{"id":7856,"date":"2023-03-08T12:49:20","date_gmt":"2023-03-08T12:49:20","guid":{"rendered":"https:\/\/demo.ia.gl\/indlaeg-i-anledning-af-kvindernes-internationale-kampdag-2023\/"},"modified":"2024-07-14T20:46:56","modified_gmt":"2024-07-14T20:46:56","slug":"indlaeg-i-anledning-af-kvindernes-internationale-kampdag-2023","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/ia.gl\/kl\/indlaeg-i-anledning-af-kvindernes-internationale-kampdag-2023\/","title":{"rendered":"Indl\u00e6g i anledning af kvindernes internationale kampdag 2023"},"content":{"rendered":"<p><strong><em>Tak og til lykke til de konkurrerende og argumenterende kvinder <\/em><\/strong><\/p>\n<p><strong>\u00a0<\/strong><\/p>\n<p>I dag, p\u00e5 kvindernes internationale kampdag, husker vi p\u00e5 de kampe, vi kvinder stadig har foran os. Reel ligestilling p\u00e5 arbejdsmarkedet, flere kvinder p\u00e5 lederposter, retten til egen krop og Me Too er temaer, hvor vi stadig har et stykke vej at g\u00e5 \u2013 der er stadig mange kampe at k\u00e6mpe.<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p>Men det er ogs\u00e5 dagen, hvor vi fejrer de kampe, vi <em>har<\/em> vundet, og hvad det betyder for vores samfund. Som nu for eksempel kampen om det vigtigste r\u00e5stof for fremtiden: Uddannelse.<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p>For pr\u00e6cis 130 \u00e5r siden \u2013 det er alts\u00e5 ikke mere end omkring 4 generationer siden \u2013 udgav den danske gyn\u00e6kolog Frans Howitz bogen \u201d<em>Bidrag til sundhedsl\u00e6re for kvinder<\/em>\u201d. I den h\u00e6vdede han blandt andet, at kvinder kan blive sterile af at g\u00e5 p\u00e5 universitetet. Howitz mente, at hvis kvinder sad l\u00e6nge og l\u00e6ste, ville det skade blodtilf\u00f8rslen til deres underliv. P\u00e5 samme tid argumenterede den verdenskendte psykiater Carl Jung for, at det kunne f\u00e5 katastrofale f\u00f8lger for en kvindes personlighed at studere: Det kunne g\u00f8re dem \u201d<em>konkurrerende og argumenterende<\/em>\u201d, mente han.<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p>Ja, og heldigvis for det! I 1989 fik vi endelig vores eget universitet ogs\u00e5 her i Gr\u00f8nland. Og i dag er langt hovedparten af de mere end 30 indskrevne PhD-studerende p\u00e5 Ilisimatusarfik kvinder. Fornylig optr\u00e5dte fire af dem i konkurrencen <em>Paasisavut<\/em>. Fra scenen i Katuaq skulle de konkurrere om at formidle &#8211; og dermed argumentere for, hvorfor netop deres forskning er vigtig. Underholdende for alle os, der kiggede p\u00e5. Men ogs\u00e5 meget mere end bare underholdning. Alle havde de grebet fat i relevante og meningsfulde samfundsproblemstillinger.<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p>De kvinder, der stod p\u00e5 scenen den aften sender et vigtigt budskab til alle unge kvinder i Gr\u00f8nland om, at forskning ogs\u00e5 kan v\u00e6re en vej at g\u00e5 for dem. Det har vi brug for. Kloge hoveder er det, der skal udvikle vores land i fremtiden. Uddannelse \u2013 og dermed ogs\u00e5 forskningen \u2013 er en af de vigtigste ressourcer, vi har, og det er afg\u00f8rende, at mange flere kvinder v\u00e6lger en karriere inden for forskningen. Selvom kvinderne for l\u00e6ngst har overhalet m\u00e6ndene, n\u00e5r det g\u00e6lder uddannelse generelt, er der nemlig stadig for f\u00e5 kvinder i topforskning. Med den nye, fantastisk dygtige generation af kvindelige forskerspirer her i landet, er der h\u00e5b om, at vi ogs\u00e5 p\u00e5 det omr\u00e5de snart f\u00e5r ligestilling. Det er v\u00e6rd at fejre p\u00e5 en dag som i dag. Som samfund har vi brug for at udnytte alle vores ressourcer optimalt, og det g\u00f8r vi f\u00f8rst, n\u00e5r m\u00e6nd og kvinder er lige godt repr\u00e6senterede \u2013 ogs\u00e5 i forskningen.<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p>Tak for en fantastisk evne til formidling: fagligt kompetent, personligt engagement og mega meget selvtillid. Wouv.<\/p>\n<p>S\u00e5 stort til lykke til alle vores konkurrerende og argumenterende kvinder!<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>Tak og til lykke til de konkurrerende og argumenterende kvinder \u00a0 I dag, p\u00e5 kvindernes internationale kampdag, husker vi p\u00e5 de kampe, vi kvinder stadig har foran os. Reel ligestilling p\u00e5 arbejdsmarkedet, flere kvinder p\u00e5 lederposter, retten til egen krop og Me Too er temaer, hvor vi stadig har et stykke vej at g\u00e5 \u2013 [&hellip;]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":2828,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[19],"tags":[],"class_list":["post-7856","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-seneste-nyheder-inuit-ataqatigiit"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/ia.gl\/kl\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/7856","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/ia.gl\/kl\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/ia.gl\/kl\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/ia.gl\/kl\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/ia.gl\/kl\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=7856"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/ia.gl\/kl\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/7856\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":7857,"href":"https:\/\/ia.gl\/kl\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/7856\/revisions\/7857"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/ia.gl\/kl\/wp-json\/wp\/v2\/media\/2828"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/ia.gl\/kl\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=7856"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/ia.gl\/kl\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=7856"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/ia.gl\/kl\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=7856"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}