Ordf\u00f8rerindl\u00e6g vedr. f\u00f8rste behandling af finansloven i Folketinget
\nAaja Chemnitz, medlem af Folketinget for Inuit Ataqatigiit
\nAfholdt den 29. marts 2023<\/p>\n
Det talte ord g\u00e6lder. Inuit Ataqatigiits prioriteringer til finansloven er b\u00f8rn, unge og erhvervsudvikling i det gr\u00f8nlandske samfund. Det gr\u00f8nlandske samfunds udvikling er afg\u00f8rende afh\u00e6ngigt af to forskellige ting, nemlig uddannelse og erhvervsudvikling.<\/p>\n
Hvert \u00e5r ved vi, at der kommer 500-600 gr\u00f8nlandske studerende til Danmark, og hver enkelt uddannedes betydning for det gr\u00f8nlandske samfund er stor af v\u00e6rdi. Det er vigtigt, n\u00e5r der er en relativt h\u00f8j grad af frafald blandt de studerende, at vi sikrer, at modtagelsen i det f\u00f8rste \u00e5r af uddannelsen bliver bedre end det, der er i dag. Mange kan m\u00e5ske t\u00e6nke, at det gr\u00f8nlandske samfund og det danske samfund ligner hinanden, og at det ikke er s\u00e5 sv\u00e6rt at flytte fra Gr\u00f8nland til Danmark. I nogle dele af det gr\u00f8nlandske samfund kan man godt tale dansk, og i Gr\u00f8nland hedder Brugsen Brugseni, s\u00e5 p\u00e5 mange m\u00e5der kan der v\u00e6re mange sammenlignelige ting, men der er faktisk rigtig stor forskel p\u00e5 at bo i Gr\u00f8nland og bo i Danmark. Det er milevidt at komme fra Gr\u00f8nland til Danmark, og kl\u00f8ften bliver desv\u00e6rre st\u00f8rre.<\/p>\n
Med uddannelsesreformen Atuarfitsialak, den gode skole i Gr\u00f8nland, kan vi se, at der er flere og flere, som bliver prim\u00e6rt gr\u00f8nlandsktalende. Vi ved, at Gr\u00f8nland l\u00f8ser flere og flere opgaver selv. Vi ved, at der er opst\u00e5et en anden politisk selvbevidsthed i det gr\u00f8nlandske samfund. Samtidig er der f\u00e6rre og f\u00e6rre med dansk baggrund, som bos\u00e6tter sig i Gr\u00f8nland, og dem, der bos\u00e6tter sig, er typisk yngre, som er der i nogle f\u00e5 \u00e5r, hvor det f\u00f8r i tiden var \u00e6ldre, som n\u00e6rmest var en hel menneskealder i det gr\u00f8nlandske samfund. Summa summarum er, at Gr\u00f8nland og Danmark p\u00e5 mange m\u00e5der er ved at bev\u00e6ge sig v\u00e6k fra hinanden.<\/p>\n
Et af de omr\u00e5der, som vi investerer i hjemme i Gr\u00f8nland, er uddannelse, og mange af vores dygtige unge g\u00e5r direkte igennem p\u00e5 et dansk studie, klarer sig fantastisk flot, og vi er meget, meget stolte af dem, n\u00e5r de f\u00e6rdigg\u00f8r deres uddannelse. I forhold til andre er vi opm\u00e6rksomme p\u00e5, at de kan have brug for en hj\u00e6lpende h\u00e5nd, s\u00e5 det har vi et fokus p\u00e5 hjemme i Gr\u00f8nland, og det g\u00e6lder m\u00e5ske s\u00e6rligt i starten af studiet. De gr\u00f8nlandske studerendes forening, Avalak, l\u00f8ser en k\u00e6mpestor opgave ved at v\u00e6re en st\u00f8tte og et netv\u00e6rk for deres medstuderende. En af Avalaks allervigtigste anbefalinger til os som politikere er, at vi skal sikre, at der bliver etableret et kollegie for gr\u00f8nl\u00e6ndere i Aalborg og i K\u00f8benhavn, og det \u00f8nske har vi lyttet til hos Inuit Ataqatigiit. I Aarhus og i Odense har vi kollegier til f\u00f8rste\u00e5rsstuderende i forl\u00e6ngelse af de gr\u00f8nlandske huse. Vi ved, at frafaldet mindskes. Vi ved, at sammenholdet bliver styrket, og vi ved, at mange f\u00e5r venskaber igennem det studieliv sammen med de andre medstuderende, og derfor vil vi gerne v\u00e6re med til at prioritere en etablering og drift af kollegier i Aalborg og i K\u00f8benhavn til vores gr\u00f8nlandske studerende.<\/p>\n
Noget andet af det, som fylder meget i Gr\u00f8nland, er de kommende landingsbaner i Nuuk og Ilulissat, og inden l\u00e6nge kan man flyve direkte fra hele verden til Gr\u00f8nland, direkte til Nuuk og direkte til Ilulissat, og det skaber nogle muligheder for b\u00e6redygtig kvalitetsturisme i Gr\u00f8nland. Landingsbanerne i sig selv skaber ikke den udvikling, og der er brug for, at vi ogs\u00e5 laver endnu flere tiltag.
\nDet vil samtidig underst\u00f8tte de iv\u00e6rks\u00e6ttere og det erhvervsliv, som vi har i Gr\u00f8nland, s\u00e5 vi samtidig kan f\u00e5 spredt turismen ud i landet, s\u00e5 det ikke kun er i Nuuk og Ilulissat, man kommer til, men forh\u00e5bentlig ogs\u00e5 byerne og bygderne omkring.<\/p>\n
Et eksempel kunne jo godt v\u00e6re s\u00e5dan helt konkret, at den gangsti, som kommunen er i gang med at f\u00e5 etableret, bliver udvidet. Det kunne v\u00e6re stier i UNESCO-omr\u00e5der, som kunne v\u00e6re med til at \u00f8ge tilg\u00e6ngeligheden for turisterne i alle aldre, s\u00e5 man kan komme ud til bygderne nemmere, end det er i dag, og s\u00e5dan at personer, med handicap har lettere ved at komme rundt i det gr\u00f8nlandske samfund. Et andet tiltag, som Inuit Ataqatigiit ogs\u00e5 vil bakke op omkring, er madlaboratoriet i Kommune Kujalleq Foodlab Kujalleq i Qaqortoq i Sydgr\u00f8nland, som kan v\u00e6re med til at skabe nogle nye muligheder og kan v\u00e6re med til at formidle den madkultur, som vi har i Sydgr\u00f8nland, som ogs\u00e5 kaldes Gr\u00f8nlands madkammer.<\/p>\n
Hvert \u00e5r ved vi, at der er rigtig mange gr\u00f8nl\u00e6ndere, der flytter til Danmark. Mange g\u00f8r det, fordi de selv eller deres barn m\u00e5ske har et handicap. Mange oplever, at de ikke f\u00e5r hj\u00e6lp p\u00e5 socialomr\u00e5det eller p\u00e5 sundhedsomr\u00e5det derhjemme i Gr\u00f8nland. Og selv om vi har statistikker om gr\u00f8nl\u00e6ndere i Danmark, er mange af dem for\u00e6ldede. Vi ved simpelt hen ikke nok om gr\u00f8nl\u00e6ndere i Danmark. Inuit Ataqatigiit vil gerne prioritere, at der bliver afsat penge til en unders\u00f8gelse i VIVE om, hvor mange der flytter fra Gr\u00f8nland til Danmark, hvor mange der er i arbejde, hvor mange der er i uddannelse, hvor mange der har deres egen bolig, og hvor mange der ikke har, og hvor mange der ikke er i arbejde eller i uddannelse.<\/p>\n
Vi er n\u00f8dt til at kende \u00e5rsagerne til, hvorfor folk flytter til Danmark. Vi er ogs\u00e5 n\u00f8dt til at vide, om der er nogen, der gerne vil flytte hjem til Gr\u00f8nland, og hvad det er, der er hindringen, hvis det er, at de ikke kan komme hjem til Gr\u00f8nland. P\u00e5 mange m\u00e5der kan man sige, at vi har en fri bev\u00e6gelighed i rigsf\u00e6llesskabet. Desv\u00e6rre, set fra et gr\u00f8nlandsk perspektiv, flytter rigtig mange ressourcest\u00e6rke fra Gr\u00f8nland \u2013 folk, som er i arbejde, bedstefor\u00e6ldre, som flytter fra deres b\u00f8rneb\u00f8rn, en del af vores studerende, som v\u00e6lger ikke at komme hjem igen. Hvad er \u00e5rsagen til det? Hvordan kan vi \u00e6ndre det politisk? Det mener vi at en unders\u00f8gelse kan v\u00e6re med til at give os nogle svar p\u00e5.<\/p>\n
Mens arbejdsl\u00f8sheden i Gr\u00f8nland er forsvindende lille, ved vi, at kun 35 pct. af gr\u00f8nl\u00e6ndere i den arbejdsdygtige alder i Danmark er i arbejde. Til sammenligning er det 80 pct. af danskere generelt, og derfor kan man jo ogs\u00e5 undre sig over, hvorfor vi ikke g\u00f8r mere for at f\u00e5 gr\u00f8nl\u00e6ndere i Danmark i arbejde, hvorfor vi ikke g\u00f8r mere for at sikre, at man b\u00e5de har tag over hovedet, men at man ogs\u00e5 har et arbejde at st\u00e5 op til. Desv\u00e6rre har vi set, at regeringen har afvist det forslag, vi er kommet med: at integrationsgrunduddannelsen ogs\u00e5 kommer til at omfatte gr\u00f8nl\u00e6ndere. For det er s\u00e5dan set det samme problem, man st\u00e5r i: Man har ikke netv\u00e6rket. Man kan n\u00f8dvendigvis ikke sproget, det danske sprog, tilstr\u00e6kkeligt til at kunne komme ud p\u00e5 det danske arbejdsmarked, og den uddannelse, man har taget Gr\u00f8nland, er det ikke sikkert bliver anerkendt i Danmark.<\/p>\n
S\u00e5 kunne det ikke v\u00e6re interessant at lave et frikommunefors\u00f8g, hvor vi slipper kommunerne fri til netop at sikre, at vi f\u00e5r lavet en tilpasning af den her integrationsgrunduddannelse, s\u00e5 vi kan f\u00e5 endnu flere gr\u00f8nl\u00e6ndere ud p\u00e5 det danske arbejdsmarked? Og n\u00e5r vi f\u00e5r folk fra offentlig fors\u00f8rgelse og ud p\u00e5 arbejdsmarkedet, s\u00e5 de kan klare sig selv, skaber det jo ogs\u00e5 en stolthed. Det giver ogs\u00e5 mening for det enkelte menneske, men det giver faktisk ogs\u00e5 mening for hele samfundet og s\u00e5dan set ogs\u00e5 for sammenh\u00e6ngskraften mellem Gr\u00f8nland og Danmark.<\/p>\n
Til allersidst vil vi gerne sammen med Sambandsflokkurin v\u00e6re med til at sikre, at den indsats, vi har sikret mellem unge i Gr\u00f8nland, F\u00e6r\u00f8erne og Danmark, kommer til at forts\u00e6tte, for vi tror rigtig meget p\u00e5, at n\u00e5r unge m\u00f8der unge i rigsf\u00e6llesskabet, opst\u00e5r der magi, og vi vil rigtig gerne v\u00e6re med til at sikre, at der bliver afsat endnu flere penge til det arbejde, som der er i forhold til DUF, og at det bliver sikret nogle penge, s\u00e5dan at det kommer til at forts\u00e6tte. Det fokus, som de unge har, handler jo rigtig meget om klima, og det vil vi rigtig gerne bakke op om. Vi vil gerne bakke op om, at der kommer endnu mere undervisning om Gr\u00f8nland, F\u00e6r\u00f8erne i de danske folkeskoler, i gymnasierne, og det tror vi s\u00e5dan set ogs\u00e5 de unge kan v\u00e6re med til at sikre et fokus p\u00e5, s\u00e5 derfor giver projektet rigtig god mening for os. Og med de ord vil vi sige tak.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
Ordf\u00f8rerindl\u00e6g vedr. f\u00f8rste behandling af finansloven i Folketinget Aaja Chemnitz, medlem af Folketinget for Inuit Ataqatigiit Afholdt den 29. marts 2023 Det talte ord g\u00e6lder. Inuit Ataqatigiits prioriteringer til finansloven er b\u00f8rn, unge og erhvervsudvikling i det gr\u00f8nlandske samfund. Det gr\u00f8nlandske samfunds udvikling er afg\u00f8rende afh\u00e6ngigt af to forskellige ting, nemlig uddannelse og erhvervsudvikling. Hvert […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":2917,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[23,19],"tags":[],"class_list":["post-7872","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-ordfoererindlaeg","category-seneste-nyheder-inuit-ataqatigiit"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/ia.gl\/kl\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/7872","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/ia.gl\/kl\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/ia.gl\/kl\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/ia.gl\/kl\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/ia.gl\/kl\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=7872"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/ia.gl\/kl\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/7872\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":7873,"href":"https:\/\/ia.gl\/kl\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/7872\/revisions\/7873"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/ia.gl\/kl\/wp-json\/wp\/v2\/media\/2917"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/ia.gl\/kl\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=7872"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/ia.gl\/kl\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=7872"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/ia.gl\/kl\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=7872"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}