{"id":7148,"date":"2018-10-04T13:52:26","date_gmt":"2018-10-04T13:52:26","guid":{"rendered":"https:\/\/demo.ia.gl\/ordfoerertale-til-1-behandling-af-forslag-til-finanslov-2019\/"},"modified":"2024-07-14T20:46:28","modified_gmt":"2024-07-14T20:46:28","slug":"ordfoerertale-til-1-behandling-af-forslag-til-finanslov-2019","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/ia.gl\/kl\/ordfoerertale-til-1-behandling-af-forslag-til-finanslov-2019\/","title":{"rendered":"Ordf\u00f8rertale til 1. behandling af forslag til finanslov 2019."},"content":{"rendered":"

Ordf\u00f8rertale af Aqqaluaq Biilmann Egede:<\/em><\/p>\n

S\u00f8erne i fjordene er begyndt at ise til. Det vidner at der sker varmeveksling mellem det kolde og varme efter\u00e5rsluft. Solopgang og solnedgang viser os klart p\u00e5 forskellen p\u00e5 det lyse og m\u00f8rke stunder. Forskellene som jeg her n\u00e6vner er alle reelle som vi alle m\u00e6rker og har behov for at f\u00f8le. Ligesom vi i det politiske virke har behov for forskelligartet meninger som belyser reelle problemstillinger som vi alle har behov for at fremlyse. Vor diversitet er en styrke som vi som folk skal v\u00e6rne om. Vi skal ikke sv\u00e6rte andre folk, men derimod give plads s\u00e5ledes de ogs\u00e5 kan tage del i styringen i det land som vi er bestaltet til, p\u00e5 vegne af vore v\u00e6lgere, at styre. Meninger tilkendegivet i forordet herom skal ikke ses som udtryk for kritik til de handlinger som vi har v\u00e6ret vidne til fra den nu dannet koalition og deres st\u00f8tteparti, men derimod skal ses som en gestus fra Inuit Ataqatigiit.<\/p>\n

Vi byder alle Inatsisartutmedlemmer velkommen og gl\u00e6der os til at tage del i den nu igangsatte finanslovsforhandling. Vi byder ogs\u00e5 den nyvalgte Inatsisartutformand i landets vigtigste s\u00e6de som folkevalgte og \u00f8nske dig tillykke med tillidshvervet. Jeg \u00f8nsker at viderebringe vor oprigtige \u00f8nske om samarbejde til de nu medunderskrevne samarbejdspartiers mindretals naalakkersuisut og s\u00e5fremt dannelsen af nyt Naalakkersuisut bliver godkendt af Inatsisartut agter vi at holde p\u00e5 Naalakkersuisut formanden i hans l\u00f8fte om at arbejde for en samlet befolkning. Inuit Ataqatigiit agter at samarbejde p\u00e5 tv\u00e6rs i de omr\u00e5der vi er enige i samt i de omr\u00e5der vi skal m\u00f8des om.<\/p>\n

Vi kan alle bekende at processen omkring tilblivelsen af Finanslovsforlaget for 2019 ikke har v\u00e6ret det k\u00f8nneste siden freml\u00e6ggelsen fra det forrige Naalakkersuisut. Grundet dertil kan findes i at Naalakkersuisut fremsendte store \u00e6ndringer til det tidligere fremsendte efter Finansudvalget har afsluttet sin seminar om netop finanslovsforslaget. Det har medf\u00f8rt store forstyrrelser i finansudvalgets arbejde og har v\u00e6ret direkte medvirkende til at store arbejdspres for udvalget og ikke mindst for de beslutninger som har m\u00e5ttet blive udsat som f\u00f8lge af det. En regering med s\u00e5dan en ledelsesform er Inuit Ataqatigiit direkte imod og b\u00f8r rettes snarest muligt.<\/p>\n

Det tidligere Naalakkersuisuts finanslovsforslag samt det nuv\u00e6rende Naalakkersuisut koalitionens samt dets st\u00f8tteparti skal snarest muligt fremkomme med deres forslag til finanslov, det har vi som valgte samt landet behov for. Finansudvalgets mulighed for realbehandling af finanslovsforslaget kan ikke l\u00e6ngere ske. Vi mener derfor at vi ikke kan komme udenom udarbejdelse af en s\u00e6rlov som sikrer Inatsisartuts Finanslovsudvalg det forn\u00f8dne arbejdsro for at kunne udarbejde en omhyggelig bet\u00e6nkning til finanslovsforslaget.<\/p>\n

Landets \u00f8konomi skal v\u00e6re stabil<\/strong>
\nInuit Ataqatigiit skal g\u00f8re det klart, at for at sikre en stabil \u00f8konomi i landet, medmindre der er helt ekstraordin\u00e6re omst\u00e6ndigheder der g\u00f8r sig g\u00e6ldende, skal lovforslagets ikke komme under kravet om balance i finansloven. Kravet forbliver da vi ikke \u00f8nsker at komme i krise som man i takt med st\u00f8rrelsen af investeringsgraden bliver st\u00f8rre fare for at komme ud i en krise som i sidste ende kan skade landets evne til at opretholde den nuv\u00e6rende aktivitets- og velf\u00e6rdsniveau for landets befolkning. Hvis en balanceret udvikling af landet ikke blot skal v\u00e6re ord uden indhold har vi behov for midlerne bruges der hvor de har mest mulig gavn. Vi vil ogs\u00e5 p\u00e5pege at man de regioner og steder hvor der ikke planl\u00e6gges udbygning og bygnings af lufthavne og har behov for at tilstr\u00e6kkelig aktivitetsniveau.<\/p>\n

Erhvervsudvikling som udgangspunkt for samarbejde mellem Gr\u00f8nlands Selvstyre og Kommmunerne kan v\u00e6re anstrengende har historien vist os. Der er behov for at reevaluering af erhvervs- g turismeudviklings initiativerne. Inuit Ataqatigiit er ligeledes opm\u00e6rksomme p\u00e5, at man i takt med regionale erhvervsudviklingsinitiativer skyder op som i form af partnerskabsaftaler mellem erhvervslivet og kommunerne samt Gr\u00f8nlands Selvstyres mere aktive rolle om koordinering af disse initiativer er det ellers blevet oplagt med reevaluering af netop hele erhvervsudviklingsomr\u00e5det.<\/p>\n

Vi mener at det er v\u00e6rd en tanke, man via Finansloven allokerer midler som skal v\u00e6re med til at sikre st\u00f8rre erhvervsaktivitet i de enkelte byer, om disse ikke er bedste tjent ved at blive givet som en del af bloktilskuddet til kommunerne, da kommunerne besidder den forn\u00f8dne viden om hvor disse midler vil g\u00f8re mest gavn. Vi har ikke fra den centrale administrationsbygning den n\u00f8dvendige videns grundlag til at vurderer hvor og hvordan erhvervsudviklingspuljerne kan g\u00f8re mest gavn, hvor enten det er i Nanortalik, Upernavik, Qaanaaq eller i Tasiilaq.
\nFlyt midlerne til kommunerne, vi skal nok fra Inatsisartut skabe de bedst mulige lovgivningsm\u00e6ssige rammer for at kommunerne og erhvervslivets tilsammen kan skabe den bedst mulige udvikling for landet. Det mest urentable og un\u00f8dvendige m\u00e5de at driver erhvervsudvikling p\u00e5 er det system som vi har i dag. Hvis vi \u00f8nsker forandring skal vi f\u00f8rst forandre vores m\u00e5de at g\u00f8re tingene p\u00e5.<\/p>\n

Befolkningens egen lufthavne – til hvis fordel?<\/strong>
\nN\u00e5r vi snakker om rentabiliteten af lufthavnsudbygningerne skal der udelukkende dr\u00f8ftes med rentabilitet som udgangspunkt. Ogs\u00e5 n\u00e5r landets egen midler \u2013 betalt igennem dets egne skatteydere, skal ikke tilbagebetales. Vores tilgodehavender for investeringer afh\u00e6nger udelukkende af aktieselskabets anpartshavere, herunder den danske stat samt erhvervslivets m\u00e5ls\u00e6tninger om overskud og deres gode vilje.<\/p>\n

Derfor er det centrale i snakken om rentabilitet, \u201di hvis \u00f8jne\u201d man beskuer ordet fra. Det er derfor sp\u00e6ndende at h\u00f8re fra Naalakkersuisut definition om ordet rentabilitet, da vi endnu mangler at h\u00f8re fra dem om deres definition af ordet. Vi har nu allerede f\u00e5et at vide, at den danske stats \u2013 vores rigsf\u00e6lle \u2013 med deres indskud p\u00e5 700 mio. Kr. f\u00e5r en aktieandel i selskabet p\u00e5 33.3% vil i det efterf\u00f8lgende \u00e5rr\u00e6kke f\u00e5 betydelig overskud som langt overstiger deres investering p\u00e5 700 mio. Kr.<\/p>\n

Vi \u00e5bne overfor vor rigsf\u00e6lles investeringsplaner. Men krav der er indgivet i forbindelse med investeringstilbuddene skal freml\u00e6lgges fra Naalakkersuisut. Hvordan ser aktion\u00e6roverenkomstkravene? Hvordan fordeles overskudsprovenuet imellem aktion\u00e6rerne. Hvad f\u00e5r overskuddene til have af indflydelse for overslags\u00e5rene.
\nSom tidlgere sagt har Inuit Ataqatigiit \u00f8nsket kompromis omkring lufthavnsplanerne da disse kommer til at have indvirkning p\u00e5 hele sumfundet som helhed. Vi mener at der er behov for fortl\u00f8bende lufthavnsbyggeri. Da vi skal v\u00e6re opm\u00e6rksomme p\u00e5 ikke at overophede \u00f8konomien midt i processen. Vi er forst\u00e5ende overfor arbejdstagerforbundet SIKs advarsel om netop dette.
\nVi har f\u00e5et at vide at Kalaallit Airport A\/S som ejes af landets befolkning, f\u00f8rst f\u00e5r provenu af investeringerne efter g\u00e6lden er betalt fuldt ud, ogs\u00e5 at landskassen f\u00f8rst f\u00e5r nytte af investeringerne hvis Kalaallit Airport A\/S f\u00e5r overskud. Vi \u00f8nsker derfor at Naalakkersuisut forinden beslutningen om lufthavnspakken bliver truffet forklarer overfor Inatsisartut og ikke mindst overfor befolkningen hvad Naalakkersuisut forst\u00e5r ved, at forklaringen om at rentabiliteten er til stede.<\/p>\n

Klare krav til dansk involvering<\/strong>
\nVi vil dog samtidig sige, at vi syntes de toner vi h\u00f8rer fra den danske regering er interessante. Vi har ventet p\u00e5 at h\u00f8re hvordan arbejdet, som blev bebudet startet umiddelbart efter rigsm\u00f8det, ville munde ud.
\nSom noget nyt kan vi se i medierne, at det nu er p\u00e5 tale, at staten bliver aktion\u00e6r i Kalaallit Airports A\/S. Vi kr\u00e6ver svar fra Formanden for Naalakkersuisut om, hvad det er for en aftale der er ved at blive underskrevet. Og vi har en r\u00e6kke klare krav som vi vil st\u00e5 fast p\u00e5:<\/p>\n

-Gr\u00f8nland skal kun indg\u00e5 aftale med staten s\u00e5fremt vilk\u00e5rene for aftalerne er bedre end hvad vi kan f\u00e5 af aftaler andet steds.
\n-S\u00e5fremt den danske stat skal v\u00e6re med, om det er kapitalindskud eller det er l\u00e5n, s\u00e5 skal Inatsisartut godkende alle vilk\u00e5rene.
\n-S\u00e5fremt den danske stat skal v\u00e6re aktion\u00e6r i Kalaallit Airports A\/S, s\u00e5 skal Selvstyret v\u00e6re hovedaktion\u00e6r, og eventuelle andre aktieindehavere, inklusive staten, skal ikke have vetoret. Vi vil ikke se de samme fejl beg\u00e5et som med Airgreenland, hvor staten sammen med SAS har vetoret og tilsammen aktiemajoritet, hvilket har begr\u00e6nset Selvstyrets bev\u00e6gelsesmuligheder voldsomt.<\/p>\n

Inatsisartut tager beslutningerne<\/strong>
\nEndelig er det vores krav, at en aftale med staten p\u00e5 ingen m\u00e5der m\u00e5 s\u00e6tte Inatsisartut under pres i forhold til lufthavnspakkens eller anl\u00e6gslovens endelige form. Inatsisartut er stadig midt i sin udvalgsbehandling af anl\u00e6gsloven, og Inatsisartut skal have ro til at f\u00e6rdigg\u00f8re sin bet\u00e6nkning p\u00e5 Inatsisartuts egne pr\u00e6misser.<\/p>\n

En folk med mest mulig ligeligt livsvilk\u00e5r<\/strong>
\nDet samarbejdende Naalakkersuisut koalition med deres st\u00f8ttepartis samarbejdsaftales manglende underbygning af reelle handlingsorienteret m\u00e5ls\u00e6tninger bevidner en manglende \u00f8nske om at adressere behovet for mere ligeligt livsvilk\u00e5r for landets befolkning. Inuit Ataqatigiit har tidligere tilkendegivet deres enighed i oprettelsen af en besk\u00e6ftigelsesfradrag. Med vores nuv\u00e6rende skattesystem indretningens manglende h\u00e5ndsr\u00e6kning til landets mindst bemidlet og mest h\u00e5rdarbejdende lavtl\u00f8nsmedarbejdere ser vi som en klart tegn p\u00e5 at vi ikke kan v\u00e6re tjent med fors\u00e6t at have s\u00e5dan et skattesystem. Med de fremtidige reformer for \u00f8je, h\u00e5ber vi og \u00f8nsker, at Naalakkersuisoq for Finans- og skatteomr\u00e5det kommer os i m\u00f8de med entusiasme.
\nVi skal nemlig v\u00e6re dygtige forhandlingsparter, s\u00e5fremt den nuv\u00e6rende mindretals Naalakkersuisut er \u00e5bne for reelle forhandlinger. Vi er fra Inuit Ataqatigiit \u00e5bne for forhandlinger, da landets mindst- mellem indkomstgrupper \u2013 de h\u00e5rdt arbejdende medarbejdere, fortjener mindre omkostningspres i de st\u00f8rre stigende prisniveau vi oplever i dag.
\nFor at mindske uligheden er vi \u00e5bne for formindskelse af de store administrationsomkostninger Gr\u00f8nlands Selvstyre har, for at lukke den udgiftspres der kommer som f\u00f8lge af finansieringsbehovet for tilpasninger af overenskomsterne for de mindste- og melleml\u00f8n indkomstgrupperne. Vi \u00f8nsker jo en smidigere administration. OG vi \u00f8nsker for de mindst- og melleml\u00f8n indkomstgrupperne en mere tilpasset l\u00f8nniveau. Med en handling kan vi rette p\u00e5 to af vores f\u00e6lles m\u00e5ls\u00e6tninger p\u00e5 tv\u00e6rs af partierne, og Inuit Ataqatigiit har nu hermed fremsat vores forslag til hvordan disse kan l\u00f8ses bedst.<\/p>\n

Sikring af vor b\u00f8rns tarv, ogs\u00e5 igennem regeringsarbejdet<\/strong>
\nDet mest grundl\u00e6ggende udslagsgiver for vores mulighed, for hvor bredt forhandlingerne kan ske , er koalitions- og st\u00f8ttepartiets samarbejdsaftaler. Inuit Ataqatigiit kan efter n\u00f8je gennemgang af aftalegrundlagene se, at venstrefl\u00f8jspartierne er blevet opslugt af h\u00f8jrefl\u00f8jspartierne. Det giver grund til bekymret mine. Dertil byder jeg uddybende sp\u00f8rgsm\u00e5l velkomment.
\nVi har fulgt MIOs arbejde om de marginaliseret og misr\u00f8gte b\u00f8rn n\u00f8je. Vi har set at behovet er st\u00f8rre end tidligere regnet, og s\u00e5fremt vi ikke igangs\u00e6tte forskelligartet initiativer om tidlig indsats bliver arbejdet langt st\u00f8rre end det er i dag. Mange b\u00f8rn og familiers uacceptable livsbetingelser skal rettes op, ved ikke alene via tilf\u00f8rsel af videns-grundlag og hj\u00e6lp, men ogs\u00e5 tilf\u00f8rsel af langt st\u00f8rre midler til socialomr\u00e5det end der gives i dag, Inuit Ataqatigiit vil forts\u00e6tte deres arbejde for at sikre dette. Inuit Ataqatigiit \u00f8nsker, at man i samarbejde med MIO realiserer initiativer der skal til sikre st\u00f8rre b\u00f8rnevelf\u00e6rd.<\/p>\n

Vi er enige med den nye Naalakkersuisut koalition. Vi \u00f8nsker at man fra Naalakkersuisut side sikrer at arbejds- og l\u00f8nvilk\u00e5r for landets medarbejdere i dagspleje- og d\u00f8gninstitutionsomr\u00e5det rettes samt udarbejdelse af en fremadrettet ledelsesudviklingsplan udarbejdes og implementeres snarest muligt. Inuit Ataqatigiit vil un\u00e6gtelig tage del i arbejdet omkring sikring af midlerne til disse.<\/p>\n

Vigtighed af Killiliisas og Tilioqs virke i samfundet skal bestyrkes igennem for\u00f8get fnansiering, det er et klart krav fra Inuit Ataqatigiit.
\nInuit Ataqatigiit bibeholder sin engagement i at sikre Kangaatsiaq nu efterh\u00e5nden mange\u00e5rige utilstedelige skolebygning for skoleb\u00f8rn og l\u00e6rerne, som man via flerparti grundlagt ellers fik tilf\u00f8rt midler til bygning af en ny skole, den engagement agter vi at f\u00f8lge til d\u00f8rs og \u00f8nsker sikring af midler til bygningen af en skole. Vi h\u00e5ber selvf\u00f8lgelig de andre partiers tidligere tilkendegivelse stadig g\u00e6lder den dag i dag. Hvis der skal findes midler er Inatsisartut nuv\u00e6rende efter\u00e5rssamling det eneste mulighed vi har i dag, da m\u00e5let kun kan n\u00e5s ved en finanslovsgodkendt finansiering.<\/p>\n

Uddannelse \u2013 kollegier<\/strong>
\nUddannelsesomr\u00e5det har behov for helt nye udviklingsinitiativer. Vi har behov for mere og bedre udnyttelse af de naturgivne ressourcer som vi har. Inuit Ataqatigiit er glade for at andre partier samt den nye koalition har f\u00e5et m\u00e5ls\u00e6tninger som ligger lige op af vor egne. Det er som bekendt en Inuit Ataqatigiit fremsat forslag om oprettelse af en skole med m\u00e5ls\u00e6tning om at sikre bedre udnyttelse af vor naturgivne ressourcer, herunder videns- og forsknings baseret tilgang til uddannelse.
\nDa vi forslog uddannelsens grundl\u00e6ggelse, foreslog vi Ilulissat som det naturlige udgangspunkt, da fiskere, studentergrundlaget, industrien aktive tilstedev\u00e6relse og fiskeeksport\u00f8rernes og de handlendes aktiviteter giver bedst muligt grundlag i Ilulissat. Og da turismens h\u00f8je aktivitet i Ilulissat giver en naturlig kundegrundlag til udvikling af produkter af international og h\u00f8jest kvalitet.
\nDet stadig st\u00f8rre tilgang af nye studerende i landets uddannelsesinstitutioner presser den ellers allerede h\u00f8je kollegiebebyggelsesaktivitet der eksisterer i uddannelsesstederne. Det stadig st\u00f8rre behov af kollegier betvinger os som landets valgte, at slutte os sammen om f\u00e6lles m\u00e5ls\u00e6tninger som sikrer bedst mulige rammebetingelser for fremtidssikret bebyggelse af kollegier med dertil sikret finansiering af disse igennem finanslovsforhandlingerne.<\/p>\n

Udvikling herunder ogs\u00e5 bedre forhold for de \u00e6ldre<\/strong>
\nIgennem adskillige \u00e5r har vi her i Inatsisartut i enighed, \u00f8nsket forbedrede vilk\u00e5r for de \u00e6ldre her i landet. Derfor skal vi endnu engang fra Inuit Ataqatigiits side appellere til andre partier om, at der skal iv\u00e6rks\u00e6ttes omfattende anl\u00e6gsinvesteringer p\u00e5 alderdomshjem forskellige steder p\u00e5 kysten. Behovet er stort, hvorfor der b\u00f8r tages de n\u00f8dvendige skridt, s\u00e5 vi b\u00f8r ogs\u00e5 kunne blive politisk enige omkring s\u00e5danne skridt.<\/p>\n

S\u00e5fremt det skal lykkes os at standse fraflytningen af \u00e6ldre borgere her fra landet, b\u00f8r vi sammen udarbejde en 10 \u00e5rig udviklingsplan eller noget der r\u00e6kker l\u00e6ngere. En s\u00e5dan udviklingsplan skal indeb\u00e6re bedre vilk\u00e5r for de \u00e6ldre. Vi b\u00f8r have en klar politisk m\u00e5ls\u00e6tning for omr\u00e5det og implementere de skridt vi \u00f8nsker at tage i den retning. Der b\u00f8r udarbejdes rapporter samt dokumentationer for omr\u00e5det, og det skal ske udfra viden og oplysninger som kommunerne allerede sider inde med. Men som sagt, vi mangler klare politiske rammer for m\u00e5ls\u00e6tningerne indenfor for omr\u00e5det. Derfor skal vi fra Inuit Ataqatigiits side foresl\u00e5, at partierne arbejder sammen for at udarbejde af en udviklingsplan for \u00e6ldreomr\u00e5det.<\/p>\n

Der er relativt mange p\u00e5 f\u00f8rtidspension her i landet, og vi er enige med den nye koalition om, at der fortsat skal tages skridt til at forbedre folks levevilk\u00e5r samt skabelsen af nye vaner, og at der til s\u00e5danne initiativer tilf\u00f8res ekstra midler. Vi vil fra Inuit Ataqatigiits side samarbejde og skal henvise til, at vi tidligere har iv\u00e6rksat lignende initiativer p\u00e5 idr\u00e6tsomr\u00e5det, Inuuneritta omr\u00e5det og at vi hermed vil bakke op omkring de initiativer som den nye koalition agter at iv\u00e6rks\u00e6tte. Der er ikke noget til hinder for, at vi kan finde samarbejdsgrundlag indenfor s\u00e5danne initiativer.
\nVi \u00f8nsker iv\u00e6rks\u00e6ttelse af nye reformer i forhold til folks vilk\u00e5r<\/p>\n

Vi \u00f8nsker, at der s\u00e6ttes politisk fokus omkring serviceringen af de ledige her i landet indenfor det sociale omr\u00e5de. Der skal ikke iv\u00e6rks\u00e6ttes strengere regler for omr\u00e5det, men vi b\u00f8r dog ikke stiltiende acceptere, at mange l\u00f8nmodtagere ender som langtidsledige og reelt tilv\u00e6nnes til at leve som s\u00e5dan. Dette er ikke \u00f8nskeligt set i forhold til antallet af en arbejdskraftreserve vi har. Ledigheden b\u00f8r v\u00e6re et stadie, hvorfra man \u00f8nsker at komme i besk\u00e6ftigelse. Ledige m\u00e5 optr\u00e6nes til at kunne finde relevant arbejde, hvorfor dette ogs\u00e5 m\u00e5 kobles sammen med et krav i den retning. Endnu flere l\u00f8nmodtagere m\u00e5 v\u00e6re med til at opretholde grundlaget for samfundsudviklingen, og da vi ved, at mange af de ledige mangler de konkrete kompetancer, m\u00e5 vi tage skridt til at opbygge forbedrede muligheder gennem iv\u00e6rks\u00e6ttelse af forskellige opkvalificeringstiltag.<\/p>\n

Der er nok at tage fat p\u00e5, hvorfor Naalakkersuisut koalitionen samt oppositionen sammen b\u00f8r g\u00e5 sammen om en neds\u00e6ttelse af udvalg der kan se p\u00e5 de skridt vi \u00f8nsker at tage i den retning. Et s\u00e5dant skridt vil have Inuit Ataqatigiits bev\u00e5genhed. Vi har h\u00f8rt og konstateret, at koalitionen \u00f8nsker at skabe endnu flere arbejdspladser her i landet. S\u00e5fremt vi skal skaffe endnu flere h\u00e6nder der kan og vil arbejde, og derved vil v\u00e6re med til at l\u00f8fte grundlaget for samfundet, \u00f8nsker vi at se konkrete skridt til at tage de n\u00f8dvendige skridt og \u00f8nsker at partierne samarbejder omkring realiseringen af s\u00e5danne tiltag.<\/p>\n

Sundhedsv\u00e6senet samt administrationen<\/strong>
\nDer er behov for n\u00f8je at analysere behovet for indf\u00f8relse af flere midler indenfor sundhedsomr\u00e5det, som har st\u00e5et p\u00e5 i adskillige \u00e5r. Vi b\u00f8r ikke alene fokusere p\u00e5 kravet om flere midler til omr\u00e5det, men b\u00f8r samtidigt ogs\u00e5 se p\u00e5, hvordan vi kan forbedre folks oplevelser, n\u00e5r de tager kontakt til sundhedsv\u00e6senet forskellige steder p\u00e5 kysten. Hvordan kan vi forbedre servicen overfor borgerne, for \u00f8nsket om forbedringer er reelt nok.<\/p>\n

Man har sparet p\u00e5 mange l\u00e6gestillinger forskellige steder p\u00e5 kysten, og der er taget politisk skridt til centralisering p\u00e5 sundhedsomr\u00e5det, hvorved mange borgere kun kan blive behandlet i Nuuk og skal derfor transporteres dertil. Besparelserne indenfor sundhedsomr\u00e5det har s\u00e5ledes haft det resultat, at mange flere borgere m\u00e5 transporteres til behandling i Nuuk eller i Danmark. Det betyder ogs\u00e5, at n\u00e5r en borger henvender sig til sundhedsv\u00e6senet, tager det l\u00e6ngere tid inden p\u00e5g\u00e6ldende bliver behandlet kureret og at dette forhold i flere tilf\u00e6lde kan medf\u00f8re menneskeliv, hvilket vi ogs\u00e5 h\u00f8rer mere og mere om.<\/p>\n

Sagt p\u00e5 en anden m\u00e5de, vil vi fra Inuit Ataqatigiits side medvirke til, at der skabes \u00e6ndrede vilk\u00e5r for sundhedsv\u00e6senets servicering af borgerne her i landet og at de \u00f8konomiske midler kanaliseres anderledes end hidtil. Selvf\u00f8lgelig skal vi samarbejde med sundhedsv\u00e6senet i den retning. Derfor vil vi fra Inuit Ataqatigiits side tilsikre, at der skabes bedre \u00f8konomiske rammer for l\u00e6gebetjeningen generelt forskellige steder p\u00e5 kysten.<\/p>\n

Kultur \u2013 innovation \u2013 udvikling<\/strong>
\nInuit Ataqatigiit inviterer til samarbejde p\u00e5 tv\u00e6rs af partierne for at sikre tilbagef\u00f8rsel af midler tilf\u00f8rt Nunatta Isiginnaartitsisarfia p\u00e5 3 mio. Kr. da vi mener disse midler har sikret en national aktivitet til gl\u00e6de for mange kulturarbejdere og foreninger. Vi \u00f8nsker at disse tilbagef\u00f8res Nunatta Isiginnaartitsisarfia da midler er h\u00e5rdt brug for i aktiviteter udenfor instituttet.
\nDe kulturudviklingsinitiativer som er blevet igangsat igennem \u00e5rene har resulteret i stadig stigende uddannede indenfor kultur, teater og filmindustrien. I takt med aktiviteternes udvikling har filmens akt\u00f8rer i Gr\u00f8nland sikre i stadig st\u00f8rre grad eksponeret Gr\u00f8nland til flere lande igennem kort, – dokumentar og fuldl\u00e6ngde film. Den stadig stigende international anerkendelse af Gr\u00f8nlands filmindustris form\u00e5en b\u00f8r vises frem i langt bedre grad end det sker i dag.<\/p>\n

Det er nemlig velkendt at jo st\u00f8rre eksponering af mindre filmiske v\u00e6rker kan sikres st\u00f8rre investorer til store filmiske v\u00e6rker hermed og midler til brug i Gr\u00f8nland. Der er stadig behov for mere midler til filmindustriens vuggen i Gr\u00f8nland, lad os vise dem tilliden de har motivationen til en forts\u00e6t udvikling, d\u00f8rene for dem og os er \u00e5bne for muligheder. Og efter vores viden er udenlandske investorer interesserede og \u00f8nsker at tage del i udviklingen.<\/p>\n

Der er behov for musikalske produktioners ogs\u00e5 kan sl\u00e5 sig fri fra CD\u2019en og starte salg igennem internettet. Vores spareiver vil vise sig at blive vores tunge udgiftspost senere hvis vi ikke f\u00f8lger med udviklingen. Lad os som valgte her i salen bidrage til en st\u00f8rre udvikling igennem mindre investeringer. Mange motiverede musikere venter, lad os hj\u00e6lpe give dem en chance.
\nProduktion af CD\u2019er bliver stadig mindre rentabelt da de internetbaseret muligheder udg\u00f8r st\u00f8rre potentiale for udvikling. For at undg\u00e5 at st\u00e5 udenfor udviklingen, venter mange af vore CD musikproducenter p\u00e5 brobygningsinitiativer. Her \u00f8nsker de en midlertidig for\u00f8gelse af st\u00f8ttemidler til CD produktioner. For netop at undg\u00e5 musikudvgivelser og musikere som udgivelse af deres musik g\u00e5r helt i st\u00e5.<\/p>\n

Uden at komme yderligere ind i detaljer er Inuit Ataqatigiit enige med koalitionspartiernes og dens st\u00f8ttepartis erkl\u00e6ring om st\u00f8tte til udvikling af sporten igennem finansloven. Vi gl\u00e6der os til at finanslovsforhandlingerne omkring det.<\/p>\n

Afslutningsvis skal vi fra Inuit Ataqatigiit sige, at Naalakkersuisuts meget rodet tilgang til finanslovsforarbejdet er vi p\u00e5 ingen m\u00e5der vil acceptere. Naalakkersuisuts gentagne respektl\u00f8se adf\u00e6rd overfor Finans- og skatteudvalget har gjort skade p\u00e5 udvalgets arbejdsgrundlag. Det kan ikke accepteres.<\/p>\n

Der er behov for for\u00f8gelse og udvikling af en omhyggelig og tillidsv\u00e6kkende Naalakkersuisut, det er alt for let blot at give svar p\u00e5 p\u00e5tale uden at rette op p\u00e5 de reelle og ofte konstruktive kritik der rejses om netop Naalakkersuisuts arbejdsproces. For at undg\u00e5 at svare p\u00e5 lige s\u00e5 sv\u00e6rtende m\u00e5de, opfordrer Inuit Ataqatigiit Naalakkersuisut at arbejde mere professionelt.
\nM\u00e5 landets ledende regeringspartier lade landets befolkning m\u00e6rke igennem syn og h\u00f8relse at man sagtens kan v\u00e6re uenige med respekt som udgangspunkt. Vi er et folk. Vi \u00f8nsker at st\u00e5 sammen. Og for at n\u00e5 vor bjerges h\u00f8jeste tinder kan vi ikke modarbejde hinanden. Fo at bruge vores f\u00e6lles styrke skal vi samarbejde ogs\u00e5 midt i enighedens og uenighedens \u00f8je. Dem der tror de h\u00f8jnes bedst ved bekostning af andre, m\u00e5 deres sunde fornuft sejre. Politiske sejre er ikke sejre for den enkelte parti. Politiske sejre er dem hvor partier for og imod har m\u00f8dtes i midten, hvor slutresultatet altid forbliver en st\u00e6rkere folk.<\/p>\n

Hermed har jeg fremlagt Inuit Ataqatigiits opl\u00e6g til finanslovsdr\u00f8ftelser.
\nTak<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Ordf\u00f8rertale af Aqqaluaq Biilmann Egede: S\u00f8erne i fjordene er begyndt at ise til. Det vidner at der sker varmeveksling mellem det kolde og varme efter\u00e5rsluft. Solopgang og solnedgang viser os klart p\u00e5 forskellen p\u00e5 det lyse og m\u00f8rke stunder. Forskellene som jeg her n\u00e6vner er alle reelle som vi alle m\u00e6rker og har behov for […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":461,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[19],"tags":[],"class_list":["post-7148","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-seneste-nyheder-inuit-ataqatigiit"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/ia.gl\/kl\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/7148","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/ia.gl\/kl\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/ia.gl\/kl\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/ia.gl\/kl\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/ia.gl\/kl\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=7148"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/ia.gl\/kl\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/7148\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":7149,"href":"https:\/\/ia.gl\/kl\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/7148\/revisions\/7149"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/ia.gl\/kl\/wp-json\/wp\/v2\/media\/461"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/ia.gl\/kl\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=7148"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/ia.gl\/kl\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=7148"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/ia.gl\/kl\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=7148"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}