{"id":7904,"date":"2023-05-24T12:42:13","date_gmt":"2023-05-24T12:42:13","guid":{"rendered":"https:\/\/demo.ia.gl\/inuit-ataqatigiit-forsvarsudspil\/"},"modified":"2024-07-14T20:46:58","modified_gmt":"2024-07-14T20:46:58","slug":"inuit-ataqatigiit-forsvarsudspil","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/ia.gl\/kl\/inuit-ataqatigiit-forsvarsudspil\/","title":{"rendered":"Inuit Ataqatigiit forsvarsudspil"},"content":{"rendered":"

Indledning<\/strong><\/p>\n

Vi t\u00e6nker sikkerhed bredere end kun milit\u00e6r sikkerhed og vil derfor prioritere den bredere samfundssikkerhed. Forsvarspolitikken kan ikke ses isoleret set, men skal ses i sammenh\u00e6ng med et diplomatisk arbejde for at bevare dialogen og freden i Arktis p\u00e5 kort og s\u00e6rlig langt sigt, n\u00e5r krigen i Ukraine er ovre.<\/p>\n

Gr\u00f8nlands geostrategiske betydning for USA er afg\u00f8rende og af stigende betydning. F\u00f8rst med Pituffik Space Base og nu ogs\u00e5 med Gr\u00f8nlands \u00f8stkyst, som begyndelsen p\u00e5 det strategisk vigtige omr\u00e5de i GIUK-gabet. Krigsf\u00f8relse foreg\u00e5r i dag mere kompliceret i form af hybridkrige. Det komplicerer ansvarsfordelingen mellem Gr\u00f8nland og Danmark, da dele af omr\u00e5derne er overtaget af vores land, mens Danmark har ansvaret for f.eks. forsvars-, sikkerheds-, og udenrigspolitik. Det betyder behovet for klare krav og en klar politik p\u00e5 forsvarsomr\u00e5det i h\u00f8jere grad end f\u00f8r skal defineres af os selv.<\/p>\n

Vores politik handler om at styrke overv\u00e5gningsbilledet i Gr\u00f8nland og muligheden for at markere suver\u00e6niteten ved u\u00f8nsket aktivitet, men med et udgangspunkt om at det \u00f8konomisk og jobskabelsesm\u00e6ssigt skal komme de gr\u00f8nlandske borgere, virksomheder og samfundet yderligere til gavn, samtidig med at der ikke oprustes un\u00f8digt.<\/p>\n

Principper<\/strong><\/p>\n

Det politiske udgangspunkt er en fredelig udvikling i Arktis med udgangspunkt i Ilulissat-erkl\u00e6ringen, men dog med en erkendelse af at verden er i forandring, s\u00e6rligt p\u00e5 grund af krigen i Ukraine, hvor verden bliver mere opdelt og vi i h\u00f8jere og h\u00f8jere grad skal tage stilling til verden omkring os.<\/p>\n

Som del af vores forsvarspolitik f\u00f8lger vi nogle ufravigelige principper.<\/p>\n

F\u00f8r det f\u00f8rste afviser Gr\u00f8nland klart at atomkraftv\u00e6rker, atomdrevne ub\u00e5de og atombomber er i eller placeres i Gr\u00f8nland.<\/p>\n

Et andet vigtigt princip er Intet om os, uden os<\/em> kombineret med et nyt princip, som kan betegnes som Intet i Gr\u00f8nland, uden Gr\u00f8nland<\/em>, som er et udtryk for, at gr\u00f8nlandske virksomheder og myndigheder i stigende grad skal tage del i opgavel\u00f8sningen til gavn for det gr\u00f8nlandske samfund. Inuit Ataqatigiit vil til forhandlingerne om et nyt forsvarsforlig stille flere og tydeligere krav om dual-use, som b\u00e5de har et milit\u00e6rt og et civilt anvendelsesfokus.<\/p>\n

Der skelnes mellem Arktis, Gr\u00f8nland og Nordatlanten. Arktis er udtryk for regionen, hvor Gr\u00f8nland fylder ca. 20 % geografisk og udg\u00f8r en s\u00e6rlig geostrategisk betydning mellem s\u00e6rligt USA og Rusland p\u00e5 den anden side. Nordatlanten till\u00e6gges til geng\u00e6ld en helt s\u00e6rlig betydning, s\u00e6rligt i NATO regi. GIUK-gabet starter i Gr\u00f8nland, og Gr\u00f8nlands overv\u00e5gningsindsats b\u00f8r v\u00e6re s\u00e6rligt centreret omkring Gr\u00f8nlands \u00f8stkyst, hvor f.eks. russiske ub\u00e5de skal sejle igennem GIUK-gabet for at n\u00e5 til europ\u00e6iske farvande. Dermed m\u00e5 den sydligste del af Gr\u00f8nlands \u00f8stkysts rolle ikke undervurderes.<\/p>\n

 <\/p>\n

Inuit Ataqatigiit har seks prioriterede omr\u00e5der, der skal ses som en helhed, idet de alle underst\u00f8tter hinanden:<\/p>\n

    \n
  1. \u00d8get overv\u00e5gning<\/li>\n<\/ol>\n
      \n
    • Der er behov for \u00f8get overv\u00e5gning i luften (f.eks. kampfly, spionballoner), p\u00e5 vandet (behov for Maritime Domain Awareness (MDA) og under vandet (s\u00f8kabler, ub\u00e5de og andet)<\/li>\n
    • Der er generelt behov for st\u00f8rre information til de gr\u00f8nlandske borgere om Arktisk Kommandos arbejde, herunder s\u00e6rligt om status for overv\u00e5gningen, f.eks. funktionerne for Ulloriaq og Greensat satellitterne<\/li>\n
    • Antallet af inspektionsskibe skal \u00f8ges, og der skal ske en udskiftning af de nuv\u00e6rende de n\u00e6ste 10-15 \u00e5r.<\/li>\n
    • De store inspektionsskibe suppleres med et antal mindre skibe, der kan agere hurtigere.<\/li>\n<\/ul>\n
        \n
      1. Cybersikkerhed<\/li>\n<\/ol>\n
          \n
        • Der skal etableres et centralt cyberberedskab forankret i Digitaliseringsstyrelsen<\/li>\n
        • Der skal v\u00e6re st\u00f8rre viden om gr\u00f8nlandske forhold i det danske Digitaliseringsministerie<\/li>\n
        • Mere strategisk fokus p\u00e5 viden og forebyggelse lokalt i hele Gr\u00f8nland<\/li>\n
        • Kurser med materiale p\u00e5 gr\u00f8nlandsk udarbejdes, og der arbejdes strategisk med at h\u00f8jne vidensniveau og klare politikker for digitalisering i alle dele af samfundet<\/li>\n
        • Uddannelse til b\u00f8rn og unge vedr. sikkerhed p\u00e5 nettet ved Tussas og Center for Cybersikkerhed (CFCS)<\/li>\n
        • Beredskabs\u00f8velser p\u00e5 tv\u00e6rs af myndigheder<\/li>\n
        • Forbedre IT-sikkerhed og IT-sikkerhedsscreeninger i virksomheder og offentlig myndigheder<\/li>\n
        • Digital infrastruktur b\u00f8r udbygges med flere s\u00f8kabler, samt mere satellit kommunikation i \u00d8st- og Nordgr\u00f8nland<\/li>\n
        • Digitaliseringsstyrelsen b\u00f8r have klare retningslinjer til Selvstyrets selskaber i samarbejde med FE, PET, CFCS mv.<\/li>\n
        • Digitaliseringsstyrelsens rolle defineres og der vurderes om der skal v\u00e6re yderligere personale ift. CFCS aktiviteter og indsats i Gr\u00f8nland<\/li>\n
        • D-m\u00e6rkning af virksomheder for at sikre robusthed ved str\u00f8mafbrydelse mv.<\/li>\n
        • Tusass skal inddrages aktivt i arbejdet med og forskning i cybersikkerhed<\/li>\n<\/ul>\n
            \n
          1. Beskyttelse af kritisk infrastruktur<\/li>\n<\/ol>\n
              \n
            • Behov for \u00f8get internetsikkerhed med \u00f8get digitalisering<\/li>\n
            • Persondatalovgivning skal styrkes, s\u00e5 Gr\u00f8nland ikke anses for et 3. usikkert land<\/li>\n
            • Beskyttelse af lufthavne og havne pga. stor afh\u00e6ngighed af transport via luftveje<\/li>\n
            • Energi-, f\u00f8devare-, medicin- og vandforsyning sikres<\/li>\n
            • Der samles op p\u00e5 erfaringer fra str\u00f8mafbrydelse ift. n\u00f8dgenerator og lign.<\/li>\n<\/ul>\n
                \n
              1. Uddannelse og forskning<\/li>\n<\/ol>\n
                  \n
                • Beredskabsuddannelse i Kangerlussuaq \u00e5bnes<\/li>\n
                • Beredskabsuddannelsen udvides med flere elever<\/li>\n
                • Der genoptages afpr\u00f8vning til v\u00e6rnepligt i Gr\u00f8nland og betaling af transport ved v\u00e6rnepligt i Danmark<\/li>\n
                • V\u00e6rnepligt skal fortsat v\u00e6re frivilligt for gr\u00f8nlandske unge<\/li>\n
                • Der ans\u00e6ttes flere (civile) med gr\u00f8nlandsk baggrund i Arktisk Kommando<\/li>\n
                • Behov for st\u00e6rkere politisk koordination, s\u00e5 tiltag som v\u00e6rnepligt ikke lukkes ned<\/li>\n
                • Der afs\u00e6ttes midler til udvidelse af Nasiffik, Center for Udenrigs- og Sikkerhedspolitik p\u00e5 Ilisimatusarfik<\/li>\n<\/ul>\n
                    \n
                  1. Search and Rescue samt beredskab<\/li>\n<\/ol>\n
                      \n
                    • Gr\u00f8nland skal overtage kommandoen for JRCC (Joint Rescue Command Center) ved udl\u00f8b af forliget<\/li>\n
                    • Mere og bedre inddragelse af lokale myndigheder og s\u00e6rligt Beredskabskommissionen ved \u00f8velser og tr\u00e6ning<\/li>\n
                    • SAR-beredskab med Air Greenland udvides til en l\u00e6ngere \u00e5rr\u00e6kke<\/li>\n
                    • Forsvarets skibe skal isforst\u00e6rkes og antallet \u00f8ges<\/li>\n<\/ul>\n
                        \n
                      1. Dual \u2013 use<\/li>\n<\/ol>\n
                          \n
                        • Kangerlussuaq skal bevares og anvendes til b\u00e5de milit\u00e6rt og civilt brug. Forsvaret skal betale for driften.<\/li>\n
                        • Der etableres en dronestation i Kangerlussuaq<\/li>\n
                        • Der uddannes dronepiloter i Kangerlussuaq<\/li>\n
                        • En del af operationsafdelingen ved Arktisk Kommando skal overflyttes til Kangerlussuaq<\/li>\n
                        • Nyt s\u00f8kabel og nye satellitter skal styrke den digitale infrastruktur og mindske s\u00e5rbarhed ved angreb<\/li>\n
                        • Asfalteret vej mellem Kangerlussuaq og Sisimiut.<\/li>\n<\/ul>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

                          Indledning Vi t\u00e6nker sikkerhed bredere end kun milit\u00e6r sikkerhed og vil derfor prioritere den bredere samfundssikkerhed. Forsvarspolitikken kan ikke ses isoleret set, men skal ses i sammenh\u00e6ng med et diplomatisk arbejde for at bevare dialogen og freden i Arktis p\u00e5 kort og s\u00e6rlig langt sigt, n\u00e5r krigen i Ukraine er ovre. Gr\u00f8nlands geostrategiske betydning for […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":2953,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[19],"tags":[],"class_list":["post-7904","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-seneste-nyheder-inuit-ataqatigiit"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/ia.gl\/kl\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/7904","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/ia.gl\/kl\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/ia.gl\/kl\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/ia.gl\/kl\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/ia.gl\/kl\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=7904"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/ia.gl\/kl\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/7904\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":7905,"href":"https:\/\/ia.gl\/kl\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/7904\/revisions\/7905"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/ia.gl\/kl\/wp-json\/wp\/v2\/media\/2953"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/ia.gl\/kl\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=7904"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/ia.gl\/kl\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=7904"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/ia.gl\/kl\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=7904"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}