{"id":7154,"date":"2018-10-05T11:33:19","date_gmt":"2018-10-05T11:33:19","guid":{"rendered":"https:\/\/demo.ia.gl\/aabningsdebat-paa-baggrund-af-aabningstale-af-formanden-for-naalakkersuisut\/"},"modified":"2024-07-14T20:46:28","modified_gmt":"2024-07-14T20:46:28","slug":"aabningsdebat-paa-baggrund-af-aabningstale-af-formanden-for-naalakkersuisut","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/ia.gl\/kl\/aabningsdebat-paa-baggrund-af-aabningstale-af-formanden-for-naalakkersuisut\/","title":{"rendered":"\u00c5bningsdebat p\u00e5 baggrund af \u00e5bningstale af Formanden for Naalakkersuisut."},"content":{"rendered":"

L\u00e6s den samlede udtalelse fra Inuit Ataqatigiit Formand Sara Olsvigsved\u00a0 \u00e5bningsdebat p\u00e5 baggrund af \u00e5bningstale af Formanden for Naalakkersuisut.<\/em><\/h4>\n

Lad os sammen v\u00e6rne om demokratiet<\/strong><\/p>\n

En ny valgperiode er i gang, den 13. siden vi fik Inatsisartut, Gr\u00f8nlands Parlament. Og i \u00e5r markerer vi endnu en milep\u00e6l i vores demokrati. Det er 30 \u00e5r siden vi ogs\u00e5 her i landet adskilte regering og parlament. Magtens deling er helt fundamentalt for vores samfund. Dens form\u00e5l er at sikre, at der er balance i den m\u00e5de magten er fordelt. Derfor er det altid med stolthed vi st\u00e5r her i salen p\u00e5 vegne af befolkningen og demokratiet, og med nye folkevalgte iblandt os. Vi h\u00e5ber at kunne leve op til de forventninger man med rette b\u00f8r have til os om samarbejde.<\/p>\n

Jeg vil gerne benytte denne lejlighed til at takke alle som tr\u00e5dte vejen for os. Velkommen til alle jer medlemmer til starten af dette inatsisartut\u00e5r.<\/p>\n

Vi skal v\u00e6rne om parlamentarismen<\/strong><\/p>\n

Vi har noget vi skal v\u00e6rne om. Parlamentarismen kan let udfordres n\u00e5r en koalition eller et valgforbund ikke kan adskille den regeringsm\u00e6ssige opgave fra den parlamentariske opgave. Det er vores f\u00e6lles opgave, at sikre det ikke sker.<\/p>\n

I min tale i dag har jeg tre hovedemner jeg gerne vil dr\u00f8fte. De menneskelige forhold, behovet for brede forlig om fiskeriloven og lufthavnene og endelig vores sikkerhedspolitiske udfordringer i et stadig mere udsat Arktis.<\/p>\n

F\u00f8rste vil jeg forsikre jer om, at et fors\u00f8g p\u00e5 politisk at marginalisere Inuit Ataqatigiit ikke kan lykkes. Det er vores parti simpelthen for produktivt til. Vi t\u00e6nker, derfor er vi. Vi handler, derfor bliver vi. Vi k\u00e6mper for befolkningen frem for at k\u00e6mpe om taburetter. Vi g\u00e5r gerne i regering, og vi g\u00e5r gerne i opposition. I denne omgang har der ingen tvivl v\u00e6ret hos os om, at opposition er det mest rigtige for os. Vi har gjort klart, hvad der er grunden til dette.<\/p>\n

Politik er ikke et nulsums-spil<\/strong><\/p>\n

Gr\u00f8nlandsk politik er ikke et nulsums-spil.<\/p>\n

Det betyder, at uanset at en sag sikrer \u00e9t parti hvad de har \u00f8nsket betyder det ikke, at et andet parti har tabt. Politik er dialog, politik er kompromiser, politik er meninger som m\u00f8des, og alle kan vinde i samme sag, ligesom alle kan tabe i samme sag.<\/p>\n

Derfor lyder det godt for os, n\u00e5r koalitionen og st\u00f8ttepartiet siger, at der er plads til Inuit Ataqatigiit i de kommende forlig. Det er vi glade for, for aftaler i en mindretalskoalition med et middelstort st\u00f8tteparti er ikke brede forlig. Brede forlig f\u00e5r vi f\u00f8rst hvis I og vi form\u00e5r at m\u00f8des p\u00e5 tv\u00e6rs af koalition og opposition, og dem derimellem.<\/p>\n

Vi kr\u00e6ver et l\u00f8ft af handikapomr\u00e5det<\/strong><\/p>\n

Men lad os nu ogs\u00e5 bruge vores energi p\u00e5 de virkelige udfordringer ude i blandt befolkningen.<\/p>\n

I vinter var jeg en tur i Uummannaq. Her m\u00f8dte jeg en mand med handikap som alle dage han kan komme til det benytter sig af kommunens v\u00e6rested. Han havde lavet et lilla stearinlys og en gr\u00f8n sparefr\u00f8 ved brug af v\u00e6restedets hobbytilbud. Vi havde en god samtale om dette og hint, og jeg fik et klart indtryk af, at manden har en masse at bidrage med, som han ikke f\u00f8ler samfundet giver plads til. Jeg fik de fine gaver med hjem som et minde om hans og de ansattes ord.<\/p>\n

Der er h\u00e5rdt brug for, at vi g\u00f8r det meget, meget bedre p\u00e5 handikapomr\u00e5det. V\u00e6restedet og hobbyrummet er eneste tilbud til manden, som selvf\u00f8lgelig \u00f8nsker at bruge sine dage fornuftigt og bidrage til samfundet.<\/p>\n

Rummeligt arbejdsmarked<\/strong><\/p>\n

P\u00e5 v\u00e6restedet m\u00f8dte jeg ogs\u00e5 nogle unge i gr\u00f8n-lilla Pilersuisoq uniformer. De havde netop v\u00e6ret afsted p\u00e5 deres job i butikken, hvor jeg i \u00f8vrigt ogs\u00e5 m\u00f8dt dem og m\u00e6rkede den store gl\u00e6de og stolthed ved at v\u00e6re en del af arbejdspladsen. Det er netop den slags jobs vi skal have flere af. Personer med handikap har ogs\u00e5 krav p\u00e5 en tilv\u00e6relse med meningsfyldt arbejde. Vi skal i samarbejde med det private erhvervsliv sikre, at vores arbejdsmarked er meget mere rummeligt end det er i dag.<\/p>\n

Men jeg h\u00f8rte ogs\u00e5 om de store udfordringer der var i forhold til passende handikapboliger. Vi skal rette op p\u00e5 vores boligpolitik, s\u00e5 vi rent faktisk sikrer v\u00e6rdige forhold for personer med handikap.<\/p>\n

\u00c5ret f\u00f8r det bes\u00f8gte jeg d\u00f8gninstitutionen Ivaaraq i Qaqortoq og h\u00f8rte om udfordringerne med fast arbejdskraft og kompetent ledelse. Og jeg h\u00f8rte om for\u00e6ldrene til b\u00f8rnene og de unge p\u00e5 d\u00f8gninstitutionen og deres hjertesorg og frustration over, at v\u00e6re s\u00e5 langt v\u00e6k fra deres b\u00f8rn i hverdagen. Vi har meget vi skal rette op p\u00e5<\/p>\n

Alle skal tage del<\/strong>\u00a0<\/strong><\/p>\n

Lad os nu s\u00e6tte os sammen og udvikle en politik p\u00e5 handikapomr\u00e5det, som vi sammen k\u00e6mper for over de n\u00e6ste 10 \u00e5r. Lad os s\u00e6tte os langsigtede m\u00e5l s\u00e5 vi sikrer, at vi lever op til vores forpligtelse som samfund, og virkelig skaber ligev\u00e6rdighed for personer med handikap.<\/p>\n

S\u00e5 mange, mange mennesker rundt omkring i vores land har brug for langt bedre forhold end dem vi giver i dag. Det kr\u00e6ver, at vi vedtager den kommende nye lov om st\u00f8tte til personer med handikap. Men det kr\u00e6ver ogs\u00e5, for lovgivning er ikke nok, at vi som samfund tager fat, p\u00e5 tv\u00e6rs af sagsomr\u00e5der, kommuner, selvstyre, boligselskaber og erhvervslivet, og l\u00f8fter omr\u00e5det. Det er bare at komme i gang.<\/p>\n

Vi ser fra Inuit Ataqatigiit frem til at h\u00f8re fra handikaptalsmanden Tilioq. Som vi sagde i g\u00e5r ved f\u00f8rstebehandlingen af finanslovsforslaget kan vi allerede nu se, at der er behov for flere midler til Tilioq. Men der er ogs\u00e5 behov for, at vi som samfund ved meget mere om handikapomr\u00e5det. Vi skal alle v\u00e6re med til at sikre den ligev\u00e6rdighed vores medmennesker med handikap har ret til.<\/p>\n

Fra ord til handling<\/strong><\/p>\n

Ogs\u00e5 p\u00e5 b\u00f8rneomr\u00e5det mangler vi den sidste mil. Lad os komme i gang. MIO har l\u00e6nge efterlyst en national handlingsplan for b\u00f8rn og unge. En handlingsplan som skal tage os fra ord til handling. En handlingsplan som skal sikre den tv\u00e6rg\u00e5ende organisering og samarbejde som vi ikke er lykkedes nok med indtil videre.<\/p>\n

Vi har fra Inuit Ataqatigiit sat et beslutningsforslag p\u00e5 dagsordenen her p\u00e5 efter\u00e5rssamlingen om en national handlingsplan, og vi h\u00e5ber, at andre partier vil tage godt imod vores forslag.<\/p>\n

Lad os fortsat v\u00e6re \u00e6rlige omkring de udfordringer vi har.<\/p>\n

Jeg er glad for, at overgrebspakken Killiliisa endelig er fremlagt og skudt i gang. Men vi m\u00e5 ikke stoppe der.<\/p>\n

Fokus p\u00e5 f\u00f8lgerne af at v\u00e6re i pleje<\/strong><\/p>\n

Vi skal ogs\u00e5 sikre, at vi har fokus p\u00e5 at nedbringe antallet af b\u00f8rn anbragt uden for hjemmet. Fokus p\u00e5, hvad det skaber af udfordringer hos den enkelte at have v\u00e6ret i pleje eller anbragt. At vokse op uden for hjemmet, uden mor og far og s\u00f8skende. Vi har et blindt punkt i vores sociale arbejde. Lad os sammen s\u00e6tte fokus p\u00e5, hvordan vi bedst muligt kan underst\u00f8tte de mennesker, som vokser op uden for hjemmet med deraf f\u00f8lgende udfordringer.<\/p>\n

Og vi skal tage udfordringen alvorligt. At have v\u00e6ret udsat for seksuelle overgreb, at have v\u00e6ret omsorgssvigtet, kan for mange mennesker give s\u00e5 store ar p\u00e5 sj\u00e6len, at voksenlivet aldrig rigtig g\u00e5r i gang.<\/p>\n

Det er mange ressourcer vi i samfundet g\u00e5r glip af, fordi vi ikke laver en tidlig nok indsats, ikke laver nok forebyggelse, og ikke sikrer den tv\u00e6rfaglighed som g\u00f8r, at ingen falder mellem to stole.<\/p>\n

R\u00e5d til lufthavne, r\u00e5d til socialomr\u00e5det<\/strong>\u00a0<\/strong><\/p>\n

En rapport viste for et par \u00e5r siden, at for at sikre en fuld efterlevelse af b\u00f8rnekonventionen i Gr\u00f8nland vil det kr\u00e6ve yderligere 500 mio. kr. til social- og b\u00f8rneomr\u00e5det. Er det en halv eller en kvart lufthavn? Jeg ved blot, at l\u00e6ngere lufthavne ikke kommer til at rette op p\u00e5 vores sociale udfordringer.<\/p>\n

De \u00e6ldre, som ikke f\u00e5r den n\u00f8dvendige pleje p\u00e5 alderdomshjemmene, b\u00f8rnene som mangler uddannede personale i d\u00f8gninstitutionerne kan ikke vente p\u00e5, at den sidste asfalt er lagt p\u00e5 en landingsbane. Der skal helt andre boller p\u00e5 suppen. Har vi r\u00e5d til lufthavne har vi ogs\u00e5 r\u00e5d til at g\u00f8re det bedre p\u00e5 socialomr\u00e5det.<\/p>\n

Vi vil fra Inuit Ataqatigiit i denne valgperiode arbejde m\u00e5lrettet p\u00e5 at realisere de m\u00e5l vi satte os i vores valgprogram ved for\u00e5rets valg. Det g\u00e6lder hele socialomr\u00e5det, og alle andre omr\u00e5der. Og vi ser frem til at samarbejde med alle andre partier om dette.<\/p>\n

Godt der nu er konsensus<\/strong><\/p>\n

Selvf\u00f8lgelig kr\u00e6ver det v\u00e6kst og flere penge i kassen. Det kommer vi ogs\u00e5 til at k\u00e6mpe for.<\/p>\n

Under valgkampen i for\u00e5ret fremlagde vi derfor fra Inuit Ataqatigiit vores bud p\u00e5 en samlet fiskeripolitik. Det skal sikres, at der kan ske generationsskifte i fiskeriet. Det skal sikres, at kvoterne i h\u00f8jere grad end i dag er samfundsejede. Vi mener, at uddannelse og h\u00f8jere ambitioner i forskningen er en af n\u00f8glerne til et st\u00e6rkere erhverv. Vi mener, at vi skal gennemg\u00e5 aftalerne med EU med henblik p\u00e5 at unders\u00f8ge, om vi vil f\u00e5 mest ud af fiskeriet hvis vi selv fisker kvoterne. Alt det gjorde vi klart i vores udspil, ligesom vi gjorde det klart at fiskeriets organisationer skal v\u00e6re med til at s\u00e6tte rammerne \u2013 selvf\u00f8lgelig ikke bestemme alt, men v\u00e6re med og inddrages.<\/p>\n

Vi er glade for, at andre partier nu er med p\u00e5 vognen.<\/p>\n

Partnerskaber med erhvervene<\/strong><\/p>\n

Vores krav om inddragelse nu realiseres gennem et kommissionsarbejde. Vores krav er, at fiskeriets organisationer bliver medlemmer af kommissionen. Lad os m\u00f8des om en l\u00f8sning som inddrager og skaber et nationalt kompromis. Det var netop et af de krav vi stillede i de forrige og de seneste koalitionsforhandlingerne med Siumut, og i \u00f8vrigt ogs\u00e5 ved m\u00f8det med Naalakkersuisoq for Fiskeri, Fangst og Landbrug Erik Jensen.<\/p>\n

Vi skal i det hele taget i langt h\u00f8jere grad g\u00e5 i partnerskab med erhvervslivet for at sikre gode l\u00f8sninger som skaber v\u00e6kst. Og s\u00e5 skal vi koble vores udenrigspolitik med vores handelspolitik. Vi har gjort det i praksis i forhold til fiskeriet i \u00e5rtier. Lad os brede det ud s\u00e5 ogs\u00e5 andre erhvervsomr\u00e5der fremmes.<\/p>\n

Vi skal f\u00e5 samfundets holdninger til at m\u00f8des<\/strong><\/p>\n

Der er rigtig mange forskellige holdninger til lufthavnene i samfundet, som det er vores opgave at pr\u00f8ve at finde en f\u00e6lles l\u00f8sning p\u00e5. Lufthavne har v\u00e6ret en af sommerens helt store emner, der har v\u00e6ret mange tal fremme og meninger. Inuit Ataqatigiit er kommet med vores udspil, det samme er andre partier. Nu er det vores opgave her i salen at lande en endelige model der kan give ro om beslutningen og finansieringen.<\/p>\n

Koalitionens udmeldinger om lufthavne ser vi frem til at h\u00f8re mere om. Vi h\u00f8rer, at flertallet \u00f8nsker at unders\u00f8ge konsekvenserne af en bibeholdelse af Kangerlussuaq, som er del af vores lufthavnsudspil. Vi kr\u00e6ver et samlet billede p\u00e5 de \u00f8konomiske konsekvenser og en klar udmelding om Kangerlussuaqs og Narsarsuaqs fremtid.<\/p>\n

Vi h\u00e5ber, at flertallet fortsat vil benytte Inatsisartuts udvalg til at dr\u00f8fte den store beslutning i, ogs\u00e5 selvom der er indg\u00e5et en lufthavnsaftale mellem koalitionen og st\u00f8ttepartiet. Udvalgsarbejdet som har v\u00e6ret i gang over hele sommeren, skal ikke s\u00e6ttes ud af spil. Vi er glade for, og takker for, det gode samarbejde vi har i Finans- og skatteudvalget om lufthavnspakken. Vi mener at sommerens mange m\u00f8der har v\u00e6ret med til at belyse mange aspekter af anl\u00e6gsopgaverne og lufthavnene.<\/p>\n

Bruttoskatordningen skal genovervejes<\/strong><\/p>\n

Vi mangler dog i udvalget at tage stilling til de egentlige anl\u00e6gsforhold. Derfor er der fortsat et k\u00f8mpe arbejde for det nye finansudvalg, som skal tage stilling til og belyse konsekvenserne for sundhedsv\u00e6senet, for hjemmeh\u00f8rende arbejdere versus udefrakommende arbejdere, og for de selskaber og virksomheder som skal inddrages i anl\u00e6gsopgaverne.<\/p>\n

Fra Inuit Ataqatigiit \u00f8nsker vi ikke, at de udefrakommende arbejdere skal fritages for kommuneskat. Det vil simpelthen skabe for ulige forhold mellem hjemmeh\u00f8rende og udefrakommende arbejdere, og i \u00f8vrigt danne en kedelig pr\u00e6cedens for fremtidige anl\u00e6gsopgaver i byer langs kysten. Alle lufthavnsprojekterne er byn\u00e6re. Selvf\u00f8lgelig kommer arbejderne til at f\u00e6rdes p\u00e5 vores veje, benytte sig af vores tilbud og v\u00e6re en del af bybilledet. Det skal vi v\u00e6re klar over og klar til.<\/p>\n

Mere fornuftig prioritering af midlerne<\/strong><\/p>\n

Fra Inuit Ataqatigiit vil vi dog samtidig sige h\u00f8jt og gentagende, at fokus p\u00e5 de to store emner, lufthavne og fiskeri, ikke m\u00e5 tage kr\u00e6fter og ressourcer fra socialomr\u00e5det, sundhed og uddannelse.<\/p>\n

Vi har et samlet og stort ansvar for at handle p\u00e5 de store sociale udfordringer mange i befolkningen st\u00e5r med. At lytte til kritikken af vores sundhedsv\u00e6sen. At sikre, at alle kommer godt igennem og videre i uddannelse.<\/p>\n

Fiskeri og lufthavne er ikke de eneste store udfordringer hvis vi skal fremme v\u00e6kst, \u00f8ge trygheden i befolkningen og bek\u00e6mpe fraflytning. Sundhedsv\u00e6senet skal ogs\u00e5 under lup og fortjener ogs\u00e5, at vi s\u00e6tter os ned og gennemg\u00e5r hele strukturen og tilbuddene lokalt.<\/p>\n

Derfor kr\u00e6ver vi, at de 2,1 mia. kr. vi fortsat skal afs\u00e6tte til Kalaallit Airports A\/S fra landskassen skal prioriteres. Hvor kan vi flytte midler til andre omr\u00e5der, og hvordan kan vi s\u00e6tte finansieringen sammen s\u00e5 vi ikke st\u00f8vsuger landskassen? De danske \u00f8nsker om investeringer b\u00f8r give os luft til dette.<\/p>\n

Vi har et f\u00e6lles ansvar for \u00e6rligt og realistisk at gennemg\u00e5 de midler der er planlagt afsat til lufthavne, og sikre, at den mest fornuftige l\u00f8sning findes, s\u00e5 der ogs\u00e5 er r\u00e5d til at l\u00f8fte andre omr\u00e5der.<\/p>\n

Modtagerapparatet skal ogs\u00e5 v\u00e6re klar<\/strong><\/p>\n

Det der ogs\u00e5 st\u00e5r klart for os er, at for at den \u00f8konomiske v\u00e6kst skal komme med lufthavnene, s\u00e5 skal modtagerapparatet v\u00e6re lige s\u00e5 klar. Det g\u00e6lder for en bedre udvikling af turismen og det g\u00e6lder en bedre udnyttelse af fiskeriet og eksportmulighederne.<\/p>\n

Derfor skal der satses endnu mere p\u00e5 m\u00e5lrettede uddannelser, m\u00e5lrettede erhvervstiltag og en langt bedre koordination byerne, bygderne og kommunerne imellem for at sikre, at turisterne kommer rundt \u2013 ikke blot til Ilimanaq og Oqaatsut, men ogs\u00e5 til Igaliku, Ikamiut og alle andre byer og bygder.<\/p>\n

F\u00e5r at alle bygder og byer skal f\u00e5 gl\u00e6de af nye lufthavne skal vi brede vores indsatser ud s\u00e5 de rent faktisk er lokalt funderede og inddrager lokalbefolkningen. Ellers bliver det ikke kun anl\u00e6gsarbejderne som er udefrakommende, men ogs\u00e5 fiskeindustrien og turismen som fortsat vil have et \u00f8get behov for udefrakommende arbejdskraft.<\/p>\n

Det kr\u00e6ver, at vi alle tager fat. Vi skal bort fra klientg\u00f8relse og lokalt tage medansvar. Og det skal ske h\u00e5nd i h\u00e5nd med lufthavnsbyggerierne hvis vi skal have det maksimale ud af vores milliardinvesteringer.<\/p>\n

Danske investeringer velkomne<\/strong><\/p>\n

Som vi tidligere har udtalt byder vi den danske interesse og investeringslyst i lufthavnsprojekterne velkommen. Hensigtserkl\u00e6ringen underskrevet af Formanden for Naalakkersuisut og Statsministeren har givet os et indblik i, hvad det er for bel\u00f8b og hvordan den danske stat \u00f8nsker at deltage. Det finder vi interessant. Der ligger et stort arbejde foran os, og her vil vi understrege at vi taler om Inatsisartut, i at sikre, at den danske stats involvering sker under vilk\u00e5r som er fuldt ud acceptable for Gr\u00f8nland.<\/p>\n

Fra Inuit Ataqatigiit har vi gjort tydeligt, at vores krav er – ingen vetoret til staten, gunstige rentesatser, klarhed omkring afkastkrav. Alt dette ser vi frem til at f\u00e5 fremlagt for Inatsisartut s\u00e5 vi som parlament kan tage stilling.<\/p>\n

Samtidig vil vi sige, at den danske stats interesse sker efter \u00e5rs h\u00e5rdt arbejde, ogs\u00e5 fra Inuit Ataqatigiit for, at Danmark ikke blot ude fra sidelinjen skal kritisere og kommentere Gr\u00f8nland erhvervsudvikling eller mangel p\u00e5 samme. Vi har ved mange m\u00f8der siddet over for danske politikere, som ikke har sparet p\u00e5 ytringerne om, at kinesiske investeringer eller involvering fra fremmede stater er for farligt eller usikkert for Gr\u00f8nland.<\/p>\n

Et ligev\u00e6rdigt samarbejde<\/strong><\/p>\n

Vi er glade for, at Danmark endelig selv har taget fat og er kommet med sit eget bud p\u00e5 et samarbejde. Det vigtige for Inuit Ataqatigiit er, at vi i dette samarbejde anser hinanden som ligev\u00e6rdige partnere, som selvstyreloven foreskriver. Det kr\u00e6ver, at vi i Gr\u00f8nland agerer professionelt, har en h\u00f8j grad af viden og integritet i arbejdet med investeringer og aftalevilk\u00e5rene.<\/p>\n

Vi vil p\u00e5 det kraftigste opfordre Naalakkersuisut til at udvise en langt st\u00f8rre vilje til at involvere Inatsisartut i det videre arbejde. Det g\u00e6lder ogs\u00e5 det videre arbejde med amerikanerne, som med deres udtalelse viser, at vores lufthavne fortsat er af stor betydning for de nordamerikanske og transatlantiske sikkerhedsforhold.<\/p>\n

Det er oprustning<\/strong><\/p>\n

Ved min deltagelse blandt andet i NATO parlamentarikernes transatlantiske konferencer i Washington DC under min tid i Folketinget h\u00f8rte jeg klart om de udfordringer amerikanerne og NATO st\u00e5r over for. Der er ingen tvivl for mig om, at n\u00e5r amerikanerne skriver om et behov for at l\u00f8fte USA\u2019s og NATO\u2019s kapaciteter i nordatlanten gennem gr\u00f8nlandske lufthavne, s\u00e5 handler det om oprustning. Og det er oprustning p\u00e5 gr\u00f8nlandsk jord.<\/p>\n

K\u00e6re venner. Vi skal ikke tage hovedet under armen. Vi har hjerte og hjerne. Vi har vores integritet, vi har vores v\u00e6rdier og vi har vores ret til, at vores land ikke bliver en krigssti. Lad os ikke s\u00e6lge vores sj\u00e6l blot for at realisere guldbelagte lufthavne.<\/p>\n

Vist skal vi balancere vores eget behov for forsvar med den amerikanske tilstedev\u00e6relse, vist har vi ogs\u00e5 behov for sikkerhed i en verden og en region af kloden som desv\u00e6rre ogs\u00e5 nu militariseres yderligere. Men vi skal ikke bane vejen for yderligere militarisering.<\/p>\n

Ikke mere r\u00e6nkespil<\/strong><\/p>\n

Lad os derimod tage en dyb og seri\u00f8s debat, ogs\u00e5 med befolkningen om, hvad det vi mener rammerne om den amerikanske tilstedev\u00e6relse skal v\u00e6re. Det skylder vi alle de som k\u00e6mpede f\u00f8r os \u2013 imod opgradering af radaren p\u00e5 Thulebasen, imod militarisering af Arktis, imod amerikanske og danske r\u00e6nkespil uden om vores folk og beslutningstagere. Hvis ikke vi g\u00f8r det, vil dette blot v\u00e6re et nyt r\u00e6nkespil, denne gang med gr\u00f8nlandsk deltagelse gennem et lukket Naalakkersuisut.<\/p>\n

Jeg vil sige det klart: en yderligere amerikansk involvering i vores lufthavne m\u00e5 m\u00f8des med et krav om genforhandling af forsvarsaftalerne.<\/p>\n

Jeg r\u00e6kker p\u00e5 vegne af Inuit Ataqatigiit h\u00e5nden frem for et st\u00e6rkt samarbejde om at sikre, at den videre proces med den amerikanske interesse for vores lufthavne f\u00f8res \u00e5bent, p\u00e5lideligt, og med bred inddragelse af befolkningen og alle partier.<\/p>\n

Demokrati<\/strong><\/p>\n

I Inuit Ataqatigiit er det altid grundl\u00e6ggende for os at sikre et st\u00e6rkt demokrati. Inddragelse ser vi som en af vores fornemste opgaver som folkevalgte. Forskellige meninger er det der skaber et dynamisk og st\u00e6rkt demokrati. Men hvis ikke vi i f\u00e6llesskab v\u00e6rner om demokratiet kan vi komme til at skabe en stor politikerlede og mindste lysten til at deltage ved valg.<\/p>\n

I netop disse \u00e5r, hvor store beslutninger skal tages er inddragelse altafg\u00f8rende. Og her er demokratiet det eneste redskab vi har for at sikre en trov\u00e6rdighed i vores arbejde.<\/p>\n

Det er mit \u00f8nske, at vi taler demokratiet op s\u00e5 vi ikke mister det.<\/p>\n

Qujanaq<\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

L\u00e6s den samlede udtalelse fra Inuit Ataqatigiit Formand Sara Olsvigsved\u00a0 \u00e5bningsdebat p\u00e5 baggrund af \u00e5bningstale af Formanden for Naalakkersuisut. Lad os sammen v\u00e6rne om demokratiet En ny valgperiode er i gang, den 13. siden vi fik Inatsisartut, Gr\u00f8nlands Parlament. Og i \u00e5r markerer vi endnu en milep\u00e6l i vores demokrati. Det er 30 \u00e5r siden […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":461,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[19],"tags":[],"class_list":["post-7154","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-seneste-nyheder-inuit-ataqatigiit"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/ia.gl\/kl\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/7154","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/ia.gl\/kl\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/ia.gl\/kl\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/ia.gl\/kl\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/ia.gl\/kl\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=7154"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/ia.gl\/kl\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/7154\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":7155,"href":"https:\/\/ia.gl\/kl\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/7154\/revisions\/7155"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/ia.gl\/kl\/wp-json\/wp\/v2\/media\/461"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/ia.gl\/kl\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=7154"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/ia.gl\/kl\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=7154"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/ia.gl\/kl\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=7154"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}