{"id":7068,"date":"2018-06-15T15:44:21","date_gmt":"2018-06-15T15:44:21","guid":{"rendered":"https:\/\/demo.ia.gl\/konstruktivt-samarbejde-for-selvstaendighed\/"},"modified":"2024-07-14T20:46:25","modified_gmt":"2024-07-14T20:46:25","slug":"konstruktivt-samarbejde-for-selvstaendighed","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/ia.gl\/kl\/konstruktivt-samarbejde-for-selvstaendighed\/","title":{"rendered":"Konstruktivt samarbejde for selvst\u00e6ndighed"},"content":{"rendered":"

Inuit Ataqatigiits holdning er klar. Rigsf\u00e6llesskabet skal ikke bevares. Men forholdet mellem Gr\u00f8nland og Danmark skal l\u00f8bende udvikles.<\/em><\/p>\n

En udtalelse fra Inuit Ataqatigiits folketingsmedlem har aff\u00f8dt en del debat, s\u00e6rlig p\u00e5 de sociale medier, om Inuit Ataqatigiits selvst\u00e6ndighedspolitik og ikke mindst vores holdning til rigsf\u00e6llesskabet. Derfor \u00f8nsker jeg at s\u00e6tte et par ting p\u00e5 plads, men ogs\u00e5 at perspektivere debatten. Snakken om forholdet mellem Gr\u00f8nland og Danmark er nemlig ikke sort-hvid. Den er mangefarvet og nuanceret, og kr\u00e6ver en nuanceret tilgang.<\/p>\n

Det viser en lang r\u00e6kke begivenheder som er indtruffet efter selvstyreaftalen er indg\u00e5et. Og det viser en lang r\u00e6kke konflikter Gr\u00f8nland har haft og stadig har med Danmark.<\/p>\n

Selvstyreaftalen handler om at udvikle<\/strong><\/p>\n

L\u00f8bende at udvikle rigsf\u00e6llesskabet og i s\u00e6rdeleshed forholdet mellem Gr\u00f8nland og Danmark er en grundfaktor i den selvstyreaftale vi har indg\u00e5et med Danmark. Selvstyreaftalen handler nemlig om, at Gr\u00f8nland har f\u00e5et muligheden for at overtage en lang r\u00e6kke sagsomr\u00e5der, om at afvikle bloktilskuddet over r\u00e5stofindt\u00e6gter, om at Gr\u00f8nland og Danmark skal indg\u00e5 i et ligev\u00e6rdigt samarbejde og om, at Gr\u00f8nland g\u00e5r mod \u00f8get selvst\u00e6ndighed. Ingen af disse ting er sket i praksis, endnu.<\/p>\n

Inuit Ataqatigiit k\u00e6mper for et selvst\u00e6ndigt Gr\u00f8nland. Det kommer til at tage tid at n\u00e5 dertil. Og det kr\u00e6ver h\u00e5rdt arbejde, b\u00e5de i Gr\u00f8nland og i Danmark, at skabe fundamentet for selvst\u00e6ndigheden.<\/p>\n

Det er en iboende forventning i selvstyreaftalen, at Gr\u00f8nland udvikler vores \u00f8konomi, s\u00e6rligt gennem indt\u00e6gter fra r\u00e5stofferne, men ogs\u00e5 gennem andre erhvervsaktiviteter, for at g\u00f8re os fri af bloktilskuddet.<\/p>\n

Det skal Danmark v\u00e6re med til at bane vejen for. Det er, s\u00e5 at sige, et f\u00e6lles projekt. Et f\u00e6lles projekt internt i Gr\u00f8nland, men ogs\u00e5 et f\u00e6lles projekt mellem Gr\u00f8nland og Danmark.\u00a0 En aftale er nemlig en aftale mellem to eller flere parter, og i selvstyreaftalens tilf\u00e6lde er det en aftale mellem Gr\u00f8nland og Danmark.<\/p>\n

Med andre ord. Vi skal udvikle rigsf\u00e6llesskabet for at afvikle det.<\/p>\n

Realiteten er ikke sort og hvid<\/strong><\/p>\n

En r\u00e6kke konflikter har sk\u00e5ret rigsf\u00e6llesskabets udfordringer og rigiditet i sin nuv\u00e6rende form ud i pap. Storskalaloven, uransp\u00f8rgsm\u00e5let, dual-use aftalen, hele polemikken omkring, hvorvidt Gr\u00f8nland kan f\u00f8re handelspolitik og dermed potentielt udenrigs- og sikkerhedspolitik, uden indblanding fra Danmark.<\/p>\n

Lad os tage den aktuelle konflikt som eksempel. Skal kinesiske investorer eller akt\u00f8rer involveres i vores lufthavnsprojekter? Slotsholmen siger nej, selvstyret\u00e5rnet siger ja. Begge parter er sort-hvide i deres udtalelser. Realiteten er mere nuanceret.<\/p>\n

P\u00e5 den ene side oplever vi et dobbeltmoralsk Danmark, som selv g\u00e5r gennem ild og vand for at tiltr\u00e6kke sig kinesiske investorer og erhvervspartnere, men som straks det handler om gr\u00f8nlandske Kina-relationer kommer til at udstr\u00e5le overherrementalitet. P\u00e5 den anden side oplever vi et Naalakkersuisut som ikke tager problematikken alvorligt nok, og undlader at itales\u00e6tte den reelle udfordring med, at Gr\u00f8nland selvf\u00f8lgelig skal have styr p\u00e5 hvilke af de eventuelle kinesiske investeringer og engagementer potentielt kan have sikkerhedspolitiske implikationer, fuldst\u00e6ndig ligesom andre nationer skal have styr p\u00e5 dette.<\/p>\n

En tryg udvikling kr\u00e6ver nyt samarbejde<\/strong><\/p>\n

Den reelle udfordring ligger efter Inuit Ataqatigiits mening i, at rigsf\u00e6llesskabet ikke er gearet til at h\u00e5ndtere disse gr\u00e5zoner, som er aff\u00f8dt af selvstyreaftalen og de muligheder som er fulgt med. Det betyder, at rigsf\u00e6llesskabet, hvis ikke det fornyes, blot bliver en klods om benet p\u00e5 Gr\u00f8nlands udvikling. En udvikling Gr\u00f8nland og Danmark gennem selvstyreaftalen har aftalt at skulle fremme \u2013 i f\u00e6lleskab.<\/p>\n

Det er altafg\u00f8rende, at Danmark ikke s\u00e6tter stopklodser for Gr\u00f8nlands udvikling. Helt grundl\u00e6ggende er det derfor, at Gr\u00f8nland og Danmark f\u00e5r bygget de nye strukturer op, som skal sikre, at Gr\u00f8nland trygt kan udvikle nye relationer rundt omkring i verden, og tiltr\u00e6kke investorer og partnere p\u00e5 alle erhvervsomr\u00e5der.<\/p>\n

Det handler om, at man i f\u00e6llesskab sikrer nye sagsgange, s\u00e5 det ikke bliver et sp\u00f8rgsm\u00e5l om at sp\u00f8rge Danmark om lov n\u00e5r Gr\u00f8nland st\u00e5r overfor store mineprojekter eller infrastrukturelle opgaver, som kr\u00e6ver international involvering. For den udvikling er her og den vil blive ved, og beslutningerne tages i Inatsisartut og i Naalakkersuisut.<\/p>\n

Medspiller, ikke modspiller<\/strong><\/p>\n

Danmark er n\u00f8dt til at vedkende sig, at v\u00e6re en medspiller og ikke en modspiller i Gr\u00f8nlands udvikling. Og det handler ikke om en gr\u00f8nlandsk-dansk investeringsfond eller ej, eller om der bliver taget imod Statsministerens udstrakte h\u00e5nd eller ej. Det handler om, at Danmark selv proaktivt sikrer, at n\u00e5r Gr\u00f8nland v\u00e6lger udenlandske samarbejdspartnere som kan aff\u00f8de sikkerhedspolitiske implikationer, s\u00e5 st\u00e5r rigsf\u00e6llesskabet klar med det apparatur der skal g\u00f8re, at projekterne alligevel kan f\u00f8res ud i livet.<\/p>\n

Samtidig handler det om, at Gr\u00f8nland, n\u00e6rmere betegnet Naalakkersuisut, vedkender sig de sikkerhedspolitiske udfordringer der kan ligge i at indg\u00e5 partnerskaber med andre stater og udenlandske investorer, s\u00e6rligt infrastrukturelle projekter, og arbejder konstruktivt for at l\u00f8se disse udfordringer.<\/p>\n

Interessant er det, at Naalakkersuisut i januar 2016 uden at blinke indgik aftale med Danmark om, at Danmark skal kontrollere eksporten af dual-use mineraler. Netop her kunne det have v\u00e6ret en helt principiel sag at st\u00e5 fast p\u00e5 fra Gr\u00f8nlands side. Eksportkontrol er et indenrigsanliggende, og med aftalen har man givet Danmark gr\u00f8nt lys til at s\u00e6tte en stopper for Gr\u00f8nlands eksport af et ikke n\u00e6rmere afgr\u00e6nset antal mineraler, som kan benyttes b\u00e5de milit\u00e6rt og civilt. Derfor var vi i Inuit Ataqatigiit imod denne aftale.<\/p>\n

Af med nej-hatten<\/strong><\/p>\n

Inuit Ataqatigiit anf\u00e6gter dog ikke behovet for samarbejde mellem Gr\u00f8nland og Danmark om eksportkontrol af dual-use produkter og om sp\u00f8rgsm\u00e5l af sikkerhedspolitisk karakter. Men helt principielt ser vi en sammenh\u00e6ng mellem disse aftaler og den nuv\u00e6rende debat om mulige kinesiske partnere i infrastrukturelle projekter. Denne gang er det bare vigtigt, at Gr\u00f8nland og Danmark finder frem til den konstruktive dialog og reelt sikrer en struktur mellem vores administrationer, som hverken giver Danmark mulighed for at sige nej til Gr\u00f8nlands udvikling, eller giver Gr\u00f8nland nej hatten p\u00e5 for samarbejde med Danmark.<\/p>\n

Jeg vil sl\u00e5 fast, at vi i Inuit Ataqatigiit forbeholder os retten til at have en nuanceret tilgang til den komplekse verden vi lever i. At have et rigsf\u00e6llesskab er komplekst. At forholde sig til de opgaver der reelt ligger foran os betyder ikke, at vi ikke \u00f8nsker eller k\u00e6mper for selvst\u00e6ndighed. Tv\u00e6rtimod ser vi vores og andres h\u00e5rde arbejde for at sikre mere tydelige strukturer i rigsf\u00e6llesskabet som en foruds\u00e6tning for selvst\u00e6ndighed.<\/p>\n

Det kr\u00e6ver en f\u00e6lles indsats for Gr\u00f8nlands udvikling at f\u00e5 gang i hjulene og indt\u00e6gterne skal som g\u00f8re os fri af bloktilskuddet. Og det kr\u00e6ver en f\u00e6lles indsats at opbygge den kapacitet og viden som skal g\u00f8re, at Gr\u00f8nland som en selvst\u00e6ndig nation i fremtiden kan agere p\u00e5 lige fod med andre nationer, og indg\u00e5 samarbejder og relationer til andre stater end Danmark.<\/p>\n

 <\/p>\n

Sara Olsvig<\/p>\n

Formand, Inuit Ataqatigiit<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Inuit Ataqatigiits holdning er klar. Rigsf\u00e6llesskabet skal ikke bevares. Men forholdet mellem Gr\u00f8nland og Danmark skal l\u00f8bende udvikles. En udtalelse fra Inuit Ataqatigiits folketingsmedlem har aff\u00f8dt en del debat, s\u00e6rlig p\u00e5 de sociale medier, om Inuit Ataqatigiits selvst\u00e6ndighedspolitik og ikke mindst vores holdning til rigsf\u00e6llesskabet. Derfor \u00f8nsker jeg at s\u00e6tte et par ting p\u00e5 plads, […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":461,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[19],"tags":[],"class_list":["post-7068","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-seneste-nyheder-inuit-ataqatigiit"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/ia.gl\/kl\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/7068","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/ia.gl\/kl\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/ia.gl\/kl\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/ia.gl\/kl\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/ia.gl\/kl\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=7068"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/ia.gl\/kl\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/7068\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":7069,"href":"https:\/\/ia.gl\/kl\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/7068\/revisions\/7069"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/ia.gl\/kl\/wp-json\/wp\/v2\/media\/461"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/ia.gl\/kl\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=7068"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/ia.gl\/kl\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=7068"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/ia.gl\/kl\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=7068"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}