Ordf\u00f8rerindl\u00e6g vedr. Arktisk Redeg\u00f8relse i Folketinget<\/p>\n
Aaja Chemnitz, medlem af Folketinget for Inuit Ataqatigiit<\/p>\n
Afholdt den 14. marts 2023<\/p>\n
<\/p>\n
De to st\u00f8rste globale kriser – klimakrisen og krigen i Ukraine – p\u00e5virker direkte Arktis<\/strong><\/p>\n For nylig var jeg i Japan, hvor jeg deltog i Arctic Circle Japan Forum. Nogle undrer sig m\u00e5ske over hvad den arktiske cirkel har med Asien at g\u00f8re. Meget viser det sig.<\/p>\n Vi kender til Kinas udtalelser om at v\u00e6re en n\u00e6r-arktisk stat. En udtalelse, som p\u00e5 alle m\u00e5der kan kritiseres. Samtidig viser det, at et af verdens st\u00f8rste supermagter har interesse for Arktis.\u00a0P\u00e5 grund af krigen i Ukraine er vi mange, som har taget afstand til Rusland og indirekte ogs\u00e5 Kina.<\/p>\n Men vi skal huske p\u00e5 Asien er meget mere end kun Kina.<\/p>\n Japan, Sydkorea, Indien er nogle af de samarbejdspartnere, som kan v\u00e6re interessante i udviklingen af vores land. Japan og Indien som nogle af verdens st\u00f8rste \u00f8konomier.<\/p>\n 90 % af Gr\u00f8nlands udenrigspolitik burde handle om handelspolitik. Bloktilskuddet og EU tilskud udg\u00f8r en stadig st\u00f8rre del af vores \u00f8konomi og der b\u00f8r komme \u00f8get fokus p\u00e5 hvordan vi skaber nye udenrigspolitiske relationer, \u00f8get samhandel og eksport af gr\u00f8nlandske produkter.<\/p>\n Vi g\u00e5r alle ut\u00e5lmodigt og venter p\u00e5 Gr\u00f8nlands udenrigspolitiske strategi. Det er vigtigt, at Gr\u00f8nland og F\u00e6r\u00f8erne f\u00e5r deres udenrigspolitiske strategi f\u00f8r vi kan forny Kongerigets Arktiske Strategi.\u00a0Og det haster, s\u00e6rligt n\u00e5r mange ikke-arktiske lande allerede har en strategi for Arktis.<\/p>\n Gr\u00f8nland skal v\u00e6re med i kommende formandskab i Arktisk R\u00e5d<\/strong><\/p>\n Mit budskab i Japan var intet om os, uden os. Intet om Gr\u00f8nland, uden Gr\u00f8nland.<\/p>\n I en tid hvor arbejdet i Arktisk R\u00e5d er sat p\u00e5 pause, s\u00e5 giver det anledning til refleksion. Er arbejdet i Arktisk R\u00e5d tilstr\u00e6kkeligt? G\u00f8r man nok for oprindelige folk, for klimaet og for at kabe b\u00e6redygtig \u00f8konomisk udvikling? Svaret hvis du sp\u00f8rger mig er nej.<\/p>\n Som Folketingets repr\u00e6sentant for Arktiske Parlamentarikere og valgt formand for Arktiske Parlamentarikere er vi observat\u00f8rer til m\u00f8derne i Arktisk R\u00e5d. Og det var \u00e6rlig talt lidt af en skuffelse. F\u00e5 timers officielle sk\u00e5ltaler, som alle er m\u00e5lt og afvejet udgjorde det officielle m\u00f8de. Jeg ved der laves meget arbejde i de seks arbejdsgrupper, men meget fokus er p\u00e5 forskning og det er sj\u00e6ldent noget, som virkelig g\u00f8r en forskel for folket i Arktis.<\/p>\n Snart overtager Norge formandskabet og i 2025 er det tid til at Danmark, Gr\u00f8nland og F\u00e6r\u00f8erne overtager formandskabet. Lad mig her allerede nu opfordre til en inddragende forberedende proces, hvor alle relevante s\u00e6rligt i den arktiske del inddrages.<\/p>\n ICC, samerne, men ogs\u00e5 Arctic Economic Council, Arctic Mayors Forum og mange andre er relevante. Brug muligheden til at prioritere fokus og g\u00f8r en reel forskel for folket i Arktis, sammen med folket i Arktis.<\/p>\n Klimaforandringer og – tilpasninger<\/strong><\/p>\n Som vi efterh\u00e5nden har h\u00f8rt til hudl\u00f8shed, s\u00e5 stiger temperaturen fire gange s\u00e5 meget i Arktis, som i resten af verden. Oprindelige folk, herunder folk i Gr\u00f8nland er blandt de lande, som p\u00e5virkes mest direkte af klimaforandringerne. Trods det faktum, at det arktiske folk er vant til at tilpasse sig, s\u00e5 er der meget mere vi stadig kan g\u00f8re.<\/p>\n For det f\u00f8rste b\u00f8r Danmark og Gr\u00f8nland g\u00e5 forrest i f\u00e6llesskab for at styrke oprindelige folks stemmer ved internationale fora. N\u00e5r der afholdes COP rundt om i verden b\u00f8r der v\u00e6re en s\u00e6rlig rapport\u00f8r, som har en central rolle hos beslutningstagerne, som er repr\u00e6sentant for oprindelige folk. Oprindelig folk lever under meget forskellige vilk\u00e5r og kan ikke sammenlignes under en kategori, men der stemme i debatter om klimaforandringer b\u00f8r styrkes sammen med f.eks. ICC og samerne.<\/p>\n Inuit Ataqatigiit mener, at Folketinget generelt b\u00f8r st\u00f8tte ICCs internationale arbejde for at repr\u00e6sentere oprindelig folk. ICC har det internationale formandskab indtil sommeren 2026.<\/p>\n I \u00e5r markeres der til sommer i Ilulissat 50 \u00e5ret for at k\u00e6mpe for oprindelige folk. Gr\u00f8nland er sammen med Danmark i mange \u00e5r set som en rollemodel for oprindelige folkeslag. F\u00f8rst hjemmestyret, siden Selvstyret har blandt andet v\u00e6ret til stor inspiration for etableringen af styret i Nunavut i Canada.<\/p>\n Rettigheder til gr\u00f8nl\u00e6ndere i Danmark er regeringens ansvar<\/strong><\/p>\n FN\u2019s special rapport\u00f8r var for nylig i Danmark og Gr\u00f8nland, blandt andet her i Folketinget. Meget f\u00e5 stater har tiltr\u00e5dt b\u00e5de FN\u2019s Deklaration for Rettigheder for Oprindelige Folk og ILO\u2019s konvention for Oprindelige Folk. Danmark er et af de stater. Meldingen fra FN rapport\u00f8ren er klar. Danmark lever ikke op til sine grundl\u00e6ggende rettigheder, som man ellers har tildelt gr\u00f8nl\u00e6ndere i Danmark if\u00f8lge disse internationale forpligtigelser. Som medlemmer af Folketinget har vi fra Inuit Ataqatigiit forhandlet os til at der nu skal v\u00e6re nye for\u00e6ldretest og bedre vejledning til de danske kommuner om hvilke rettigheder gr\u00f8nl\u00e6ndere i Danmark har. Men det b\u00f8r ikke v\u00e6re op til enkelte folketingsmedlemmer, at sikre grundl\u00e6ggende rettigheder for gr\u00f8nl\u00e6ndere i Danmark. Det ansvar er og skal v\u00e6re den danske regerings.<\/p>\n Qujanaq. Tak for ordet.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Ordf\u00f8rerindl\u00e6g vedr. Arktisk Redeg\u00f8relse i Folketinget Aaja Chemnitz, medlem af Folketinget for Inuit Ataqatigiit Afholdt den 14. marts 2023 De to st\u00f8rste globale kriser – klimakrisen og krigen i Ukraine – p\u00e5virker direkte Arktis For nylig var jeg i Japan, hvor jeg deltog i Arctic Circle Japan Forum. Nogle undrer sig m\u00e5ske over hvad […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":2895,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[23,19],"tags":[],"class_list":["post-7864","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-ordfoererindlaeg","category-seneste-nyheder-inuit-ataqatigiit"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/ia.gl\/kl\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/7864","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/ia.gl\/kl\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/ia.gl\/kl\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/ia.gl\/kl\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/ia.gl\/kl\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=7864"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/ia.gl\/kl\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/7864\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":7865,"href":"https:\/\/ia.gl\/kl\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/7864\/revisions\/7865"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/ia.gl\/kl\/wp-json\/wp\/v2\/media\/2895"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/ia.gl\/kl\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=7864"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/ia.gl\/kl\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=7864"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/ia.gl\/kl\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=7864"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}