{"id":7418,"date":"2019-10-03T15:22:24","date_gmt":"2019-10-03T15:22:24","guid":{"rendered":"https:\/\/demo.ia.gl\/et-kendt-problem-som-vi-maa-snakke-aabent-om\/"},"modified":"2024-07-14T20:46:38","modified_gmt":"2024-07-14T20:46:38","slug":"et-kendt-problem-som-vi-maa-snakke-aabent-om","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/ia.gl\/kl\/et-kendt-problem-som-vi-maa-snakke-aabent-om\/","title":{"rendered":"Et kendt problem, som vi m\u00e5 snakke \u00e5bent om"},"content":{"rendered":"\n<p><em>Af: Sofia Geisler \u2013 Aqqa Samuelsen, Inuit Ataqatigiit Inatsisartuni<\/em><\/p>\n\n\n\n<h1 class=\"wp-block-heading\">Et\nkendt problem, som vi m\u00e5 snakke \u00e5bent om<\/h1>\n\n\n\n<p>I hele landet er der\n5.240 huse hvor der ikke er tr\u00e6k og slip, og som derfor har natrenovation, med\nwc-spande, der skal t\u00f8mmes. Derfor kan vi ogs\u00e5 se mange plastikposer, enten\nsorte, gule eller i andre farver, parkeret indenfor byomr\u00e5der, og vi aner ikke\nhvordan vi kan komme af med det menneskelige affald. Med mindre vi da t\u00f8mmer\nindholdet direkte ud i havmilj\u00f8et. <\/p>\n\n\n\n<p>Der er ikke nogen i\ndette land, hvor der er rensningsanl\u00e6g, der behandler alle de ting, vi smider\nud i kloaksystemet, og dermed ogs\u00e5 de kemikalier, der stammer fra vores\nhusholdning eller fra institutioner og virksomheder i hele landet. <\/p>\n\n\n\n<p>Vi ser i mange byer\nog bygder den daglige affald hobe sig op. <\/p>\n\n\n\n<p>Center for Arktisk\nforskning under Aarhus Universitet fremlagde i Californien i 2018, blandt andet\nen unders\u00f8gelse fra 2000-2016, hvor det fremgik at ca. 80 % af det plastik der\nfindes p\u00e5 strandene i Vestgr\u00f8nland stammer fra Gr\u00f8nland selv.&nbsp; <\/p>\n\n\n\n<p>Det er fakta. <\/p>\n\n\n\n<p>Det er ogs\u00e5 en fakta,\nat akt\u00f8rer, der er involveret i affaldsh\u00e5ndteringen er mange, og igennem \u00e5rene\nde igangsat mange, velmendende, tekniske l\u00f8sninger for at minimere\naffaldsh\u00e5ndteringen. Desv\u00e6rre uden det helt store effekt, som vi kan se mange\nsteder i landet. <\/p>\n\n\n\n<p><strong>Naalakkersuisoq for Milj\u00f8 og Natur m\u00e5 frem <\/strong><\/p>\n\n\n\n<p>Affaldsh\u00e5ndtering er\net problem ikke alene for andre lande, det er det ogs\u00e5 for os her i landet.\nAffaldsh\u00e5ndtering er en del af de fokusomr\u00e5der, som FN har sat p\u00e5 de 17\nverdensm\u00e5l, som ogs\u00e5 ber\u00f8rer Gr\u00f8nland. <\/p>\n\n\n\n<p>Inuit Ataqatigiit vil\nopfordre til, at Naalakkersuisut, i meget st\u00f8rre omfang end tilf\u00e6ldet er i dag,\nl\u00f8bende har fokus p\u00e5 l\u00f8sninger p\u00e5 det stigende problem med affaldsh\u00e5ndteringen.\nUagtet, at ansvaret for affaldsh\u00e5ndteringen kan v\u00e6re uddelegeret til\nkommunerne. For det drejer sig om Gr\u00f8nlands anseelse udadtil. <\/p>\n\n\n\n<p>Vi ser derfor frem\ntil at h\u00f8re Naalakkersuisuts aktuelle planer, der p\u00e5 tv\u00e6rs af sektorer peger p\u00e5\net b\u00e6redygtigt l\u00f8sning af det stigende problem med affald, der hober sig op p\u00e5\nkysten. <\/p>\n\n\n\n<p>Inuit Ataqatigiit vil\ntil enhver tid st\u00f8tte omkring langtidsholdbare l\u00f8sninger for menneskeskabte\naffald. <\/p>\n\n\n\n<p>Aktuelt peger vi p\u00e5 en initiativ, der kan tr\u00e6ffes allerede nu, nemlig stop for import og brug af \u00e9ngangsplastik. Derudover skal vi hurtigst muligt finde en l\u00f8sning for de mange latrinposer der desv\u00e6rre har hobet sig op mange beboede steder. Sidst og ikke mindst skal vi have fokus p\u00e5 behovet for rensningsanl\u00e6g i beboede steder. <\/p>\n\n\n\n<p>Sofia Geisler<\/p>\n\n\n\n<p>Udvalget for et Holdbart Norden, Nordisk R\u00e5d<\/p>\n\n\n\n<p>Aqqa Samuelsen<\/p>\n\n\n\n<p>Frednings- og Milj\u00f8udvalg, <\/p>\n\n\n\n<p>Inatsisartut<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>Af: Sofia Geisler \u2013 Aqqa Samuelsen, Inuit Ataqatigiit Inatsisartuni Et kendt problem, som vi m\u00e5 snakke \u00e5bent om I hele landet er der 5.240 huse hvor der ikke er tr\u00e6k og slip, og som derfor har natrenovation, med wc-spande, der skal t\u00f8mmes. Derfor kan vi ogs\u00e5 se mange plastikposer, enten sorte, gule eller i andre [&hellip;]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":461,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[19],"tags":[],"class_list":["post-7418","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-seneste-nyheder-inuit-ataqatigiit"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/ia.gl\/kl\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/7418","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/ia.gl\/kl\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/ia.gl\/kl\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/ia.gl\/kl\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/ia.gl\/kl\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=7418"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/ia.gl\/kl\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/7418\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":7419,"href":"https:\/\/ia.gl\/kl\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/7418\/revisions\/7419"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/ia.gl\/kl\/wp-json\/wp\/v2\/media\/461"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/ia.gl\/kl\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=7418"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/ia.gl\/kl\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=7418"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/ia.gl\/kl\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=7418"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}