ske inden for den nuværende Grundlov. Derfor ønsker Inuit Ataqatigiit en ændring af grundloven, så Grønland kan se sig afspejlet i rammerne. Vi er bevidste om, at det kan tage lang tid og derfor arbejder vi samtidig for, at Naalakkersuisut får yderligere udenrigs- og sikkerhedspolitiske beføjelser.  Dette er et markant skift i vores politik, der går fra ”Intet om os, uden os” til ”Intet uden Grønland”. Vi er en del af verdenssamfundet og vi forlanger at være en del af de beslutninger, der former vores fremtid.

IAF 2
437869876 841400998026318 830795217085092759 n 3 1

Bliv medlem

Enhver som tilslutter sig Inuit Ataqatigiits formål og som ønsker at tage del i organisationens gøremål, kan blive optaget i en lokalafdeling. Det er også muligt at blive passivt medlem.