{"id":7406,"date":"2019-09-23T14:52:09","date_gmt":"2019-09-23T14:52:09","guid":{"rendered":"https:\/\/demo.ia.gl\/aabningsdebat-paa-baggrund-af-aabningstale-af-formanden-for-naalakkersuisut-2\/"},"modified":"2024-07-14T20:46:38","modified_gmt":"2024-07-14T20:46:38","slug":"aabningsdebat-paa-baggrund-af-aabningstale-af-formanden-for-naalakkersuisut-2","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/ia.gl\/kl\/aabningsdebat-paa-baggrund-af-aabningstale-af-formanden-for-naalakkersuisut-2\/","title":{"rendered":"\u00c5bningsdebat p\u00e5 baggrund af \u00e5bningstale af Formanden for Naalakkersuisut."},"content":{"rendered":"\n<p>Af: M\u00fate Borup Egede, formand for Inuit Ataqatigiit<\/p>\n\n\n\n<p> <strong>\u00c5bningsdebat p\u00e5 baggrund af \u00e5bningstale af Formanden for Naalakkersuisut.<\/strong><\/p>\n\n\n\n<p>Efter\u00e5rets sol h\u00e6nger lavt i horisonten. Sommerens\nlykkelige dage \u2013 med masser af lys og varme sol \u2013 erstattes af m\u00f8rke, kule og\nstorme. Den natur som vi l\u00f8bende tilpasser os, fort\u00e6ller os at tiden er kommet\ntil forandringer.<\/p>\n\n\n\n<p>&#8212;<\/p>\n\n\n\n<p>Det nye Inatsisartut\u00e5r er startet, og vi takker for\nFormanden for Naalakkersuisuts \u00e5bningstale; vi h\u00e5ber p\u00e5, at vi i denne\nefter\u00e5rssamling med konstruktivt samarbejde opn\u00e5r gode resultater for det\ngr\u00f8nlandske folk, netop fordi samfundet forventer at vi grundf\u00e6ster vores\narbejde med solid samarbejde.<\/p>\n\n\n\n<p>&#8212;<\/p>\n\n\n\n<p>Den politiske udvikling kan ikke forts\u00e6tte p\u00e5\nautomatgear, den m\u00e5 \u00e6ndres. Selvf\u00f8lgelig er Gr\u00f8nlands og det gr\u00f8nlandske folks\nselvst\u00e6ndighed og selvb\u00e6renhed altid den vigtigst m\u00e5l. Men tiden er inde til at\nvi indr\u00f8mmer, at dette m\u00e5l ikke kan realiseres med de gamle arbejdsmetoder samt\nmed en passiv tilgang til m\u00e5let, dette m\u00e5 vi indr\u00f8mme. <\/p>\n\n\n\n<p>Vi skal \u00e6ndre vores skikke og alt det vi er vant til.\nDer er det politiske lederskab og solidariteten i samfundet af afg\u00f8rende\nbetydning om vi kan opn\u00e5 de m\u00e5l som vi som samfund stiller.<\/p>\n\n\n\n<p>Vi m\u00e5 stille os et nyt vigtigt m\u00e5l for vores land og\nbefolkning. Hvis vi som land skal opn\u00e5 udviklende m\u00e5l som medf\u00f8rer sammenhold\ner tiden kommet til at vi gr\u00f8nl\u00e6ndere st\u00e5r sammen. <\/p>\n\n\n\n<p>Dette kan ikke opn\u00e5s med lukkethed. Tiden er kommet\ntil at man ud\u00f8ver magt borgern\u00e6rt og med inddragelse af dem. <\/p>\n\n\n\n<p>Gennem en \u00e5ben og samarbejdss\u00f8gende politik, vil vores\nfremtid og velf\u00e6rd st\u00e5 n\u00e6rmere. Hvis vores mangfoldighed skal v\u00e6re en styrke \u2013\nog ikke blot et tomt ord \u2013 s\u00e5 kan vi ikke undg\u00e5 at skulle lytte til dem med\nandre meninger. For det er netop der samarbejdets blomst gror. <\/p>\n\n\n\n<p>Inuit Ataqatigiit \u00f8nsker at understrege, at man har\nbrug for os alle her i landet samt at vi alle har vores plads i samfundet. <\/p>\n\n\n\n<p>Vi borgere her i landet skal f\u00f8le at vi har noget at\nv\u00e6re sammen om. Hudfarve, sprog og religion eller andre forskelle skal ikke\nmedf\u00f8re forskelsbehandling. <\/p>\n\n\n\n<p>Et samfund der p\u00e5 det \u00e5ndelige og identitetsm\u00e6ssige er\nst\u00e6rk, er det samfund der har forskellighed som styrke og som kan samarbejde\nmed andre lande; som kan samarbejde om samfundets m\u00e5l og v\u00e6rdier gennem interesser\nog behov.<\/p>\n\n\n\n<p>&#8212;<\/p>\n\n\n\n<p>Under den hektiske sommer \u2013 mens vi alle n\u00f8d den\ndejlige sommer og var i f\u00e6rd med at forsyne os til vinterforr\u00e5d af vores lands\nmangfoldige ressourcer, m\u00e6rkede vi en stor forandring \u2013 da nogen pludselig\n\u00f8nskede at k\u00f8be vores land. <\/p>\n\n\n\n<p>Vi kan alle blive enige om, at \u00f8nsket om at k\u00f8be vores\nland er aldeles urealistisk samt at det aldrig vil kunne ske. Det fik os til at\nhuske p\u00e5, at supermagternes kamp om Arktis gror i styrke dag for dag. Vi m\u00e5\nv\u00e6re p\u00e5 dupperne og vi kan ikke blot st\u00e5 med h\u00e6nderne begravet dybt i vores\nlommer. Vi m\u00e5 f\u00f8lge med udviklingen med stor opm\u00e6rksomhed. For vi ved at vores\nland har en central betydning i Arktis.<\/p>\n\n\n\n<p>&#8212;<\/p>\n\n\n\n<p>Vi har her i landet m\u00e6rket til konsekvenserne af\nklimaforandringerne p\u00e5 vores land og dets borgere. Vi har m\u00e6rket til\nkonsekvenser i vores daglige liv og i takt med vinterisens forsvinden vil nye\nskibsruter gennem Arktis komme n\u00e6rmere. Ja, skibene sejler gennem vore farvande\nallerede. Mens vi allerede nu m\u00e6rker til konsekvenserne af de globale\nklimaforandringer, m\u00e5 vi i det stille konstatere, at vi kun har m\u00e6rket til de\nsvage indledende konsekvenser.<\/p>\n\n\n\n<p>Verden har stor fokus p\u00e5 de nye handelsruter samt de\nlevende og ikke levende ressourcer der findes i Arktis. Der er stor risiko for\nat stormagternes interesse for vores ressourcer vil medf\u00f8re tiltagende\nmilitarisering af Arktis.<\/p>\n\n\n\n<p>For f\u00e5 dage siden trak Naalakkersuisut sammen med den\ndanske regering vores land ind i den Arktiske militarisering. For der \u00e5bnede\nNaalakkersuisut Kangerlussuaq til brug for det danske forsvar som en\nmilit\u00e6rbase. <\/p>\n\n\n\n<p>For det f\u00f8rste gl\u00e6der vi os over at Kangerlussuaq har\nen lysere fremtid. S\u00e6rligt hvis befolkningen f\u00e5r den eksisterende mulighed i\nfremtiden. Men for det andet rejser denne udmelding nye sp\u00f8rgsm\u00e5l som b\u00f8r\nudmeldes tydeligere overfor befolkningen.<\/p>\n\n\n\n<p>Vi m\u00e5 sp\u00f8rge os selv, om vi vitterligt \u00f8nsker at\ninddrage vores land i den stigende militarisering af Arktis. Vi \u00f8nsker\nligeledes at f\u00e5 oplyst, hvilke mandater Naalakkersuisut har benyttet til at\ngodkende flere milit\u00e6rbaser her i landet. <\/p>\n\n\n\n<p>I forvejen ved vi at Pituffik benyttes om en\nmilit\u00e6rbase, uden at vi som land f\u00e5r noget ud af det, ligesom vi gennem flere\n\u00e5r har k\u00e6mpet for at f\u00e5 et st\u00f8rre udbygge og indflydelse p\u00e5 basen, dog uden at\nopn\u00e5 synlige resultater i disse bestr\u00e6belser. Det stikmodsatte sker. Det er\nfuldst\u00e6ndigt uacceptabelt. Hvis vores land skal benyttes til milit\u00e6re form\u00e5l,\nm\u00e5 vores land og befolkning f\u00e5 udbytte af det.<\/p>\n\n\n\n<p>Skal Kangerlussuaq gentage vores negative erfaringer\nfra Pituffik? Kan vi ikke f\u00e5 indflydelse p\u00e5 forhold i vores eget land? Man kan\nikke undlade at sp\u00f8rge om, hvilket konkret aftale man har indg\u00e5et om\nKangerlussuaq. Vi kan jo se at Naalakkersuisuts udmelding i pressen samt den\ndanske regerings udmelding i pressen er vidt forskellige. <\/p>\n\n\n\n<p>K\u00e6re Naalakkersuisut; sig nu sandheden. I er\nforpligtede til at fremkomme med sandf\u00e6rdige udtalelser til samfundet. Og lad\nos nu komme v\u00e6k fra den n\u00e6rmest lovl\u00f8se regeringsf\u00f8relse der sker her p\u00e5 det\nseneste. Det fremmer ikke et konstruktivt samarbejde.<\/p>\n\n\n\n<p>&#8212;<\/p>\n\n\n\n<p>Vi kan komme ind p\u00e5 mange forskellige forhold om\nArktis samt forsvaret, men man kan kort fremkomme med disse korte bem\u00e6rkninger\n\u2013 er tiden ikke moden til, at man frems\u00e6tter et krav, om at der indg\u00e5s ny\nforsvarsaftale om brug af vores land, som vi gr\u00f8nl\u00e6ndere har indflydelse p\u00e5? <\/p>\n\n\n\n<p>Vores forsvarsm\u00e6ssige behov skal v\u00e6gtes i forhold til\namerikanernes tilstedev\u00e6relse i vores land, i den region af verden vi bor i;\nhvor der desv\u00e6rre sker en milit\u00e6r optrapning \u2013 for vi har brug for et liv i\nsikkerhed. Men vi skal ikke v\u00e6re en del af den milit\u00e6re optrapning.<\/p>\n\n\n\n<p>St\u00f8rre aktivitet i Arktis viser blot at vi i st\u00f8rre\ngrad bliver en del af den globale virkelighed og den stigende interesse af\nArktis i verden. Vi ved at dette forpligter resten af verdenen. Men vi kan ogs\u00e5\nf\u00e5 en st\u00f8rre indflydelse gennem vi udvider vores udenrigspolitik. Indflydelse,\nhandel samt andet samarbejde \u00e5bner op for disse og skaber nye muligheder. <\/p>\n\n\n\n<p>Vores interesser som samfund; b\u00e6rplukning og\nindsamling af vinterforr\u00e5d v\u00e6rner vi om. Disse er vores rettigheder, som vi skal\nk\u00e6mpe om, n\u00e5r andre stater fors\u00f8ger at \u00e6ndre disse. Vi skal altid k\u00e6mpe for\nvores land og dets befolkning. Vores land skal drives ud fra vores v\u00e6rdier og\nhvis det skal ske, m\u00e5 vi ikke glemme vores forpligtelser. <\/p>\n\n\n\n<p>Hvis vi skal have indflydelse p\u00e5 udviklingen, kan vi\nikke st\u00e5 passive, idet det er os der skal handle. Vi har ansvaret for at vi\nselv ud\u00f8ver indflydelse p\u00e5 vores egen udvikling og undg\u00e5 at det sker hen over\nhovedet p\u00e5 os og det skal vi g\u00f8re ved at vi handler og ikke venter p\u00e5 at nogen\nudefra skal v\u00e6kke os. Vi skal v\u00e6re oppe p\u00e5 dupperne, fordi vi skal v\u00e6re\nopm\u00e6rksomme p\u00e5 den indflydelse der kommer udefra til vores daglige liv, hvor vi\nskal ud\u00f8ve indflydelse omkring. <\/p>\n\n\n\n<p>Vi skal v\u00e6re bedre til at finde vores partnere for at\nhave indflydelse p\u00e5 udvikling ud fra vores egne v\u00e6rdier. Vi skal have\nindflydelse p\u00e5 internationale aftaler og deltage i forarbejderne til disse ogs\u00e5\nhvad ang\u00e5r konsekvenserne af de globale klimaforandringer.<\/p>\n\n\n\n<p>Lad os huske p\u00e5, at den nye danske statsminister har\nunderstreget at Gr\u00f8nland eges af gr\u00f8nl\u00e6ndere, ligesom at vores lands\nudenrigspolitik ikke skal styres af danske politikere. Lad os udvise rettidig\nomhu p\u00e5 denne udtalelse fra den nye danske leder. Lad os skabe et f\u00e6lles\ngrundlag for en bred gr\u00f8nlandsk udenrigspolitik.<\/p>\n\n\n\n<p>&#8212;<\/p>\n\n\n\n<p>Selv om de gode tider gentages i en uendelighed, s\u00e5\nhar medaljen som bekendt en bagside. Det er da dejligt at der er gang i vores\nlands \u00f8konomi. Men hvorn\u00e5r vil vi skabe grobund for at landets borgere skal\nudvikles gennem en forst\u00e6rket indsats?<\/p>\n\n\n\n<p>Vi skal kunne at holde time-out og reflektere over,\nhvordan resten af befolkningen kan v\u00e6re med og f\u00e5r gavn af denne \u00f8konomisk udvikling.\n<\/p>\n\n\n\n<p>Det er enhver bekendt at de borgere der gennem deres\nflid er med til at l\u00f8fte samfundet ogs\u00e5 har sv\u00e6rt ved at klare deres forpligtelser.\nMen Naalakkersuisut er ikke videre tilbageholdende med at hente yderligere\nmidler fra folks arbejdsindkomst gennem afgifter, hvilket er sket i stigende\ngrad gennem den sidste periode. Et velk\u00f8rende samfund skal ikke behandle sine\nborgere p\u00e5 denne m\u00e5de. Folk der slider sig igennem deres daglige liv skal ikke\np\u00e5l\u00e6gges andre byrder at l\u00f8fte; Nej man skal arbejde for at lette deres\nlevevilk\u00e5r. <\/p>\n\n\n\n<p>P\u00e5 grund af afgifternes position som den skjulte skat\nuden fradrag, sker der st\u00f8rre \u00f8konomisk indgreb hos arbejderklassen n\u00e5r man\n\u00f8ger afgifterne samt indf\u00f8rer nye afgifter. <\/p>\n\n\n\n<p>Uden at komme ind p\u00e5 de afgiftsforh\u00f8jelser som\nNaalakkersuisut har gjort i sommerperioden, vil jeg sige, at den seneste afgift\n\u2013 nemlig beslutningen om at \u00f8ge passagerafgiften er yderst m\u00e6rkv\u00e6rdig. Det er\ns\u00e5 m\u00e6rkv\u00e6rdigt at Naalakkersuisut bevidst har besluttet at kun ramme deres egne\nborgere, s\u00e5dan at folk udefra ikke bliver ramt. Vi \u00f8nsker at f\u00e5 oplyst om det\ner en ny politik som Naalakkersuisut vil arbejde efter i de f\u00f8lgende \u00e5r. <\/p>\n\n\n\n<p>Tiden er kommet til at finde ud af hvordan vi kan\nafskaffe afgifterne her i landet og s\u00f8rge for at der er s\u00e5 f\u00e5 afgifter som det\noverhovedet lader sig g\u00f8re. Skatte- og velf\u00e6rdskommissionen har bl.a.\nindstillet at afgifterne her i landet skal holdes p\u00e5 et absolut minimum for at\nsikre folks velf\u00e6rd. <\/p>\n\n\n\n<p>&#8212;<\/p>\n\n\n\n<p>Jeg skal lige ind p\u00e5 de historier der er kommet for\nmit \u00f8re i l\u00f8bet af sommeren. Det drejer sig om en familie der er blevet ramt af\nen alvorlig sygdom, hvor de offentlige p\u00e5l\u00e6gger dem yderligere byrder, fordi vi\npolitikere har vedtaget de rammer som det offentlige arbejder ud fra. Vi har\nalle h\u00f8rt s\u00e5danne historier og vi har familiemedlemmer der er blevet ramt af\nden virkelighed vi har besluttet. <\/p>\n\n\n\n<p>Nogle af disse f\u00e5r efter et langt og str\u00e6bsomt\narbejdsliv f\u00e5r s\u00e5 d\u00e5rlige oplevelser n\u00e5r de bliver ramt af alvorlig sygdom, at\nresten af familien kun har penge til en dags mad; udover at de ogs\u00e5 skal vende\nhver en krone for at have r\u00e5d til bolig samt andre livsforn\u00f8denheder. <\/p>\n\n\n\n<p>Efter at blive ramt af alvorlig sygdom, m\u00f8der de en\nbarsk virkelighed n\u00e5r de skal til at modtage offentlig hj\u00e6lp som f\u00f8lge af tabt\narbejdsevne. Nogle bliver tvunget til at s\u00e6lge hus, mens andre er i fare for at\nblive hjeml\u00f8se eller ER blevet hjeml\u00f8se. <\/p>\n\n\n\n<p>Det er hjertesk\u00e6rende at h\u00f8re s\u00e5danne historier. Men\ndisse er virkelighed for nogle af vores medborgere. Sygdommen kommer pludselig\n\u2013 uanset hvor sund man f\u00f8rer sit liv. <\/p>\n\n\n\n<p>N\u00e5r det k\u00f8rer s\u00e5 godt for os her i landet, at vi s\u00e5dan\nuden videre bevilger flere milliarder til nye projekter, skal vi s\u00e5 tilbyde\ns\u00e5danne forhold til de borgere der har slidt gennem et langt arbejdsliv?&nbsp; Inuit Ataqatigiit klare svar er NEJ! Man kan\nregne med os n\u00e5r l\u00f8sninger til s\u00e5danne problemer skal findes.<\/p>\n\n\n\n<p>&#8212;<\/p>\n\n\n\n<p>Det med at sundhedsv\u00e6senet vil indskr\u00e6nke sine ydelser\nsamt at man f\u00f8rst skal til at betale for at modtage behandling som\nNaalakkersuisut har haft udmelding omkring, skaber forst\u00e5eligt nok utryghed\nblandt befolkningen. <\/p>\n\n\n\n<p>N\u00e5r vi ved at folk kr\u00e6ver bedre service er meldinger\nom d\u00e5rligere service som at f\u00e5 en v\u00e5d klud smidt direkte i hovedet. Selv om\nNaalakkersuisut har planer om at ville spare, s\u00e5 siger \u00d8konomisk R\u00e5d at vores\nland har mindre udgifter til sundhedsv\u00e6senet i forhold til de lande som vi\nnormalt sammenligner os med. Vi ved at mange af vores landsm\u00e6nd flytter til\nandre landet, p\u00e5 grund af generel utilfredshed med sundhedsv\u00e6senet. <\/p>\n\n\n\n<p>Vi skal v\u00e6k fra utrygheden og v\u00e6re med til at skabe et\nsundhedsv\u00e6sen der giver tryghed til sine borgere. <\/p>\n\n\n\n<p>&#8212;<\/p>\n\n\n\n<p>I bestr\u00e6belserne p\u00e5 at vi p\u00e5 alle omr\u00e5der skal have et\nbedre liv, m\u00e5 vores grundl\u00e6ggende behov stilles i centrum. Det helt centrale\nder, er boligen. <\/p>\n\n\n\n<p>Enhver her i landet skal have et hjem. For et af\nfundamenterne for et trygt, sundt og ressourcefyldt liv er at have sit eget\nhjem.&nbsp; <\/p>\n\n\n\n<p>Status p\u00e5 boligomr\u00e5det er som alle andre omr\u00e5det b\u00e5de\ngodt og skidt. Det er n\u00f8dvendigt at alle boligejere og lejere af offentlige\nboliger har gode forhold. Vi skal blandt andet have en l\u00f8sning p\u00e5 mulighederne\nfor at kunne k\u00f8be sig sit eget hjem uden for storbyerne, hvor bankerne ikke\ntilbyder l\u00e5n til s\u00e5danne form\u00e5l. For hvis udviklingen i hele landet skal ske p\u00e5\nen balanceret m\u00e5de, skal muligheden at kunne bo i yderomr\u00e5derne v\u00e6re en\nmulighed.&nbsp;&nbsp; <\/p>\n\n\n\n<p>Vi skal have et vedvarende m\u00e5l om at skulle h\u00f8jne\nuddannelseskvaliteten. For det er uden for enhver tvivl, at uddannelse kan\nbetale sig. <\/p>\n\n\n\n<p>Vi kan atter engang i politisk \u00f8konomisk beretning\nkonstatere, at flertallet af de arbejdsl\u00f8se er ufagl\u00e6rte. Derudover ved vi, at\nder kr\u00e6ves en uddannelse i de stillinger der skal bes\u00e6ttes og som vi \u00f8nsker\nbesat.<\/p>\n\n\n\n<p>Uddannelserne kr\u00e6ver trygge b\u00f8rn som \u00f8nsker uddannelse\n\u2013 det vil sige, et sundt samfund.<\/p>\n\n\n\n<p>Hvis v\u00e6ksten skal forts\u00e6tte, kan vi ikke komme uden\nom, at skabe sunde b\u00f8rn og sunde familier. Hvis ikke vi baner vej for, at der\ntilbydes de bedst mulige forhold fra undfangelsestidspunktet, og ikke g\u00f8r\ntidlig indsats p\u00e5 de udfordringer som findes i samfundet og i familierne, vil\nen fremgang p\u00e5 uddannelsesomr\u00e5det ikke ske p\u00e5 et optimalt grundlag. <\/p>\n\n\n\n<p>Vores erfaringer med sene handlinger giver grundlag\nfor at konstatere, at tidlig indsats er den bedste handling vi kan g\u00f8re. For\nforebyggelse og tidlig indsats er de bedste investeringer i fremtiden. <\/p>\n\n\n\n<p>L\u00f8bende h\u00f8jnelse af kvaliteten af folkeskolen og hele uddannelsessektoren\nskal vi v\u00e6re f\u00e6lles om. Men lad os starte med det vigtigste. For hvis ikke vi\ngriber udfordringen ved roden vil vi ikke hurtigt kunne komme ind i kernen af\ndet vi \u00f8nsker at opn\u00e5. Lad os skabe muligheden for at kunne skabe b\u00f8rn og familier\nder er \u00e5ndeligt og fysisk st\u00e6rke. <\/p>\n\n\n\n<p>Det er tankev\u00e6kkende at Formanden for Naalakkersuisut\ni sin \u00e5bningstale ikke kom ind p\u00e5, hvad der skal ske omkring b\u00f8rns vilk\u00e5r, som\ni dette for\u00e5r skabte stor debat.<\/p>\n\n\n\n<p>&#8212;<\/p>\n\n\n\n<p>Det er n\u00f8dvendigt at revurdere uddannelses-, social-\nog erhvervspolitikken samt m\u00e5l for arbejdsmarkedsomr\u00e5det samt at man ud fra\ndenne vurdering opdaterer dette. Det skal v\u00e6re et m\u00e5l at et selvfors\u00f8rgende\nfolk skal styre deres eget land. Vi skal organisere indsatsen gennem en\nkoordinering. <\/p>\n\n\n\n<p>Landets udvikling skal ikke kun skabes af embedsfolk\nog politikerne, men tage udgangspunkt i alle borgeres indflydelse. Borgerne\nskal f\u00f8le medejerskab af landets udvikling og skal inddrages. <\/p>\n\n\n\n<p>Detaljeorienterede l\u00f8sninger og for meget opdeling p\u00e5\nindsatsomr\u00e5der skal bringes til oph\u00f8r. Sammenh\u00e6ng og udfordringer kr\u00e6ver at man\nser p\u00e5 det hele samlet og griber ind i roden af de problemer vi \u00f8nsker\nl\u00f8st.&nbsp; <\/p>\n\n\n\n<p>Gennem medansvar og gennem et sundt samfund l\u00f8fter i\nflok, skal vi sikre bedre hj\u00e6lp til dem der har behov for hj\u00e6lp, at de \u00e6ldre\ntilbydes bedre forhold, at de syge f\u00e5r en god hj\u00e6lp samt at vi alle i samfundet\nskal hj\u00e6lpe hinanden bedre til at forbedre vores levevilk\u00e5r. Det afg\u00f8rende for\nlandets fremtid er, at enhver der bor her i landet, skal have muligheder. <\/p>\n\n\n\n<p>&#8212;<\/p>\n\n\n\n<p>Det er godt at arbejdsl\u00f8shedstallene fortsat falder.\nMen det sp\u00f8rgsm\u00e5l vi kr\u00e6ver svar p\u00e5, er, hvor mange nye arbejdspladser der er\nblevet skabt i forbindelse med fald p\u00e5 ledigheden?<\/p>\n\n\n\n<p>If\u00f8lge tal fra Gr\u00f8nlands Statistik er\nungdomsarbejdsl\u00f8sheden stadigv\u00e6k h\u00f8j, og Naalakkersuisut oplyser, at der er et\nm\u00f8rketal p\u00e5 lidt over 1000 p\u00e5 omr\u00e5det. <\/p>\n\n\n\n<p>Vi skal strakt indlemme de unge arbejdsl\u00f8se samt dem\nder ikke er registrerede p\u00e5 arbejdsmarkedet og uddannelsesomr\u00e5det. <\/p>\n\n\n\n<p>De arbejdss\u00f8gende \u2013 unge eller ikke unge \u2013 skal\nmodtage den forn\u00f8dne hj\u00e6lp, s\u00e5ledes at de bliver selvfors\u00f8rgende og bliver en\ndel af flertallet der l\u00f8fter samfundet i flok. Og til de folk der er i denne\ngruppe, vil jeg sige at vi har brug for jer for at udvikle vores land. Kom og\narbejd med os \u2013 i kan l\u00f8fte opgaven.<\/p>\n\n\n\n<p>&#8212;<\/p>\n\n\n\n<p>Kommunerne har en central placering i folks daglige\nliv. Vi kan ikke komme uden om kommunerne hvad ang\u00e5r folks levevilk\u00e5r samt den\nfortsatte drift af samfundet. <\/p>\n\n\n\n<p>Det er vigtigt at kommunerne samt andre implicerede\nparter bliver inddraget i udviklingen af storbyerne, yderomr\u00e5derne samt\nbygderne, idet det er vigtigt at deres forhold ikke bliver forringede.&nbsp; For hvis der sker forringelser der, vil dette\nhave negativ indflydelse p\u00e5 folks daglige k\u00e5r. <\/p>\n\n\n\n<p>Formanden for Naalakkersuisut havde kun korte ord hvad\nang\u00e5r kommunerne i sin \u00e5bningstale. <\/p>\n\n\n\n<p>Hvad ang\u00e5r samarbejdet med dem, er der flere forhold\nvi \u00f8nsker afklaring omkring. Hvilke forestillinger har Naalakkersuisut om\nsamarbejdet med kommunerne om landets udvikling? Lad mig minde om, at der i\n2021 vil en ny udligningsmetode blive indf\u00f8rt; er denne allerede nu inddraget i\nforhandlingerne, hvad sker der? Hvilke grunde og v\u00e6rdier skal man tage\nudgangspunkt i og i hvilken grad skal inddragelserne ske?<\/p>\n\n\n\n<p>Da sp\u00f8rgsm\u00e5lene har fundamentalt betydning for\nkommunernes daglige drift, h\u00e5ber vi at arbejdet ikke sker hen over hovedet p\u00e5\nkommunerne. Vi h\u00e5ber p\u00e5, at arbejdet sker med forbedring af borgernes\nlevevilk\u00e5r for \u00f8je, uden at det kommer an p\u00e5 hvem der mener hvad og hvor.<\/p>\n\n\n\n<p>&#8212;<\/p>\n\n\n\n<p>Jeg kan heller ikke undlade at tage sp\u00f8rgsm\u00e5let om god\nregeringsf\u00f8relse. Jeg kan ikke undlade at understrege, at det med at v\u00e6re et\nmindretals Naalakkersuisut ikke er et diktatur. Det med v\u00e6re et mindretals\nNaalakkersuisut kr\u00e6ver gode samarbejdsevner og gode evner inddragelse. Dette\nkan ikke n\u00e5s gennem en lukket og navlebeskuende m\u00e5de at drive Naalakkersuisut\np\u00e5. Man kan heller ikke komme uden om at skulle lytte til andre meninger. <\/p>\n\n\n\n<p>Det kl\u00e6der ikke en god regeringsf\u00f8relse og magtens\ndeling, at der er stadigv\u00e6k stigende antal af bemyndigelser fra Inatsisartut\ntil Naalakkersuisut i Finansloven. <\/p>\n\n\n\n<p>Vi m\u00e5 stille sp\u00f8rgsm\u00e5lstegn ved, at stigende antal af\nInatsisartuts sagsomr\u00e5der s\u00e5dan uden videre overdrages Naalakkersuisut gennem\ndisse bemyndigelser. Vi inviterer jer alle til at vi sammen tager et f\u00e6lles\nskridt til at f\u00f8re landet mere demokratisk og dermed kommer v\u00e6k fra disse\nstingende antal bemyndigelser. For derved kan vi opn\u00e5 en bedre og mere\nbalanceret og lige magtdeling mellem Inatsisartut og Naalakkersuisut.<\/p>\n\n\n\n<p>&#8212;<\/p>\n\n\n\n<p>Landets daglige drift og vores daglige liv bliver i\nstor grad p\u00e5virket af vores administration. Vi har igennem mange \u00e5r v\u00e6ret enige\nom, at skulle nedbringe administrationen. Det vigtigste m\u00e5l der m\u00e5 v\u00e6re, at\nadministrationen skal v\u00e6re til gavnfor samfundet. Vi skal komme v\u00e6k fra at\nukritisk at kopiere andre landes administrationer \u2013 Vi skal grundl\u00e6gge vores\nadministration ud fra vores v\u00e6rdier og behov. <\/p>\n\n\n\n<p>Vi skal t\u00e6nke os godt om for at eliminere det\ndobbeltarbejde der sker hos det offentlige samt i de offentligt ejede\nvirksomheder. Vi deler de ressourcer som vi f\u00e5r fra borgernes lommer. Vi skal\nbruge disse p\u00e5 en retf\u00e6rdig m\u00e5de. Vi skal fjerne un\u00f8dvendige udgifter og stive\narbejdsgange.<\/p>\n\n\n\n<p>&#8212;<\/p>\n\n\n\n<p>For at f\u00e5 bedre velf\u00e6rd skal vi have et sundt\nerhvervsliv med gode udviklingsmuligheder. Hvis vi skal l\u00e6gge gode\nhelhedsorienterede rammer skal vi udvikle disse gennem medinddragelse af\nerhvervslivet. Dette for at sikre, at vi kommer med l\u00f8sninger der er\nv\u00e6kstskabende.<\/p>\n\n\n\n<p>Fiskeriet er vores vigtigste erhvervsgrundlag, og\ndette vil v\u00e6re vores hovederhverv mange \u00e5r frem, hvorfor udviklingen der skal\nske p\u00e5 b\u00e6redygtigt grundlag. Vi er gode inden for fiskeriet, hvor vi har en\nf\u00f8rende position i verden og Inuit Ataqatigiit vil utr\u00e6tteligt v\u00e6rne om, at\ndette besiddes og styres af det gr\u00f8nlandske folk.<\/p>\n\n\n\n<p>Derfor er Inuit Ataqatigiit direkte uenige i, at\nNaalakkersuisut og Demokraatit har medtaget udenlandsk ejerskab i fiskeriet i\nfiskerikommissionens arbejde. <\/p>\n\n\n\n<p>Vi er heller ikke enige om, at oppositionen er blevet\nfravalgt i forbindelse med neds\u00e6ttelsen af fiskerikommissionen. Vi \u00f8nsker en ny\nfiskerilov som vi alle kan samles om og ikke sk\u00e6ndes om. Dette \u00f8nskede\nkoalitionen ikke, men desv\u00e6rre har man gemt uenighederne til et senere\ntidspunkt. Vi skal gentage at det stadigv\u00e6k ikke er for sent. Fiskerierhvervet\nhar brug for en fiskerilov som har en bred opbakning. Lad os debattere\nuenighederne nu, mens tid er og finde sammen om l\u00f8sningerne. For at fiskeriet\nkan udvikle sig uden usikkerhed og med tro p\u00e5 fremtiden skal vi ikke f\u00f8re\nzig-zag kurs.&nbsp; <\/p>\n\n\n\n<p>Vi skal deltage i den fortsatte udvikling af andre\nerhverv, s\u00e5som turisme og r\u00e5stofindustrien. Vi skal huske p\u00e5, at der i disse\nomr\u00e5der skal drive erhverv p\u00e5 et b\u00e6redygtigt grundlag som ikke medf\u00f8re ulemper\nfor samfundet og milj\u00f8et. Vi skal s\u00e6tte enighed i centrum, uden at vi altid\nskal starte med vore uenigheder. For vores v\u00e6rdier skal altid s\u00e6ttes i centrum.\nVi skal ogs\u00e5 huske, at vi altid skal udvikle erhvervsomr\u00e5der vi magter. <\/p>\n\n\n\n<p>Vi inviterer til et samarbejde om et bredt og homogent\nerhvervsudviklingsplan som tager udgangspunkt i vores st\u00e6rke sider og\nmuligheder. Dermed kan vi i t\u00e6t samarbejde med borgerne og de implicerede\nparter opn\u00e5 at udforme en plan for en balanceret udvikling i hele landet. Ved\nat vi s\u00e6tter gode rammer giver vi vores ressourcest\u00e6rke borgere mulighed for at\nblomstre.<\/p>\n\n\n\n<p>I sin \u00e5bningstale kom Formanden for Naalakkersuisut\nkom kort ind p\u00e5 De Forenede Nationers m\u00e5l for b\u00e6redygtig udvikling \u2013 som\nforkortet bliver kaldt for SDG-m\u00e5l. Da man ikke kan v\u00e6re uenige med disse m\u00e5l,\n\u00f8nsker vi at Naalakkersuisut uddyber deres forst\u00e5else ved en samfundsudvikling\nud fra b\u00e6redygtighedsprincippet.&nbsp; <\/p>\n\n\n\n<p>&#8212;<\/p>\n\n\n\n<p>Vi skal huske p\u00e5, at udvikling og v\u00e6kst ikke alene kan\nm\u00e5les i kroner og \u00f8re. Det er vigtigt at vi medtager b\u00e5de de ydre og indre. <\/p>\n\n\n\n<p>Der er vores kulturfolk og idr\u00e6tsfolk i centrum. Lad\nos til stadighed udvikle deres vilk\u00e5r. Lad os forts\u00e6tte vores indsats om\nforbedring af idr\u00e6ttens vilk\u00e5r fra i fjor med en forbedring af kulturomr\u00e5dets\nk\u00e5r.<\/p>\n\n\n\n<p>For vi kan ikke se bort fra de rigdomme som vi f\u00e5r fra\nvores kulturfolk. De kan deltage i at opn\u00e5 et bedre selvv\u00e6rd som folk og i\nl\u00f8sningen af de sociale udfordringer vi st\u00e5r over for. Vores kulturfolk har\nogs\u00e5 evner som kan medvirke til den fortsatte udvikling hos erhvervslivet.<\/p>\n\n\n\n<p>&#8212;<\/p>\n\n\n\n<p>Lad os finde ud af, hvad der samler os.<\/p>\n\n\n\n<p>Lad os opn\u00e5 at vores b\u00f8rn og unge \u00e5r trygge rammer i\nderes liv. Dette giver grundlag for et udbytterigt folkeskoleophold samt\nvidereg\u00e5ende uddannelse. <\/p>\n\n\n\n<p>Lad os realisere at ingen her i samfundet f\u00f8ler at de\nikke har en plads \u2013 for dermed at opn\u00e5 at vi alle har en v\u00e6rdi i samfundet samt\nat vi alle er med til at l\u00f8fte samfundet.<\/p>\n\n\n\n<p>Lad os skabe et samfund som vores unge der studerer i\nudlandet, \u00f8nsker at vende hjem til efter endt uddannelse og v\u00e6re med til at\nl\u00f8fte. Lad os skabe h\u00e5befuld samfund som f\u00f8ler at der er mangfoldige muligheder\nsamt en god fremtid. Et samfund som vores \u00e6ldre \u00f8nsker at nyde deres otium\ni.&nbsp; <\/p>\n\n\n\n<p>Der er masser af udfordringer, vi skal huske p\u00e5 alle\nudfordringerne og komme med l\u00f8sninger ogs\u00e5 n\u00e5r vi bruger ressourcer p\u00e5 succes\nsom skal videreudvikles. <\/p>\n\n\n\n<p>Nye tider vil altid komme, ligesom naturen nu\nfort\u00e6ller os at efter\u00e5ret er kommet. <\/p>\n\n\n\n<p>Tider med medinddragelse vil atter vende tilbage;\nvores land vil ikke blive regeret af folk der \u00f8nsker lukkethed og som ikke\ninddrager andre i det uendelige. Nye muligheder og \u00e5benhed vil igen indtage\ndette rum.&nbsp; <\/p>\n\n\n\n<p>Lad os v\u00e6lge en l\u00f8n som man kan leve af og som kan \u00f8ge\nfolks velf\u00e6rd. Vi skal v\u00e6k fra hovsal\u00f8sninger \u2013 lad os begynde arbejdet i\nudfordringernes rod. <\/p>\n\n\n\n<p>Lad os s\u00e6tte og samarbejde om et retf\u00e6rdigt Gr\u00f8nland.\nLad os v\u00e6re f\u00e6lles om at nedbryde uligheden. Arbejderklassen og middelklassen\nskal ogs\u00e5 have gavn af de gode tider. <\/p>\n\n\n\n<p>Lad os skabe h\u00e5b ude i samfundet og bane vej for en\nfornyet udvikling. Et samfund der er \u00e5ndeligt rigt har kr\u00e6fter til at udf\u00f8re\ndet h\u00e5rde slid og har overskud til at v\u00e6rne om dem der har brug for hj\u00e6lp. Alt\ndette kan vi opn\u00e5 i f\u00e6llesskab.<\/p>\n\n\n\n<p>Vi har brug for at vores land giver os bedre levevilk\u00e5r\nog vi har brug for at vores land atter f\u00e5r befolkningstilv\u00e6kst.&nbsp; <\/p>\n\n\n\n<p>Det er netop derfor vi st\u00e5r her i dag, hvor borgerne\nhar udvist os tillid til at vi tjener dem efter bedste evne.&nbsp; <\/p>\n\n\n\n<p>Man s\u00e6tter lid til os, men vi er ogs\u00e5 bekendte med at\nvi kun gennem en handling og slid kan skabe resultater. Ingen kan l\u00f8fte\nsamfundet alene, men ved at vi st\u00e5r sammen kan vi opn\u00e5 store m\u00e5l. Vi har pligt\ntil at skabe udvikling for vores land og dets befolkning.<\/p>\n\n\n\n<p>Hvis vi skal \u00f8ge den \u00f8konomiske v\u00e6kst og \u00f8nsker at\nblive selvb\u00e6rende \u00f8konomisk, s\u00e5 har vi brug for alle h\u00e6nder. <\/p>\n\n\n\n<p>Vi har pligt til at vide hvad vi foretaget og ikke blot kommer med uendelige meningstilkendegivelser og landets regering skal v\u00e6re dem der baner vej og realiserer det m\u00e5l som samfundet stiller dem. De har en hellig forpligtelse til at inddrage borgerne samt l\u00f8bende orientere dem om arbejdet. De skal v\u00e6rne om den magt som borgerne giver gennem deres stemmer. De skal samle HELE landet og HELE befolkningen.<\/p>\n\n\n\n<p>Tak<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>Af: M\u00fate Borup Egede, formand for Inuit Ataqatigiit \u00c5bningsdebat p\u00e5 baggrund af \u00e5bningstale af Formanden for Naalakkersuisut. Efter\u00e5rets sol h\u00e6nger lavt i horisonten. Sommerens lykkelige dage \u2013 med masser af lys og varme sol \u2013 erstattes af m\u00f8rke, kule og storme. Den natur som vi l\u00f8bende tilpasser os, fort\u00e6ller os at tiden er kommet til [&hellip;]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":461,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[19],"tags":[],"class_list":["post-7406","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-seneste-nyheder-inuit-ataqatigiit"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/ia.gl\/kl\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/7406","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/ia.gl\/kl\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/ia.gl\/kl\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/ia.gl\/kl\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/ia.gl\/kl\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=7406"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/ia.gl\/kl\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/7406\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":7407,"href":"https:\/\/ia.gl\/kl\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/7406\/revisions\/7407"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/ia.gl\/kl\/wp-json\/wp\/v2\/media\/461"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/ia.gl\/kl\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=7406"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/ia.gl\/kl\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=7406"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/ia.gl\/kl\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=7406"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}