<\/p>\n
K\u00e6re delegerede, lokalafdelinger, folkevalgte, hovedbestyrelsen, k\u00e6re alle som er her i dag, k\u00e6re partif\u00e6ller<\/p>\n
For 40 \u00e5r siden, netop som man her i landet skulle i gang med en ny politisk og demokratisk \u00e6ra, blev vores parti, Inuit Ataqatigiit, dannet. Optakten havde v\u00e6ret organiseringen af Aasiviit og lokalafdelingen KIA i K\u00f8benhavn. Stifterne af vores parti var dog i 1978 blevet enige om, at det var tid til at tage skridtet videre.<\/p>\n
Vi ved nok alle, hvilken holdning vi i Inuit Ataqatigiit havde da man i 1979 indf\u00f8rte hjemmestyret og det er nemt at forestille sig, at det netop var \u00f8nsket om indflydelse p\u00e5 denne proces som lagde grunden for stiftelsen af partiet i 1978. Vi \u00f8nskede ikke at stemme ja til hjemmestyret, uden at vi var forudg\u00e5ende var anderkendt som et folk, men vores stiftere havde ogs\u00e5 en lang r\u00e6kke andre m\u00e5l.<\/p>\n
Aqqaluk Lynge sagde i Atuagagdliutit som udkom den 16. november 1978:<\/p>\n
\u201dVi har fem m\u00e5l: 1) At f\u00e5 anerkendt at den oprindelige befolkning alene i f\u00e6llesskab har ejendomsretten til landet. 2) At organisationen p\u00e5 alle m\u00e5der skal st\u00f8tte Inuits bestr\u00e6belser p\u00e5 at danne en Inuit f\u00f8deration. 3) At alle former for produktionsmidler, der ejes af stater, multinationale selskaber og selskaber stiftet i profit-\u00f8jemed, skal overdragelse til den gr\u00f8nlandske stat eller bygde- og bysamfund. Den af arbejderne skabte v\u00e6rdi skal fordeles retf\u00e6rdigt, s\u00e5 den kommer den samlede befolkning til gode. P\u00e5 samtlige arbejdspladser skal planl\u00e6gning, drift, styring og beslutningsprocessen varetages af samtlige medarbejdere i f\u00e6llesskab. 4) At st\u00f8tte andre undertrykte nationer i deres kamp. 5) At danne et landsd\u00e6kkende forbund af Inuit Ataqatigiit\u201d.<\/p>\n
N\u00e5r man l\u00e6ser de forskellige interviews i aviserne som udkom i 1978 er der ingen tvivl om, at det var et venstreorienteret parti der blev dannet. Man fulgte med i, hvad der skete i andre lande, og med et fokus p\u00e5 vores egne v\u00e6rdier blev dette grundlaget for de v\u00e6rdier partiet blev bygget p\u00e5. At st\u00f8tte andre folkef\u00e6rd, ikke kun at se p\u00e5 os selv, vores eget land og folk, men med udsyn blev vores partis m\u00e5l formuleret.<\/p>\n
I ovenn\u00e6vnte avis siger Aqqaluk Lynge ogs\u00e5:<\/p>\n
\u201dMedlemmerne m\u00e5 have en god socialistisk, teoretisk baggrund, s\u00e5ledes at det fremtidige arbejde kan bygges efter de retningslinjer, der er stor erfaring for rundt omkring i verden\u201d.<\/p>\n
S\u00e5dan er det fortsat i dag. Partiet har fra start baseret sig p\u00e5 socialismen og internationalismen.<\/p>\n
Derfor er jeg glad for, at jeg blev formand for et parti, som ikke l\u00e6ngere var nyt, men som havde skabt sig en politisk modenhed i arbejdet i Inatsisartut, kommunerne, bygdebestyrelserne og i Folketinget. Vi har siddet med enorme ansvar, uden at miste vores r\u00f8dder i dette store arbejde.<\/p>\n
Vi har arbejdet h\u00e5rdt for at sikre partiet et bedre organisatorisk fundament. Det der st\u00e5r klart er, at et parti hvis medlemmer ikke er i politik for magten i sig selvs skyld, men som s\u00e5 dybt som det er tilf\u00e6ldet arbejder med mennesker i centrum og baseret p\u00e5 ideologi kan blive meget diffust. Hvor mange medlemmer har lokalafdelingerne? Hvem er de der aktivister? Hvem er leder af lokalafdelingerne?<\/p>\n
I vores parti har det p\u00e5 intet tidspunkt v\u00e6ret de sp\u00f8rgsm\u00e5l der har v\u00e6ret det centrale, men det politiske indhold og vores m\u00e5l. Ved stiftelsen af vores parti blev Aqqaluk Lynge spurgt til, hvor mange medlemmer vi havde, hvortil han svarede: \u201dDet har vi ingen n\u00f8jagtige tal p\u00e5. For os t\u00e6ller det ikke s\u00e5 meget, hvor mange medlemmer, vi har. Det, der t\u00e6ller, er de aktive\u201d (s\u00e5dan er jeg ogs\u00e5 blevet spurgt og svarede pr\u00e6cis det samme). P\u00e5 et sp\u00f8rgsm\u00e5l om, hvordan vi arbejder, svarede han: \u201dDet der bliver opn\u00e5et arbejdsm\u00e6ssigt til daglig, former organisationen. Vi har ikke form\u00e6nd eller sekret\u00e6rer. Det eneste vi har efter traditionelt m\u00f8nster er en der passer kassen\u201d. Godt vi har haft en til at passe kassen, og selvom der blev sagt til pressem\u00f8det da jeg meldte at jeg trak mig, at vi tidligere har arbejdet uden \u00e9n bestemt formand, s\u00e5 er jeg glad for, at vi b\u00e5de har form\u00e6nd og sekret\u00e6rer i dag.<\/p>\n
For i dag har vi en mere organiseret organisation med vedt\u00e6gter og vores landsm\u00f8der er uden afbrydelser blevet afholdt gennem de 40 \u00e5r. Det vi dog skal l\u00e6re af fra dengang i slutningen af 1970\u2019erne er, at det var arbejdet i lokalafdelingerne som var det b\u00e6rende.<\/p>\n
Hvis jeg skal n\u00e6vne noget, som jeg under min formandstid har savnet, s\u00e5 det netop dette. At lokalafdelingerne i h\u00f8jere grad er fora for politiske debatter, som deltager i det daglige demokrati. At der er flere lokale arrangementer, hvor man som befolkning og samfund kan dr\u00f8fte udviklingen. Jeg vil gerne opfordre til, at lokalafdelingerne i de kommende \u00e5r ikke venter p\u00e5 den udstrakte h\u00e5nd fra centralt hold, men selv skaber debat, danner meninger og i det hele taget lader aktiviteterne boble. Det har partiets ledelse brug for.<\/p>\n
K\u00e6re venner,<\/p>\n
I 2014 da jeg blev valgt som formand gav landsm\u00f8det mig og resten af ledelsen jeres tillid. Jeg takker for alt der er sket i mine \u00e5r som formand. Vi har k\u00e6mpet h\u00e5rdt for at leve op til jeres tillid og til de m\u00e5l vi sammen satte. Ved landsm\u00f8det i 2017 aflagde jeg en lang beretning, og jeg vil ikke gentage de mange ting jeg var inde p\u00e5 dengang. Men vi har opn\u00e5et rigtig meget, ogs\u00e5 i perioden fra 2017 til nu.<\/p>\n
Ved landsm\u00f8det i Ilulissat fremlagde vi vores klare m\u00e5l til kommunalvalget. Og vi n\u00e5ede vores m\u00e5l.<\/p>\n
Vi har nu borgmestre i to kommuner, gik frem i stort set hele landet, vi bredte bygdebestyrelsernes bef\u00f8jelser ud, og vedtog dem ved lov, ligesom vi rettede op p\u00e5 adgangen til n\u00e6rdemokratiet og tog skridt i den retning.<\/p>\n
Vores borgmestre Asii Chemnitz Narup og Ane Hansen arbejder til alle tider h\u00e5rdt for os alle sammen og jeg takker dem inderligt. I er begge i gang med store og omfattende projekter i jeres kommuner, og jeg hvor meget i har brug for klar opbakning fra partiet.<\/p>\n
Jeg h\u00e5ber, at i f\u00e5r et godt og t\u00e6t samarbejde med den kommende ledelse, og jeg h\u00e5ber, at i f\u00e5r en lige s\u00e5 god og konstruktiv dialog som vi har haft med hinanden.<\/p>\n
—<\/p>\n
I vores tid i koalition fra 2016 til 2018 gik vi til arbejdet med \u00f8je for de udfordringer der er iblandt befolkningen, og vi n\u00e5ede en hel masse.<\/p>\n
Midt i andre partiers storhedsvanvid og interne magtkampe gik vi fra Inuit Ataqatigiit jordn\u00e6rt i gang med arbejdet, uden at skifte vores ministre ud i tide og utide og k\u00e6mpede vores i den korte koalitionstid.<\/p>\n
Jeg tog som formand ansvaret for socialomr\u00e5det og jeg er stolt af det arbejde vi n\u00e5ede at udf\u00f8re og s\u00f8s\u00e6tte p\u00e5 den korte tid. S\u00e6rligt udsatte familier, b\u00f8rn og unge m\u00e6rker i dag de tiltag vi fik gennemf\u00f8rt og sat i gang. Vi satte i h\u00f8js\u00e6det at videref\u00f8re meget af det arbejde vores forg\u00e6ngere fra IA havde sat i gang, p\u00e5 baggrund af vores v\u00e6rdier. Langsigtet syn, forebyggelse og tidlig indsats blev genindf\u00f8rt.<\/p>\n
Loven om st\u00f8tte til b\u00f8rn. Fokus p\u00e5 forholdene for personer med handikap og en klarhed omkring, at personer med handikap har ret til ligestilling i samfundet. En omfattende og h\u00e5ndgribelig bek\u00e6mpelse af seksuelle overgreb. Fokus p\u00e5 hjeml\u00f8shed og fattigdom. Ligebehandling og fokus p\u00e5, at vi alle er lige v\u00e6rd. Plads til alle i samfundet. Barselsfond. Social\u00f8konomiske virksomheder. Ytringsfrihed og det ansvar der f\u00f8lger med. Det er nogle af de ting vi k\u00e6mpede for og jeg takker for, at der har v\u00e6ret opbakning i hele partiet til den vision og prioritering jeg som formand havde.<\/p>\n
P\u00e5 samme m\u00e5de tog vi ogs\u00e5 ansvaret for sundhedsomr\u00e5det i de \u00e5r, selvf\u00f8lgelig velovervejet. Vores sundhedssektor er et af de omr\u00e5der som h\u00e5rdest har behov for at blive rettet op p\u00e5 og er ogs\u00e5 vores st\u00f8rste post p\u00e5 finansloven. Jeg vil gerne takke dig, Agathe Fontain, for at du med mod og g\u00e5p\u00e5mod igen tog ansvaret for omr\u00e5det. Vi viste atter p\u00e5 de ikke engang to \u00e5r, at n\u00e5r Inuit Ataqatigiit tager sundhedsomr\u00e5det, s\u00e5 sker der noget, og det sker p\u00e5 baggrund af fornuft og flere midler. Finansieringen af b\u00f8rneafdelingen og ikke mindste et fokus p\u00e5 bedre rammer for psykiatrien er bare et par ting der kan n\u00e6vnes.<\/p>\n
Ogs\u00e5 finansomr\u00e5det rykkede vi markant p\u00e5. Aqqaluaq B. Egede, jeg takker for, at du ville tage dette ansvar. Noget af det mest h\u00e5ndgribelige der b\u00f8r n\u00e6vnes her er indf\u00f8rslen af ens priser p\u00e5 el og vand, som vi satte i v\u00e6rk under vores tid p\u00e5 posten. Jeg ved, at andre partier gerne \u00f8nsker at have ansvaret for dette, men det er et af vores resultater ligesom vi ogs\u00e5 sikrede, at borgere med g\u00e6ld til det offentlige kan f\u00e5 en mere menneskelig og n\u00e6r r\u00e5dgivning. Det var et af vores forslag, som vi gennemf\u00f8rte.<\/p>\n
Med vores holdning til uran, vores nej til uran, som vi underbygger med vores viden fra verden omkring os og som vi deler med mange borgere i dette samfund, i behold, gik vi i koalition med ja-til-uran partier. Det har vi gjort f\u00f8r og vi kommer h\u00f8jst sandsynligt ogs\u00e5 til at g\u00f8re det igen. Med politisk kl\u00f8gt, evnen til at samle, lytte til akt\u00f8rerne, og uden at g\u00e5 p\u00e5 kompromis med vores partis v\u00e6rdier l\u00f8ste M\u00fate B. Egede denne enorme opgave. Han viste, at r\u00e5stoffer er s\u00e5 meget mere og andet end uran, og at vi kan sikre en udvikling uden uran.<\/p>\n
Uden at g\u00e5 i yderligere detaljer med mere af vores arbejde i koalition vil jeg blot samlet sige dette. Ja, det er altid sv\u00e6rt at skulle tage beslutning om, hvorvidt man skal g\u00e5 i koalition eller ej. Der er meget der skal vejes og v\u00e6re opm\u00e6rksom p\u00e5, resultater og kompromisser for partiet der skal overvejes og ikke mindst skal der ses p\u00e5, hvad man kan give samfundet og befolkningen. De synlige og usynlige resultater vi skabte i den periode er mange, og jeg er sikker p\u00e5, at vi alle som var med ser tilbage p\u00e5 tiden uden at fortryde.<\/p>\n
Jeg vil gerne takke hovedbestyrelsen, inatsisartutgruppen, vores bagland p\u00e5 hele kysten, og jer der tog ministeransvar for jeres deltagelse og meninger i forl\u00f8bet.<\/p>\n
Jeg m\u00e5 dog ogs\u00e5 tilf\u00f8je, at vores parti ogs\u00e5 er rigtig god til at v\u00e6re i opposition. Det ses m\u00e5ske ikke s\u00e5 tydeligt ude fra, men sikke meget vi kan opn\u00e5 og realisere, ogs\u00e5 som opposition. Vores m\u00e5de at arbejde p\u00e5, vores grundighed, st\u00e6dighed og velfunderede arbejde g\u00f8r, at vi sammen opn\u00e5r rigtig meget. Dette har v\u00e6ret en af de st\u00f8rste gl\u00e6der for mig i min tid som formand.<\/p>\n
Vores inatsisartutgruppe, som i disse \u00e5r forandrede sig en del, l\u00e6gger altid mere arbejde, flere forslag, end andre partier, og det sikrer resultater.<\/p>\n
Derfor var det uden nogen form for tvivl om, at vi ogs\u00e5 kunne skabe resultater som opposition, at jeg og en samlet hovedbestyrelse tog beslutning om ikke at g\u00e5 i koalition efter valget i for\u00e5ret, og for s\u00e5 vidt ogs\u00e5 her i efter\u00e5ret da koalitionen faldt fra hinanden.<\/p>\n
Det er en af de ting der g\u00f8r det trygt, at v\u00e6re medlem og at v\u00e6re formand for Inuit Ataqatigiit.<\/p>\n
Vores parti har aldrig v\u00e6ret afh\u00e6ngig af magt. Og vi har aldrig v\u00e6ret medmisbrugere af magt, p\u00e5 den m\u00e5de et familiemedlem til en alkoholiker kan blive medalkoholiker.<\/p>\n
Jeg vil gerne sige det klart: at der nu siden 2013 har v\u00e6ret rod i den \u00f8verste regeringsledelse af landet, ustabilitet, udskiftninger, ingen retning, intern strid og magtkampe, mener jeg udspringer af en magtafh\u00e6ngighed.<\/p>\n
Vi har store udfordringer med misbrug af alkohol og hash, med ludomani og andre afh\u00e6ngigheder. Magtafh\u00e6ngighed skal med p\u00e5 listen. Konsekvensen er en mangel p\u00e5 fornuft i b\u00e5de den politik der f\u00f8res og i ledelsesstilen. Jeg bliver bekymret af at se p\u00e5. Jeg bliver bekymret, fordi jeg ser udfordringerne i samfundet, kender udfordringerne, og ved, at det ikke er der man i regeringen l\u00e6gger kr\u00e6fterne.<\/p>\n
Det siges igen og igen, at vores \u00f8konomi er i fremgang, men er det politiske landskab i fremgang? Jeg mener vi har en regering med et etisk og moralsk underskud. Det er mit h\u00e5b, at Inuit Ataqatigiit til stadighed vil v\u00e6re et alternativ til dette underskud.<\/p>\n
Der bliver meget at rydde op i \u00e5rene som kommer. Mange borgere s\u00e6tter deres lid og h\u00e5b til Inuit Ataqatigiit.<\/p>\n
Lad os i vores politisk altid v\u00e6re helhedsorienterede, realistiske og s\u00e6tte samfundets behov i centrum.<\/p>\n
I valgkampen i \u00e5r og efterf\u00f8lgende har vores parti v\u00e6ret samlet om fremadsynede og vigtige udspil. Vi har vist, at vi kan s\u00e6tte klare m\u00e5l for \u00f8konomisk udvikling og t\u00e6nke nyt. Der kan selvf\u00f8lgelig v\u00e6re mange meninger i et stort parti som Inuit Ataqatigiit. Jeg har til alle tider set det som mit ansvar som formand, at se p\u00e5 landet i helhed og finde og lede til velfunderede l\u00f8sninger.<\/p>\n
Jeg vil igen komme med en opfordring. Politik sker ikke kun ved valgene. I demokratiet er der en konstant debat, og et konstant behov for at h\u00f8re meninger. Vi skal inddrage mere, men vi skal ogs\u00e5 l\u00e6gge mere v\u00e6gt p\u00e5, at der ogs\u00e5 ligger et ansvar hos borgerne for at involvere sig. P\u00e5 samme m\u00e5de er det vigtigt, at lokalafdelingerne er mere aktive, ogs\u00e5 n\u00e5r der ikke er valg p\u00e5 trapperne. Det ligger hos jer at deltage, at debattere, at holde gang i gryden.<\/p>\n
Inden jeg afslutter vil jeg gerne vende tilbage til kommunerne. For vi har som parti noget vi skal st\u00f8tte op om og passe godt p\u00e5. Alle vores kommunalvalgte udf\u00f8rer et stort og vigtigt stykke arbejde. Der er masser af arbejde i forhold til at styrke n\u00e6rdemokratiet og den borgern\u00e6re service. I nord skal der udvikles, i fiskeriet og turismen og andre omr\u00e5der. I syd skal vi sikre mere trygge vilk\u00e5r for befolkningen og det skal der samarbejdes om. I Qeqqata kommer nogle udfordrende \u00e5r, da der med al sandsynlighed vil ske \u00e6ndringer i trafikstrukturen.<\/p>\n
Jeg vil gerne se s\u00e6rligt p\u00e5 de udfordringer vi har i de kommuner vi har ledelsen i. I Kommune Qeqertalik er man i gang med udviklingen af en helt ny struktur og ledelsesform. De g\u00e5r modigt forrest i denne forandringsproces. Der vil selvf\u00f8lgelig v\u00e6re mange udfordringer, nogle ting vil lykkes andre vil ikke. Jeg vil gerne takke vores borgmester og kommunalbestyrelse for at i tager dette ansvar i den ene af de nye kommuner her i landet.<\/p>\n
I hele lufthavnsdebatten er Kommune Qeqertalik den kommune vi aldrig h\u00f8rer om. Men det er bydende n\u00f8dvendigt, at vi i forbindelse med lufthavnsudvidelserne f\u00e5r udbygget erhvervsmulighederne i denne kommune. S\u00e6rligt fordi der lige nord for kommunen nu skal udbygges en lufthavn, som kun f\u00e5r succes og overskud, hvis den tiltr\u00e6kker flere rejsende. Kommune Qeqertalik bliver modtageren af de mange flere turister.<\/p>\n
De to nordligste kommuner skal koordinere og samarbejde langt bedre for at sikre, at modtagerapparatet bliver klar. Og det er borgerne som skal tage fat, og tage ansvar.<\/p>\n
Der er stor tillid til Inuit Ataqatigiit i Kommuneqarfik Sermersooq, det s\u00e5 vi igen ved de seneste valg. Vi er n\u00f8dt til at tage ansvar; og udvikle Nuuk yderligere<\/p>\n
Vi m\u00e5 aldrig glemme vigtigheden af kontinuerligt at udvikle Nuuk som landets hovedstad, som arktisk hovedstad. Vi m\u00e5 som samfund tilegne os en stolthed over vores hovedstad.<\/p>\n
Uanset hvor vi er i landet b\u00f8r vi v\u00e6re glade for et Nuuk i fremgang. Uanset hvor vi er i landet, vil dette komme os til gode.<\/p>\n
Jeg er ikke et \u00f8jeblik i tvivl om, at med den lufthavnspakke som af et flertal er vedtaget, s\u00e5 bliver Nuuk endnu mere lokomotivet som tr\u00e6kker udviklingen i hele landet. Hvis lufthavnene skal skabe v\u00e6kst, s\u00e5 skal vi v\u00e6re bevidste om Nuuks centrale rolle. Fordi trafikken til Nuuk bliver rentabel kan vi betale for de andre lufthavne, og hvis det g\u00e5r godt i Nuuk vil det ogs\u00e5 give midlerne til at udvikle resten af trafikstrukturen.<\/p>\n
Det jeg vil sige er meget klart: Lad os som samfund og land holde op med at se surt p\u00e5 Nuuk, og holde af vores hovedstad med en f\u00e6lles stolthed og ejerskabsf\u00f8lelse omkring hovedstaden, i stedet for at s\u00e6tte Nuuk op imod resten af kysten. Vi har brug for Nuuk.<\/p>\n
Med disse ord om min f\u00f8deby skal jeg til at runde af.<\/p>\n
—<\/p>\n
Det er selvf\u00f8lgelig sjovt, at l\u00e6se i aviserne fra 1978 om vores partis v\u00e6rdier ved stiftelsen og t\u00e6nke tilbage. Vi k\u00e6mpede ogs\u00e5 dengang for oprindelige folks rettigheder, en kamp vi har fortsat i \u00e5rtier. Oprindelige folks rettigheder er nu anerkendt i FN. Vi er anerkendt som et folk, vi har indf\u00f8rt selvstyre, vi har r\u00e5deretten over vores r\u00e5stoffer. Vi har udviklet samfundet ved at udvide vores rettigheder. Vi har forst\u00e5et, at med rettigheder kommer ansvar. Vi har forst\u00e5et, at kampen for oprindelige folks rettigheder ikke handler om splittelse.<\/p>\n
I \u00e5rets sidste Atuagagdliutit i 1978 var der fra en borger en reaktion p\u00e5 Aqqaluks og vores partif\u00e6llers udmeldinger, den havde denne overskrift: \u201dVi vil ikke v\u00e6re som dem i Sydafrika\u201d. Det borgeren mente var, at han ikke \u00f8nskede vi skulle diskriminere p\u00e5 baggrund af identitet og race, og splittes.<\/p>\n
Allerede i 1983 havde vi et klart svar p\u00e5 det, da vi havde sloganet \u201dLighed, ikke diskrimination\u201d. P\u00e5 et meget tidligt tidspunkt n\u00e5ede vi i Inuit Ataqatigiit de konklusioner, som mange partier f\u00f8rst er igennem nu.<\/p>\n
At sige, at der er plads til alle er en del af dette. Fundamentet er skabt for mange \u00e5r siden, og det er dette fundament som i fremtiden vil sikre, at vi lever i fred med hinanden, og bliver flere igen.<\/p>\n
Jeg vil sige det p\u00e5 denne m\u00e5de: Et menneske er aldrig halvt. Et menneske er altid helt. Der er ingen halve gr\u00f8nl\u00e6ndere, vi er alle hele mennesker.<\/p>\n
Her ved generationsskiftet, kan det f\u00f8les som om, man mangler de meget h\u00e5ndgribelige m\u00e5l som vores forg\u00e6ngere havde dengang i 1970\u2019erne.<\/p>\n
Men jeg mener, at vi den nye generation har klare m\u00e5l som bygger videre p\u00e5 det vores forg\u00e6ngere har opn\u00e5et. Ligestilling, ligev\u00e6rdighed, ingen undertrykkelse. Efter vi har taget ansvar for det meste selv, vender disse m\u00e5l ikke l\u00e6ngere ud mod en modpart ude i verden, men indad mod os selv. At finde fred iblandt hinanden, at finde plads iblandt hinanden. At v\u00e6re fri.<\/p>\n
Et st\u00e6rkt, selvb\u00e6rende samfund best\u00e5r af mennesker som lever i fred med hinanden, fri for diskrimination p\u00e5 baggrund af k\u00f8n, hudfarve, seksuel orientering, sprog eller andet.<\/p>\n
—<\/p>\n
Tillykke til os alle med vores 40 \u00e5r!<\/p>\n
Jeg har b\u00e5de set frem til dette ekstraordin\u00e6re landsm\u00f8de og f\u00f8lt lidt vemod. Jeg har meget at takke for, og i dag er ogs\u00e5 mit farvel til politik.<\/p>\n
Tak til alle medarbejdere som har arbejdet for os \u2013 alle og enhver har trukket et k\u00e6mpe l\u00e6s sammen med os.<\/p>\n
Jeg takker jer alle for tilliden til at tage del i ledelsen af vores elskede parti.<\/p>\n
<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
K\u00e6re delegerede, lokalafdelinger, folkevalgte, hovedbestyrelsen, k\u00e6re alle som er her i dag, k\u00e6re partif\u00e6ller For 40 \u00e5r siden, netop som man her i landet skulle i gang med en ny politisk og demokratisk \u00e6ra, blev vores parti, Inuit Ataqatigiit, dannet. Optakten havde v\u00e6ret organiseringen af Aasiviit og lokalafdelingen KIA i K\u00f8benhavn. Stifterne af vores […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":461,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[19],"tags":[],"class_list":["post-7216","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-seneste-nyheder-inuit-ataqatigiit"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/ia.gl\/kl\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/7216","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/ia.gl\/kl\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/ia.gl\/kl\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/ia.gl\/kl\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/ia.gl\/kl\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=7216"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/ia.gl\/kl\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/7216\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":7217,"href":"https:\/\/ia.gl\/kl\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/7216\/revisions\/7217"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/ia.gl\/kl\/wp-json\/wp\/v2\/media\/461"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/ia.gl\/kl\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=7216"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/ia.gl\/kl\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=7216"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/ia.gl\/kl\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=7216"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}