{"id":7896,"date":"2023-05-12T16:18:20","date_gmt":"2023-05-12T16:18:20","guid":{"rendered":"https:\/\/demo.ia.gl\/ordfoererindlaeg-til-rigsfaellesskabsdebat\/"},"modified":"2024-07-14T20:46:57","modified_gmt":"2024-07-14T20:46:57","slug":"ordfoererindlaeg-til-rigsfaellesskabsdebat","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/ia.gl\/kl\/ordfoererindlaeg-til-rigsfaellesskabsdebat\/","title":{"rendered":"Ordf\u00f8rerindl\u00e6g til Rigsf\u00e6llesskabsdebat"},"content":{"rendered":"<p>Diplomati er nemt n\u00e5r vi er enige. Diplomati er sv\u00e6rt, men endnu vigtigere n\u00e5r vi taler dem vi ikke er enige med. Det g\u00e6lder ogs\u00e5 i Arktis.<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p>Arktis R\u00e5d vil nu forts\u00e6tte deres arbejde. Det gl\u00e6der os i Inuit Ataqatigiit. Hvordan og hvorledes vil vi se udfoldet de kommende m\u00e5neder under norsk lederskab. I centrum er oprindelige folks organisationer, hvor det mellemfolkelige arbejde er vigtigt. Samarbejde mellem forskere og studerende er ligeledes vigtigt. Tilliden skabes nedefra og op og ikke oppefra og ned.<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p>Med en usikker forsvarspolitisk situation er det vigtigt, at vi udover en forsvarspolitisk indsats ogs\u00e5 opruster vores diplomati. Der er brug for samarbejde i Arktis.<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p>Inuit Ataqatigiit er klar i spyttet \u2013 intet om os, uden os. Det st\u00e5r i regeringsgrundlaget. Alligevel har regeringen udpeget en ny arktisk ambassad\u00f8r uden om Gr\u00f8nland. Inuit Ataqatigiit har i mange \u00e5r v\u00e6ret fortaler for, at der skulle udpeges en diplomat med gr\u00f8nlandsk baggrund, som havde Arktis ind under huden. En med rette uddannelses- og erfaringsm\u00e6ssig baggrund, som kunne repr\u00e6sentere Rigsf\u00e6llesskabets interesser. Nu st\u00e5r vi med en arktisk ambassad\u00f8r uden legitimitet i det gr\u00f8nlandske samfund, som udg\u00f8r Arktis i rigsf\u00e6llesskabet.<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p>Der er behov for en tillidsv\u00e6kkende person med fodf\u00e6ste i Arktis. Gerne en som i perioder bor i Arktis og ikke kun kommer flyvende p\u00e5 kort visit. Vi har brug for ambassad\u00f8r af folket. For folket.<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p>Danmark er ved at f\u00e5 diplomatisk baghjul af s\u00e6rligt USA, hvis motto er \u201d<em>tilstedev\u00e6relse er lig med indflydelse<\/em>. \u201d Danmark vil ogs\u00e5 snart f\u00e5 baghjul af et samlet EU.<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p><strong>Retning for fremtiden p\u00e5 plads?<\/strong><\/p>\n<p>Gr\u00f8nland har for nylig fremlagt et udkast til en forfatning. Den skal f\u00f8rst og fremmest dr\u00f8ftes i Inatsisartut, men ogs\u00e5 blandt den gr\u00f8nlandske befolkning. Der har v\u00e6ret mangler i inddragelsen af befolkningen og der er brug for, at vi h\u00f8rer folkets stemme, nu mere end nogensinde f\u00f8r. Vi m\u00e5 ikke lade os forbl\u00e6nde af hurtige l\u00f8sninger, som vil s\u00e6nke befolkningens velf\u00e6rdsniveau.<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p>Der bliver i fl\u00e6ng n\u00e6vnt Free Association, som denne nemme l\u00f8sning. Men ingen af os ved hvad Free association betyder fordi det er op til en forhandling mellem Gr\u00f8nland og Danmark. N\u00e5r vi dr\u00f8fter Gr\u00f8nlands fremtid, s\u00e5 skal det ske p\u00e5 oplyst grundlag, hvor b\u00e5de fordele og ulemper ved en ny model freml\u00e6gges klart og tydeligt for befolkningen.<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p>\/\/ De 80 mio. kr. som vi sammen har afsat til at bek\u00e6mpe seksuelle overgreb har ikke v\u00e6ret den succes, som vi alle h\u00e5bede. Et v\u00e6ld af seksuelle overgreb p\u00e5 b\u00f8rn i Gr\u00f8nland sker stadig den dag i dag. Inuit Ataqatigiit har et klart budskab til regeringen:<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p>Midlerne til at bek\u00e6mpe seksuelle overgreb skal ske i social forhandlingerne \u2013 de s\u00e5kaldte SSA forhandlinger &#8211; og ikke sm\u00f8res af p\u00e5 nordatlantpuljen, hvor der ikke er penge nok.<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p><strong>Viden er vejen frem<\/strong><\/p>\n<p>I Helsingfors aftalen st\u00e5r der, at der skal undervises om Gr\u00f8nland i blandt andet danske skoler. Med andre ord har Danmark i en international aftale forpligtet sig til at sikre undervisning om Gr\u00f8nland i folkeskolerne, men det sker ikke. Regeringen har klart afvist undervisning om Gr\u00f8nland i danske folkeskoler og gymnasier. Det er kritisabelt. \u201dVi vil s\u00e6tte folkeskolerne fri\u201d. Lyder begrundelsen fra regeringen.<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p>\u201dVi vil undervise om Gr\u00f8nlands historie, men ikke om Gr\u00f8nlands nutid\u201d kunne det lige s\u00e5 godt have lydt.<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p>Der er ellers nok at tage fat i.<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p>Gr\u00f8nlands undergrund, stormagternes interesse i vores land, forsvaret af s\u00e5 massivt et landomr\u00e5de. Sp\u00e6ndende og hyper aktuelle emner, som let kan fange de unges interesse.<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p>Men nej, fordomme om hvorvidt vi rider p\u00e5 isbj\u00f8rne, bor i igloer og kun spiser s\u00e6l er desv\u00e6rre de gr\u00f8nlandske unges billede af dansk ungdom. Det vil have konsekvenser for relationen mellem Gr\u00f8nland og Danmark p\u00e5 den lange bane, at unge ikke f\u00e5r mere viden om Gr\u00f8nland, som del af deres dannelse.<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p>Samtidig taler vi om en handlingsplan mod racisme og vi taler om ligev\u00e6rdigt samarbejde. Undervisning om Gr\u00f8nland m\u00e5 dog stadig v\u00e6re et udtryk for en gensidig respekt. Og m\u00e5let om undervisning er \u00e6delt. Vi forebygger diskrimination, fordomme om hinanden og bygger i stedet bro. Baseret p\u00e5 viden. Baseret p\u00e5 dialog.<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p>Min historie er ogs\u00e5 din, men min nutid b\u00f8r ogs\u00e5 v\u00e6re din.<\/p>\n<p><strong>\u00a0<\/strong><\/p>\n<p><strong>Justitsomr\u00e5det er en prioritet<\/strong><\/p>\n<p>Retf\u00e6rdighed er grundstenen i et ethvert samfund. Retsbevidstheden i det gr\u00f8nlandske samfund er heldigvis under udvikling. Flere og flere uddannes og forholder sig kritisk til vores retssystem, som vi her i Folketinget har et ansvar for.<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p>Hvert \u00e5r melder Naalakkersuisut ind med maks. 6 lovforslag, som vi fra Gr\u00f8nland \u00f8nsker prioriteret. Det i sig selv er en begr\u00e6nsende faktor. For det f\u00f8rste har vi et massivt eftersl\u00e6b rent lovgivningsm\u00e6ssigt. For det andet er det ofte, at ikke alle lovforslag frems\u00e6ttes som aftalt mellem Gr\u00f8nland og Danmark.<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p>Justitsomr\u00e5det er fortsat et af de mest borgern\u00e6re omr\u00e5der. Men det er ogs\u00e5 her hvor der lige nu er mindst fremdrift.<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p>Eksemplerne er mange:<\/p>\n<ul>\n<li>Manuel tinglysning i Gr\u00f8nland. Digital tinglysning i Danmark.<\/li>\n<li>H\u00f8jere l\u00f8nninger til danske politibetjente end til de gr\u00f8nlandske betjente.<\/li>\n<\/ul>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p>Listen er lang og resultaterne f\u00e5. Ikke engang vores data kan vi dele fordi vi er et usikkert 3.land p\u00e5 grund af manglende opdatering af persondataloven her i Danmark. Listen af opgaver er lang og i regeringsgrundlaget st\u00e5r der, at vi skal have overblik over sager, der strander til i systemet.<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p>Inden udgangen af i \u00e5r s\u00e5 m\u00f8der vi en skr\u00e6nt. Politi- og anstaltsbetjente f\u00e5r ikke l\u00e6ngere de midlertidige l\u00f8nl\u00f8nft, som vi fra Gr\u00f8nland har sikret dem i Nordatlantpuljen. Der sker desv\u00e6rre stadig forskelsbehandling p\u00e5 h\u00f8jt plan. Inuit Ataqatigiit opfordrer til, at der findes en l\u00f8sning n\u00e5r regeringslederne m\u00f8des i Nuuk i juni.<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p>Lad os sammen g\u00f8re op med den sk\u00e6ve forskelsbehandling.<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p>Folketingsmedlem<\/p>\n<p>Aaja Chemnitz, Inuit Ataqatigiit<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>Diplomati er nemt n\u00e5r vi er enige. Diplomati er sv\u00e6rt, men endnu vigtigere n\u00e5r vi taler dem vi ikke er enige med. Det g\u00e6lder ogs\u00e5 i Arktis. &nbsp; Arktis R\u00e5d vil nu forts\u00e6tte deres arbejde. Det gl\u00e6der os i Inuit Ataqatigiit. Hvordan og hvorledes vil vi se udfoldet de kommende m\u00e5neder under norsk lederskab. I [&hellip;]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":2943,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[23],"tags":[],"class_list":["post-7896","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-ordfoererindlaeg"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/ia.gl\/kl\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/7896","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/ia.gl\/kl\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/ia.gl\/kl\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/ia.gl\/kl\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/ia.gl\/kl\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=7896"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/ia.gl\/kl\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/7896\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":7897,"href":"https:\/\/ia.gl\/kl\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/7896\/revisions\/7897"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/ia.gl\/kl\/wp-json\/wp\/v2\/media\/2943"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/ia.gl\/kl\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=7896"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/ia.gl\/kl\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=7896"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/ia.gl\/kl\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=7896"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}